Berlins Dødedans, Del 8

Berliner totentanz, del 8
Bonde, kroværtinde, kok / nar

Bonden

Kere wedder bure du must al mede
vnde dantzen na dyner olden sede
dynes ackers arbeyt is al vorlaren
den du bauen god haddest vterkaren
legghe dal dat pluchschar unde prekel
du mvst seker mede yn den partekel

Och ghude doet sume de godes doget
spare dannen noch myner junghen ioghet
unde ghef my ghummen dat reste tho
ik gheve dy vorwar eine vette ko
doch ik se wol du wult dar nicht na vraghen
och help criste ed ghelt my hir den kraghen
Vend om bonde, du skal allerede med
og danse efter din gamle sæd(vane).
Dit mark-arbejde er helt fortabt,
det [arbejde], du har valgt fremfor Gud.
Læg dér plovskæret og priklepinden.
Du må bestemt med i selskabet.

Åh gode Død [jeg] smøler med Guds godhed(1)
Skån alligevel min unge ungdom
og giv mig, gode mand, resten dertil.
Jeg giver dig gerne en fed ko.
Dog, jeg ser godt, du ikke vil spørge efter den.
Åh hjælp Kristus, her gælder det mig livet.(2)

Kroværtinde

Krugersche gy muthen (ok al mede)
valsch tapen affreken is yo juwe se(de)
legghet dy valsche math ut iuwer hant
juwe viene vhalscheyt ys jo bekant
jw leyt....wol dat blawe bereyt
volghet na gy synt wol thu dantze beryt

Och gruwelike doet bystu rede hyr
nym den doren ick gha vnde tappe ber
jodoch doeth beyde thu kort werth my dy tyd
och were ik desser valschen mathe quyth
dar ik jo muth vore lyden grote pyn
help my criste uth desser noth mach dat syn
Kroværtinde De skal også med.
Falsk [øl]tapning [og] afregning er jo Deres sædvane.
Læg det falske mål ud af Deres hånd.
Deres bedrageriske falskhed er jo bekendt.
Læg De.......vel den blå baret.
Følg efter. De er vel beredt til dansen?

Åh grufulde Død - er du allerede her.
Tag narren - jeg går og tapper øl.
Død, vent dog - tiden var for kort for mig.
Åh, var jeg af med dette falske mål.
Derfor må jeg jo lide stor pine
Hjælp mig, Kristus, ud af denne nød, hvis det er muligt.

Kokken / Narren

..........ren mit jwer bunghen
..........ch dat vp ghelunghen
..........vel de partyncken uth
vnde v....ok rewen ys iuwe hoth
were gy ok noch eynes ghewesen so mal
gy muthen al vormeren nu dessen tal

Och wath ga gy maken gy vule kockyn
Latet my doch noch leuen al mach dat syn
ik jw wil maken eyn hauerech(t)
dat mach leyder nicht helpen my armen knech(t)
des rope ik thu dy criste help my scheyr
synt ik byn gewest eyn vule partyer
.............med Deres tromme
.................lykkedes
................tøflerne af
............. er Deres hat
havde De været endnu en gang så [naragtig],
måtte De stadig forøge dette antal.

Åh hvad vil De gøre, De dovne slyngel?
Lad mig dog leve endnu, hvis det er muligt.
Jeg vil lave Dem en underholdning.
Det kan desværre ikke hjælpe mig arme knægt.
Derfor råber jeg til dig, Kristus, hjælp mig straks,
siden jeg har været en doven bedrager.

Mor og barn?

(G)y..........
synt..........
gy..........
..........
..........
wolgh..........

(O)ch w..........
wente thu..........
..........
..........
rupet al iw..........
help..........

Rudolph Schick's tegning af enden på dansen.
Kroværtinden og narren er tegnet med stiplede linier, fordi de var i dårlig stand.
Berlin's dødedans af Lübke

Teksten og billedet er næsten helt forsvundet, så det er kun et gæt, at dansen slutter med mor og barn. Oprindeligt fortsatte dødedansen ind i kirken, men i 1892 blev der bygget en mur mellem forhallen og langskibet, og dermed forsvandt slutningen af maleriet med højre del af narren / kokken samt den ukendte 30. scene.

Rudolph Schick's tegning fra 1861 viser starten af dansen inden nogen restaureringer.
Maleriet var i dårlig stand omkring kapellanen, og man kunne se murstene gennem pudset. Derimod fremtræder kapellanen og Døden på begge hans sider fuldt restaurerede på Prüfer's litografier.
Starten af dansen i Berlin

Litografiet øverst på siden ser mærkeligt ud. To af figurerne has mistet hovedet, og tre figurer har ingen krop. Dette er uforståeligt: Man kunne tro, at Prüfer vile pointere, at maleriet var i meget dårlig stand lige her, men den forklaring holder ikke. Ifølge Lübke og Schick's litografi (billedet til venstre), var Døden mellem kroværtinden og narren/kokken i god tilstand, hvorimod kroværtinden var ødelagt fra knæene og op. Så hvorfor fjernede Prüfer Døden og bevarede det meste kroværtinden? Og hvorfor fjernede han kroværtindens hånd og det halve hoved?

