Døden fra Lübeck

Arvesynden: Æblet blev hans skæbne

Danse macabre i Paris.

Dodendantz.

Teksten i Lübecks og Tallinns dødedans starter med "Oh, fornuftsbegavede skabning".

Den ældste kendte dødedans, nemlig danse macabre i Cimetière des Innocents i Paris, starter på præcis samme måde med »O creature roysonnable, Qui desires vie eternelle«. P. Johansen(1) oversætter dem »Forstandige Skabning, som ønsker evigt Liv!«. La Danse Macabre blev oversat af John Lydgate: "O creatures ȝe that ben resonable, The life desiringe whiche is eternal".

Den ældste tyske dødedans starter på latin med: »O vos uiuentes huius mundi sapientes«: "Oh, I levende, I vise af denne verden". De tre sidste ord henviser til 1 Korintherne 1,20, der den latinske Vulgata ender: "sapientiam hujus mundi", eller på dansk: "Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?". Den tyske paralleltekst lyder: »O diser welt weyshayt kint«, "Oh, børn af denne verdens visdom".

Hvorfor er det så spændende at pointere, at mennesket er fornuftsbegavet - og hvad har det at gøre med det evige liv?

Det hænger sammen med arvesynden - det centrale dogme i kristendommen: Det at vi er fornuftsbegavede, er selve grunden, til at vi skal dø. Adam og Eva var udødelige, indtil de gik på æbleskud, spiste af kundskabens træ og blev jaget ud af paradis.

Dette pensles tydeligt ud på titelbladet af Dodendantz. I højre kolonne vises, hvordan det lød i Den Gamle Danske Dødedans:

Lübeck 1520		København 1550
God vorboth Adam in deme paradyse: Eth nicht van desser frucht, de ick dy wyse, Deystu hir entyegen, so mostu sterven. Nicht du alleyne, men ock al dyne erven Adam brack dat gheboth ane noth. Alsus quam an uns de naturlike doth,		Gud forbød Adam i Paradis Æd icke aff den fruct som ieg dig vis Giør du der emod da skalt du dø Oc alle som fødis i verdens ø Adam brød budet foruden all nød(2) Saa kom oss offuer den Euige død

Emmetten, klik for at se hele dansen.

Des Dodes Dantz fra 1489 har en lignende indledning:

Al, dat geboren wert, kumt in de nôt,
Dat it môt liden den bitteren dôt.
..
Adam heft uns gebracht bi dit ungemak,
Do he in dem paradise mit Even Godes gebot brak.

Alt, der bliver født, kommer i den nød,
at det må lide den bitre død.
..
Adam har bragt [det til] os med sin ugerning,
da han i Paradis med Eva brød Guds bud.

Kort sagt: Alle mennesker må dø på grund af Adams "forbrydelse". Nathanael Schlott udtrykker den samme idé i sin "nye" tekst fra 1701, når Døden taler til købmanden. I højre kolonne ses Höyers oversættelse fra 1738:

Denk an den Banquerot, den Adam längst gemacht,
Der setzet dich in Schuld, und hat mich hergebracht.

Tænk paa den Banqverot af Adams Æble Bid.
Den sætter dig i Gield, og haver ført mig hid.

Syndefaldet. Døden dukker op i samme øjeblik, Guds forbud bliver brudt.

Holbein: uddrivelsen. Døden venter udenfor og spiller guitar.

Allerede Mors de la Pomme fra 1468 viser, hvordan Døden dukker op i samme sekund, Adam og Eva spiser af æblet (billedet til venstre). I en tidebog af Marcus Reinhart fra 1490 ser vi også, hvordan dansen starter med Adam og Eva og slangen. Også Accidens de l'Homme, La Vie de l'Homme og Loups Rauissans starter med Adam og Eva (og Kain og Abel).

Disse franske bøger har inspireret Hans Holbein. Hans dødedans startede med skabelsen, Syndefaldet og uddrivelsen (billedet til højre).

Holbein har mere eller mindre omdefineret genren, så lige siden da har dødedanse altid startet med syndefaldet (og sluttet med Dommedag). Dette gælder ikke bare for Holbeins mange efterlignere, men også for de få monumentale dødedanse, der stadig blev fremstillet, som f.eks. den i Bern.

Paulus

Spreuerbrücke, uddrivelsen fra Paradis. Døden går foran og spiller xylofon.

Luzerns Dødedans starter med uddrivelsen fra Paradis, bemærk æblet i Evas hånd.

Milliarder af mennesker skal altså dø og brænde for evigt i Helvede på grund af et skaldet æble. Lyder det dumt? Så kan man glæde sig over, at hverken Gud eller Jesus har udtalt disse tåbeligheder.

Arvesynden er opfundet af apostlen Paulus i hans forskellige breve, f.eks. Romerbrevet 5,12: »Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede« eller 1^ste Korintherbrev 15,22: »For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus«.

Paulus var en selvudnævnt apostel, der aldrig havde mødt Jesus personligt, og som var i strid med Jesus "rigtige" apostle. At modbevise Paulus ligger uden for denne hjemmeside, så der henvises til det eksterne link.

Eksterne link

Arvesynden

Yderligere information:

Fodnoter: (1) (2)

P. Johansen: Dødens Billede. Et Udsnit af Kunstens og Kulturens Historie. Kbh 1917. Starten oversættes således:

Forstandige Skabning,
som ønsker evigt Liv!
Her har du en Lærdom, værd at mærke sig
for vel at ende dit dødelige Liv.
Den kaldes Dødedansen,
som enhver må lære at træde.

Foruden all nød . . .: Helt uden tvang.