Dødedans i Berlin

Mariakirken, august 2005 (128 KB)

Døden fra Lübeck var berømt i miles omkreds og inspirerede flere bøger. Det var en del af enhver ordentlig dannelsesrejse (som f. eks. H. C. Andersens), at man passerede dødedansen.

Det ville være synd at sige, at Berlins dødedans var særlig berømt - rent faktisk var der ingen, der anede, at der fandtes en dødedans, før den pludselig dukkede op under nogle kalklag, da man skulle udbedre kirkevæggen i 1860.

Siden da er kalkmaleriet blevet restaureret en del gange, hvor man har forsøgt at "forbedre" maleriet ved at overmale det. I 1955 blev maleriet "af-restaureret" idet alle de uoriginale lag maling blev fjernet. Dette er en af grundene til at maleriet ser bedre ud på gamle fotos (se de eksterne link længere nede), end det gør i dag.

Dødedansen, august 2003 (147 KB)

Maleriet er i dag i meget dårlig stand, og det har været nødvendigt at beskytte det bag glas for at sikre det mod fugt og temperatursvingninger. I fotografiet ovenover kan man se, hvordan dødedansen fortsætter på væggen i baggrunden. Det lille slot har ikke noget med dødedansen at gøre, men står der, fordi rummet pga. den ensartede fugtighed også bruges som værksted til restaurering af kirkens andre kunstgenstande.

Fotografiet til højre viser, hvordan maleriet ser ud i dag. Generelt er de røde farver bedst bevaret - og de blå dårligst.

I forhold til mesterværkerne i Lübeck og Tallinn er maleriet i Berlin langt mere primitivt - med simple stregtegninger direkte på væggen. Det kan måske undre i dag, men forklaringen er, at Berlin dengang i 1490 var en meget lille by med knap 10.000 indbyggere. I modsætning hertil havde Lübeck over dobbelt så mange indbyggere, og som Hansaens dronning havde Lübeck råd til at ansætte verdenskendte kunstnere (som Hans Memling) eller lokale talenter (som Bernd Notke).

Så sent som i 1506 erklærede abbed Johannes Trithemius, at en sand lærd på Berlin-egnen var lige så sjælden som en hvid ravn.

Dødedansene i Lübeck og Berlin

Dødedansen i Berlin formodes at være fra 1490. Den er altså knap 30 år yngre end Lübecks dødedans. Derfor formodes Berlins dødedans at være inspireret af Lübecks. Det eneste sted, de (efter min mening) lyder ens, er dog Døden til paven, der i Lübeck siger:

Al hevestu in godes stede staen
Een erdesch vader [...]

Selvom du har stået i Guds sted,
en jordisk fader [...]

I Berlin siger Døden sådan til paven:

Pawes erdescher vader [...]
gy hebben in der stede gades ghestan

Til gengæld er der et nært forhold mellem Berlins dødedans og Dodendantz, så det fortjener sin egen side.