Andre steder havde Prüfer ingen problemer med, at maleriet var blevet hårdhændet restaureret. For eksempel var kapellanen forsvundet, inden maleriet blev opdaget (billedet til højre), og alligevel optræder en ny-opfundet kapellan i Prüfer's litografier.

Kok eller Nar?

Kok eller nar? Prüfers litografi fra 1876 viser, at narren står inden i gryden.
Berliner totentanz, kok eller nar

Lübke havde oprindeligt fortolket narren som en kok, og tolkede ordet "bunghen" som "kedel" snarere end "tromme". Senere blev maleriet restaureret af Fischbach fra Düsseldorf i tidens ånd, hvilket dengang ville sige, at han digtede alt, hvad der manglede, så maleriet igen kunne fremtræde komplet. Som billedet til højre viser, valgte Fischbach at stille kokken inde i gryden. Som en anden nar. Dette til trods for, at Lübkes tegning (længere oppe til venstre) viser, at han står bag gryden.

Prüfer's sort/hvide litografi fra 1876 viser denne nye tingenes tilstand (billedet til højre), men han argumenterede for, at figuren var en nar. Dels fordi kroværtinden siger "Tag narren", dels fordi bogstaverne "ren" (som i "narren") er bevaret, dels fordi der er bjælder for enden af tøjet, og dels fordi de to bukseben er hver sin farve.(3) I Prüfers farvelitografi fra 1883 (øverst på denne side) er billedet ændret, så han nu står bag trommen.

Narren er altså ikke en kok, men til gengæld kalder han Døden en "kockyn" Ordet betyder slyngel eller vagabond, og er i familie med højtysk "Koch" / "Köchin" (kok / kogekone). Dette er ikke særligt smigrende for kokke, men på engelsk kan "to cook" også betyde at ødelægge, forfalske og opdigte. Det franske ord for slyngel, "coquin", er af samme etymologiske rod - eller som Balzac udtrykker det (i engelsk oversættelse): "a knave who eats, licks, laps, sucks, and fritters his money away, and gets into stews; is always in hot water, and eats up everything, leads an idle life, and doing this, becomes wicked, becomes poor, and that incites him to steal or beg".

Selvom narren kalder Døden for en kokke-slyngel, så er han til gengæld den eneste person i nogen dødedans, der er Des med Døden: "Åh hvad vil De gøre, De dovne slyngel? Lad [flertal] mig dog leve endnu, hvis det er muligt. Jeg vil lave Dem en underholdning.".

Kokke og narre, trommer og gryder hænger åbenbart sammen. Se narrens ord fra Dodendantz:

Al wor, ik weet de fetten slöke,
Dar gha ick hen manckt de köke,
Ick ethe unde dryncke myt den heren,
Eyn ander betalet, ick helpet vorteren
Myt lichten synnen, bungen unde pipen.
Nu kumpt de dot unde wyl my grypen.
Overalt hvor jeg ved, de fede bider [er],
Der går jeg hen blandt kokkene.
Jeg spiser og drikker med herren,
en anden betaler, jeg hjælper med at fortære,
med let sind, trommer og fløjter.
Nu kommer Døden og vil gribe mig.

Der er også en pudsig parallel til narren i Thielman Kerver's hollandske tidebog, der afslutter dansen med ordene: "Vi skal alle i samme gryde".

Fodnoter: (1) (2) (3)

smøler med Guds godhed...: Sætningen er ikke helt soleklar. Plattysk "sume" svarer til højtysk "säumen" - tøve, nøle eller smøle; "doget" betyder godhed eller dyd.

Måske skulle der have stået "vorsume" = forsømme?

gælder livet . . .: Helt bogstaveligt gælder det kraven. Man må forestille sig Døden gribe fat i kraven på bonden. Sammenlign med kapitel 3 i indledningen til Des dodes dantz:

Wo sik vele minschen to sterven beklagen,
Unde wo de dôt einen isliken gript bi dem kragen,
… hvordan mange mennesker beklager sig over at dø,
og hvordan Døden griber enhver i kraven
farve på bukseben . . .: Lübke skrev, at benene var hhv. blå og grå (side 18), Prüfer skrev, benene var grønne og gule (side 11, højre spalte), mens hans litografi (øverst på denne side) viser dem som blå og orange.

Op til Berlin's dødedans