Bonden

Bonden
Bonden

Døden til bonden

Kere wedder bure du must al mede
vnde dantzen na dyner olden sede
dynes ackers arbeyt is al vorlaren
den du bauen god haddest vterkaren
legghe dal dat pluchschar unde prekel
du mvst seker mede yn den partekel

Vend om bonde, du skal allerede med
og danse efter din gamle sæd(vane).
Dit mark-arbejde er helt fortabt,
det [arbejde], du har valgt fremfor Gud.
Læg dér plovskæret og priklepinden.
Du må bestemt med i selskabet.

Bonden

Och ghude doet sume de godes doget
spare dannen noch myner junghen ioghet
unde ghef my ghummen dat reste tho
ik gheve dy vorwar eine vette ko
doch ik se wol du wult dar nicht na vraghen
och help criste ed ghelt my hir den kraghen

Åh gode Død [jeg] smøler med Guds godhed(1)
Skån alligevel min unge ungdom
og giv mig, gode mand, resten dertil.
Jeg giver dig gerne en fed ko.
Dog, jeg ser godt, du ikke vil spørge efter den.
Åh hjælp Kristus, her gælder det mig livet.(2)

Fodnoter: (1) (2)

smøler med Guds godhed . . .: Sætningen er ikke helt soleklar. Plattysk "sume" svarer til højtysk "säumen" - tøve, nøle eller smøle; "doget" betyder godhed eller dyd.

Måske skulle der have stået "vorsume" = forsømme?

gælder livet . . .: Helt bogstaveligt gælder det kraven. Man må forestille sig Døden gribe fat i kraven på bonden. Sammenlign med kapitel 3 i indledningen til Des dodes dantz:

… Wo sik vele minschen to sterven beklagen,
Unde wo de dôt einen isliken gript bi dem kragen, …

… hvordan mange mennesker beklager sig over at dø,
og hvordan Døden griber enhver i kraven