Døden til kokken / narren | |
---|---|
..........ren mit jwer bunghen |
.............med Deres tromme |
Kokken / narren | |
Och wath ga gy maken gy vule kockyn |
Åh hvad vil De gøre, De dovne slyngel? |
Døden til mor og barn? |
---|
(G)y.......... |
Mor og barn? |
(O)ch w.......... |
Teksten og billedet er næsten helt forsvundet, så det er kun et gæt, at dansen slutter med mor og barn. Oprindeligt fortsatte dødedansen ind i kirken, men i 1892 blev der bygget en mur mellem forhallen og langskibet, og dermed forsvandt slutningen af maleriet med højre del af narren / kokken samt den ukendte 30. scene.
Som nævnt på forrige side er det underligt, at Prüfer har fjernet hovedet og kroppe på flere af deltagerne mod slutningen af dansen.
Kok eller Nar?
Lübke havde oprindeligt fortolket narren som en kok, og tolkede ordet "bunghen" som "kedel" snarere end "tromme". Senere blev maleriet restaureret af Fischbach fra Düsseldorf i tidens ånd, hvilket dengang ville sige, at han digtede alt, hvad der manglede, så maleriet igen kunne fremtræde komplet. Som billedet til højre viser, valgte Fischbach at stille kokken inde i gryden. Som en anden nar. Dette til trods for, at Lübkes / Schicks litografi (til venstre) viser, at han står bag gryden.
Prüfer's sort/hvide litografi fra 1876 viser denne nye tingenes tilstand (billedet til højre), og han argumenterede for, at figuren var en nar. Dels fordi kroværtinden siger "Tag narren", dels fordi bogstaverne "ren" (som i "narren") er bevaret, dels fordi der er bjælder for enden af tøjet, og dels fordi de to bukseben er hver sin farve.(1) I Prüfers farvelitografi fra 1883 (øverst på denne side) er billedet ændret, så han nu står bag trommen.
Narren er altså ikke en kok, men til gengæld kalder han Døden en "kockyn" Ordet betyder slyngel eller vagabond, og er i familie med højtysk "Koch" / "Köchin" (kok / kogekone). Dette er ikke særligt smigrende for kokke, men på engelsk kan "to cook" også betyde at ødelægge, forfalske og opdigte. Det franske ord for slyngel, "coquin", er af samme etymologiske rod - eller som Balzac udtrykker det (i engelsk oversættelse): "a knave who eats, licks, laps, sucks, and fritters his money away, and gets into stews; is always in hot water, and eats up everything, leads an idle life, and doing this, becomes wicked, becomes poor, and that incites him to steal or beg".
Selvom narren kalder Døden for en kokke-slyngel, så er han til gengæld den eneste person i nogen dødedans, der er Des med Døden: "Åh hvad vil De gøre, De dovne slyngel? Lad [flertal] mig dog leve endnu, hvis det er muligt. Jeg vil lave Dem en underholdning.".
Kokke og narre, trommer og gryder hænger åbenbart sammen. Se narrens ord fra Dodendantz:
Al wor, ik weet de fetten slöke, |
Overalt hvor jeg ved, de fede bider [er], |
Der er også en pudsig parallel til narren i Thielman Kerver's hollandske tidebog, der afslutter dansen med ordene: "den vise og narren / vi skal alle i samme gryde".
Fodnoter: (1)
farve på bukseben . . .: Lübke skrev, at benene var hhv. blå og grå (side 18), Prüfer skrev, benene var grønne og gule (side 11, højre spalte), mens hans litografi (øverst på denne side) viser dem som blå og orange.