Berlins Dødedans, Del 7

Berliner totentanz, del 7
Junker, købmand og håndværker

Junkeren

Her juncker med jwen haweke fyn
gy wolden alle tied die schoneste syn
mennigen hebbe gy gebracht tho valle
vppe den doeth dachte gy nicht mid alle
wedewerken howiren was jwe art
volget nhu desseme dantze mede der fart

Och liue doeth beide noch eyne stunde
ik wolde gerne lewen wen ik konde
alzo muchte ik myne sunde bichten
vnde my med gades licham borichten
sunder dhu wilt dar leider nicht nha beidin
o criste laeth my van dy nummer scheidin
Hr. Junker med Deres fine høg,(1)
De ville altid være den kønneste.
Mange har De bragt til fald.
På Døden tænkte De slet ikke.
At jage og feste var Deres måde.
Følg nu denne dans i en fart.

Åh kære Død - vent endnu en stund,
jeg ville gerne leve, hvis jeg kunne.
Så kunne jeg bekende mine synder
og komme til en ordning med Guds legeme.
Men du vil desværre ikke vente på det.
Åh Kristus, lad mig aldrig skilles fra dig.

Købmanden

Her kopman wat gy ghvmmen nu hastych synt
gy sparet noch reghenweder edder wynt
de market ys doch seker hier all gedan
gy muthen enquantzwys met my dantzen gan
vorueret jw nicht legget aff dy sparen
wente sterven is jw ok an ghebaren

Och gude doet wu kome gy my dus hastich an
wol dat ik byn ghewesen eyn thur kopman
doch is myne rekenschop noch gar unclar
dat klaghe ik dy criste al apenbar
wultu se nu clar maken des hefst du macht
ik hebb seker nicht vele up dy dacht
Hr. Købmand, gode mand, hvor hastig De er nu.
De skyr hverken regnvejr eller vind.
Markedet er dog sikkert her helt færdigt.
De må for et syns skyld(?) gå med mig at danse.
Bliv ikke forfærdet, læg sporerne af,
for at dø er De også født til.

Åh gode Død, hvorfor kommer du så hastigt til mig?
Vel har jeg været en dyr købmand,
dog er mit regnskab(2) stadig helt ufærdigt
Det beklager jeg over for dig, Kristus, helt åbent.
Vil du nu gøre det færdigt, det har du magt til.
Jeg har bestemt ikke tænkt meget på dig.

Håndværkeren

Her amptman ghut van banstes(3) wol ghebaren
gy synt wesen eyn warkman wol voruaren
dar kunde gy vore behende lyden
gy muthen bet an den dodendantz glyden
sprynghet vp ik wyl jw vore synghen
synt gy wesen ghut so mach jw ghelynghen

Och mechtyghe got wat is myne kunst
synt ik hebbe ghekreghen gades ungunst
den hilghen dach hebbe ik nicht ghevyret
sunder in deme kroghe rvseleret
och criste woldestu my dat vorgheven
so muthe ik myt dy nu ewich leuen
Hr. Håndværker godt (....?)(3) velbåren,
De har været en meget erfaren håndværker.
Derfor kunne De behændigt lede [dansen]
De må glide bedre ind i dødedansen.
Spring op, jeg vil synge for Dem.
Har De været god, så vil det gå Dem godt.

Åh mægtige Gud - hvad er min kunst [værd]
siden jeg har fået Guds ugunst.
Helligdagen har jeg ikke holdt,
men snarere festet på kroen.
Åh Kristus, vil du tilgive mig det,
så måtte jeg nu leve evigt med dig.

Lübke, 1861. De røde streger viser det skadede område.
Lübke, Berlin
Købmanden uden sporer
Købmanden uden sporer, Berlin

På grund af bjælkerne fra en trappe (som senere blev fjernet), var dele af vægmaleriet skadet. Lübke's tegning fra 1861 viser det skadede område. Skaden omfatter junkerens arm, og ifølge Lübke er der ikke spor af, at han skulle have haft en høg på armen.

I Lübeck er der åbenbart rod i rækkefølgen mellem købmand og håndværker. Rodet skyldes formentlig, at håndværker på plattysk hedder "Amptman", mens højtysk "Amtmann" betyder embedsmand. Se evt. noterne til Lübeck.

I Berlin er rækkefølgen fin, og Kopman kommer før Amptman. Vi får også bekræftet, at det er købmanden, der har sporer på. Døden siger nemlig til købmanden "legget aff dy Sparen".

At dømme ud fra billedet til højre har Berlins købmand allerede lagt sporerne, men det er ikke altid, at maleriet følger teksten, som forklaret i denne fodnote(1).

Fodnoter: (1) (2) (3)

Adelsmanden med en fin høg
Adelmanden med høg, Berlin
med Deres fine høg . . .: Det vides ikke, om junkeren oprindeligt havde en høg. Billedet til højre er fra den leporello, man kan købe i Mariakirken, hvorom udgiveren kun fortæller, at det er en "rekonstruerende tegning" fra efter Første Verdenskrig. Her har junkeren en høg på armen, men den må være tilføjet ved en restaurering i 1800-tallet I Prüfer's tegning fra 1883 (øverst på denne side) har junkeren ikke nogen høg i hånden, og det har han heller ikke Lübke's bog fra 1861. Ifølge Lübke var netop dette område beskadiget (se tegning nederst på denne side), og der var ikke noget spor efter nogen høg.

Bemærk, at teksten og billedet ikke naturnødvendigt skal afspejle hinanden: Som nævnt har købmanden ikke sporer, selvom han skulle have det ifølge teksten (se billedet foroven). På samme måde har munken ikke nogen hvid baret, ågerkarlen har ikke nogen blå sæk, og kroværtinden har ikke noget "falsk mål" i hånden.

regnskab . . .: Den døde forventedes at afgive en rapport over sine synder & gode gerninger. Sammenlign med Romerne 14,12: »Altså skal hver af os gøre Gud Regnskab for sig selv« og 1ste Peter 4,5: »men de skulle gøre ham Regnskab, som er rede til at dømme levende og døde«.

Købmanden er bekymret, fordi han ikke har afsluttet sit regnskab - og en meget lignende bekymring finder vi hos købmanden i Lübeck.

banstes...: Dette ord giver ikke mening. Seelmann foreslår, at ordet måske har været »duytzen« - en lokal variant af »dudeschen« (d.v.s. tysk), eftersom medlemmerne af håndværker-lagene skulle være tyske.

Op til Berlin's dødedans