Kokken eller Narren

Kok / Nar

Døden til kokken / narren
..........ren mit jwer bunghen ..........ch dat vp ghelunghen ..........vel de partyncken uth vnde v....ok rewen ys iuwe hoth were gy ok noch eynes ghewesen so mal gy muthen al vormeren nu dessen tal	.............med Deres tromme .................lykkedes ................tøflerne af ............. er Deres hat havde De været endnu en gang så naragtig, måtte De stadig forøge dette antal.
Kokken / narren
Och wath ga gy maken gy vule kockyn Latet my doch noch leuen al mach dat syn ik jw wil maken eyn hauerech(t)(1) dat mach leyder nicht helpen my armen knech(t) des rope ik thu dy criste help my scheyr synt ik byn gewest eyn vule partyer	Åh hvad vil De gøre, De dovne slyngel? Lad mig dog leve endnu, hvis det er muligt. Jeg vil fremføre Dem en serenade.(1) Det kan desværre ikke hjælpe mig arme knægt. Derfor råber jeg til dig, Kristus, hjælp mig straks, siden jeg har været en doven bedrager.

Rudolph Schick's litografi af enden på dansen.
Kroværtinden og narren er tegnet med stiplede linier, fordi de var i dårlig stand.

Som nævnt på forrige side er det underligt, at Prüfer har fjernet hovedet og kroppe på flere af deltagerne mod slutningen af dansen.

Kok eller Nar?

Kok eller nar? Prüfers litografi fra 1876 viser, at narren står inden i gryden.

Lübke havde oprindeligt fortolket narren som en kok, og tolkede ordet "bunghen" som "kedel" snarere end "tromme". Senere blev maleriet restaureret af Fischbach fra Düsseldorf i tidens ånd, hvilket dengang ville sige, at han digtede alt, hvad der manglede, så maleriet igen kunne fremtræde komplet. Som billedet til højre viser, valgte Fischbach at stille kokken inde i gryden. Som en anden nar. Dette til trods for, at Lübkes / Schicks litografi (til venstre) viser, at han står bag gryden.

Prüfer's sort/hvide litografi fra 1876 viser denne nye tingenes tilstand (billedet til højre), og han argumenterede for, at figuren var en nar. Dels fordi kroværtinden siger: "Tag narren", dels fordi Døden nævner trommen ("bunghen"), dels fordi bogstaverne "ren" (som i "narren") er bevaret, dels fordi der er bjælder for enden af tøjet, og dels fordi de to bukseben er hver sin farve.(2) I Prüfers farvelitografi fra 1883 (øverst på denne side) er billedet ændret, så han nu står bag trommen.

Narren er altså ikke en kok, men til gengæld kalder han Døden en "kockyn" Ordet betyder slyngel eller vagabond, og er i familie med højtysk "Koch" / "Köchin" (kok / kogekone). Dette er ikke særligt smigrende for kokke, men på engelsk kan "to cook" også betyde at ødelægge, forfalske og opdigte. Det franske ord for slyngel, "coquin", er af samme etymologiske rod - eller som Balzac udtrykker det (i engelsk oversættelse): "a knave who eats, licks, laps, sucks, and fritters his money away, and gets into stews; is always in hot water, and eats up everything, leads an idle life, and doing this, becomes wicked, becomes poor, and that incites him to steal or beg".

Selvom narren kalder Døden for en kokke-slyngel, så er han til gengæld den eneste person i nogen dødedans, der er Des med Døden: "Åh hvad vil De gøre, De dovne slyngel? Lad [flertal] mig dog leve endnu, hvis det er muligt. Jeg vil lave Dem en underholdning".(2)

Kokke og narre, trommer og gryder hænger åbenbart sammen. Se narrens ord fra Dodendantz:

Al wor, ik weet de fetten slöke,
Dar gha ick hen manckt de köke,
Ick ethe unde dryncke myt den heren,
Eyn ander betalet, ick helpet vorteren
Myt lichten synnen, bungen unde pipen.
Nu kumpt de dot unde wyl my grypen.

Overalt hvor jeg ved, de fede bider [er],
Der går jeg hen blandt kokkene.
Jeg spiser og drikker med herrerne,
en anden betaler, jeg hjælper med at fortære,
med let sind, trommer og fløjter.
Nu kommer Døden og vil gribe mig.

Der er også en pudsig parallel til narren i Thielman Kerver's hollandske tidebog, der afslutter dansen med ordene: "den vise og narren / vi skal alle i samme gryde".

Fodnoter: (1) (2) (3)

hauerecht / serenade . . .: ligesom det højtyske ord "Hofrecht" er "hauerecht" sammensat af "hof" og "ret". I reglen i betydningen retssager ved det kongelige / adelige hof.

En lidt sjældnere betydning er, "hvad der passer sig ved et hof", ligesom de danske ord "høvisk" og "høflig". Herunder også at kurtisere, der jo er beslægtet med det franske "cour" og engelske "court".

farve på bukseben . . .: Lübke skrev, at benene var hhv. blå og grå (side 18), Prüfer skrev, benene var grønne og gule (side 11, højre spalte), mens hans litografi (øverst på denne side) viser dem som blå og orange.

Det er lidt forkert, at jeg oversætter til "De" i tredje person flertal.

Dengang brugte man i Tyskland såvel som i Danmark anden person flertal: "I, Eder, og Eders".