Berlins Dødedans og Dodendantz

Dodendantz er fra 1520 og altså knap 30 år yngre end Berlins dødedans. Forfatteren af Dodendantz må have været forbi Berlin, for hans dødedans har mange lighedspunkter med Berlins:

Begge dødedanse har official, præst og nar; disse optræder ikke i nogen anden plattysk dødedans.
Begge dødedanse har 6-linjede vers.
Begge har en korsfæstelsesscene i midten af dansen (se evt. her og her).
Døden taler først og derefter menneskerne (i Mariakirken og Des dodes dantz er det omvendt).
Ordet "dodendantz" optræder 6 gange i teksten i Berlins dødedans.

I starten af Dodendantz afviger rækkefølgen af deltagere markant fra maleriet i Lübeck og fra Des Dodes Dantz, der begge har en streng hierarkisk rækkefølge med skiftevis gejstlige og verdslige. Se sammenligning her. Også dette ser ud til at skyldes Berlins dødedans. I midten af Berlins dødedans er der nemlig et billede af Jesus på korset. De fjorten deltagere til venstre for Jesus er gejstlige - startende med pave, kardinal og biskop. De fjorten deltagere til højre er verdslige - startende med kejser, kejserinde, konge og hertug. Rækkefølgen i Dodendantz er netop pave, kardinal, biskop, kejser, kejserinde, konge og hertug.

Der er mange overensstemmelser i teksterne. Det gælder især slutningen af Dodendantz, hvor Døden nævner sine 3 sange:

Alsus heth de sanck, den ick meen:
Bytterlyken sterven is de erste sanck,
De ander is der klocken klanck,
Der drydde is, in korter stunden
Werstu vorgetten van dynen frunden,
Umme dyn tydlyke gud ghan se to deele,
De worme umme dat flesz, de düvel umme de sele.

Således hedder den sang, som jeg mener:
Bitterligt at dø er den første sang,
den anden er klokkeklangen,
Den tredje er, [at] om kort tid
bliver du glemt af dine venner,
De går for at dele dit jordiske gods,
kødet til ormene, sjælen til Djævlen.

Starten af dødedansen.

Selvom der mangler en del bogstaver i Berlins introduktion (billedet til højre), kan man sagtens genkende teksten(1):

[Bytterlyken s]terve[n] ys dy [er]ste sanck
[Dy ande]r alzo dy klokkenklanck.
[Dy drudde van] frunden syn vorgeten
[Al]tydes, dat svlle gy weten

En anden parallel er lægen i Dodendantz, der kigger på sin egen(?) urinprøve:

Ach God, hir is gantz klene rath,
Dyt water is vorware gantz quath,
De ferwe is swarth, grön unde roth,
Ick see dar in den bytteren doth.
Up der appoteken is nicht eyn krud,
Dat jegen den doet kan wesen gud.

Ak Gud, her er meget lidt råd [udvej],
Vandet er stadig helt slemt,
Farven er sort, grøn og rød,
Jeg ser deri den bitre død.
På apoteket er der ikke en [læge]urt,
der kan [gøre] godt mod Døden.

Det minder om Lægen i Berlin, der siger:

Och almechtige god gef du my nu rath,
Wente dat water is utermaten quat
Ik solde wol up dy abbeteken ghan
[Wente i]k sie den dot harde vor my stan
[Dar jeg]en wasset keyn krut in den garden
[Her j]hesu, woldestu myner warten

Oh almægtige Gud, giv du mig nu råd,
for vandet er overordentligt slemt,
Jeg skulle vel gå til apoteket,
for jeg ser Døden stå tæt foran mig.
Imod dette vokser ingen urt i haven(2).
Herre Jesus, vil du vente på mig!

Yderligere information:

Berlins dødedans
Teksten fra Berlins dødedans
Dodendantz
Manuskripter
Den originale tekst fra Mariakirken i Lübeck.

(1) Meyer har fundet den samme tekst på dansk i Herr Michaels Mariæ Rosenkrans fra 1515 - altså 5 år før Dodendantz:

Tha giffuer sig siælen wack och wee
hwn scal thñ grwmmæ Dieffuel see
huar mwnæ hwn tha scullæ bliffuæ
Hwn seer thynæ synder storæ och smaa
mz hwilkæ hwn scal for Dōmen gaa
aff sorg mwnæ hwn sig weenæ
Her bliffuæ igeen baadhæ fæsthæ och borghæ
som thu haffuer bygd mz synd och sorghæ
sjælen far bort alleenæ
Kroppen som hær haffuer waret glad
han giffues tha iordhen til ormæ mad
iordhen scal hānū forthæræ
Thynæ frænder slides om godtzet fast
nar kroppen er i graffuen kast
thz maat thu saaræ kære

Da klager sjælen, ak og ve
Hun skal den grumme Djævel se
hvor mon hun da skal blive.
Hun ser dine synder store og små
med hvilke hun skal for dommen gå
af sorg må hun sig jamre
Tilbage bliver både fæstninge og borge
som du har bygget med synd og sorger
sjælen farer bort alene
Kroppen, som her har været glad,
han gives da jorden til ormemad
Jorden skal ham fortære
Dine venner kæmper om ejendelene hurtigt
når kroppen er kastet i graven.
Det må du lægge meget vægt på.

(2) »Contra vim mortis, non est medicamen in hortis.« - mod Dødens magt er der ingen medikamenter i (urte)haven.