Adam og Eva

Frölich 1588, Adam & Eva

Dansen slutter med et billede af Adam og Eva. Sammen med billedet kommer en lang prædiken om Syndefaldet, Arvesynden og Kristus som Den Store Forløser.

Med denne tekst var Hans Kluber med til at fjerne maleriet fra dets katolske rødder og istedet gøre det til et stykke protestantisk propaganda. Dermed sikrede Kluber også, at maleriet kunne overleve tidernes skiftende smag et par hundrede år mere.

Placeringen og størrelsen er ikke helt til at blive klog på. Vores ældste kilder: Ludwig Iselin's håndskrift fra 1577, Der Todendantz og 1581-udgaven af Frölich's bog har alle den komplette tekst fra selve dødedansen, men ingen tekst for Adam & Eva. På samme måde er Adam & Eva heller ikke med i de farvelagte gouacher fra ca. 1600.

Frölich bringer også et billede af uddrivelsen fra Paradis.

Frölich's illustrerede 1588-udgave, Zwen Todentäntz, har derimod et billede (til venstre), der minder om Merians. Her skal man dog huske, at langt de fleste af billederne i Frölich's 1588-udgave er (dårlige) kopier af Holbein's dødedans lavet 12 år før, i 1576, og at Frölich brugte dem til at illustrere dødedansene i Basel og Bern. Frölichs bog indeholdt også billeder af røver, spillefugl, sømand, nonne, drukkenbolt og uddrivelsen fra paradis. Billedet beviser altså ikke, at der har været en Adam & Eva i Basel i 1588.

I denne bog fra 1588 kommer Adam & Eva forrest (selvom de var bagerst på vægmaleriet i Basel) og teksten tages ikke med. Istedet bruges billedet til at indlede dødedansen:

ADAM und EVA durch den Fall,
  In was noht bracht uns Menschen all,
Werden ordenlich in Latein,
  Und Teutsche Verss erklären sein.

Derefter følger en kopi af Holbein's Uddrivelsen fra Paradis selvom denne scene hverken optræder i Basel eller Bern, men teksten (»Von den Teuffels vergifften Zung […]«) er fra Bern.

I Merians kobberstik er Adam & Eva med i alle udgaverne, lige fra 1621 og frem. Billedet af Adam & Eva (foroven) er ikke bredere end de øvrige stik i serien, og Adam & Eva kommer efter maleren og hans kone.

Feyerabend 1806, Adam & Eva

I Büchels gengivelse er billedet af Adam og Eva imidlertid langt bredere end de øvrige billeder,(1) og Büchel fortæller, at maleren og hans familie er fjernet ved en senere renovering, hvor man i stedet har gjort paradis-billedet bredere for at fylde pladsen op.(2)

Desværre har jeg ikke selv set Büchels billede, men lad os i stedet se på Feyerabends akvarel (til højre). Feyerabend malede sin akvarel i 1806, d.v.s. året efter, at muren med vægmaleriet blev revet ned. Han støtter sig derfor meget til Merians kobberstik og medtager maleren og hans kone (i samme forkerte rækkefølge som Merian).

Lige præcis med hensyn til Adam & Eva afviger Feyerabend voldsomt fra Merian: Først kommer enhjørningen, så en ørn, så Adam & Eva omkring et lille træ med en papegøje, så Kundskabens Træ med slange og til sidst en løve. Formentlig har Feyerabend i 1806, året efter at maleriet blev revet ned, stadig haft maleriet i frisk erindring. Hans billede ser ud præcis som Burckhardt-Biederman(1) beskriver Büchel's maleri.

Burckhardt-Biederman foreslår denne model over forskellige renoveringer:

Problemet med denne model er, at den ikke tager højde for barnet. Burckhardt-Biederman skjuler dette ved at skrive "Malerfamilie", men alle vores kilder: Ludwig Iselin's håndskrift fra 1577, Der Todendantz, gouacherne, og Frölich giver én dialog til barnet, og en anden til moderen/malerkonen. Modellen forklarer også dårligt, hvordan barnets dialog kunne overleve helt frem til Merian's kobberstik i 1621, og forklarer slet ikke, hvordan en billedbog med gouacher fra 1600 (som Burckhardt-Biederman ikke kendte) kan indeholde et billede af barnet.

Dr. Uli Wunderlich(3) foreslår i stedet denne model:

Problemet med Wunderlich's model er, at Frölich placerer tyrkeren sidst i dansen: først barnet, så barnets mor, så maleren og til allersidst tyrkeren. Frölichs bog slutter med tyrkerens dialog, og fortæller så en imaginær "satyr": »Hiemit die Reüm des Todtentanz, O Satyre sich enden gantz« (= "Hermed, oh Satyr, slutter dødedansens rim helt").

Det samme gælder for Der Todendantz og for Ludwig Iselin's håndskrift fra 1577, der er enige med Frölich i at placere tyrkeren allersidst - efter maleren. Frölich's 1588-udgave er totalt omredigeret i forhold til 1581-udgaven, men tyrkeren kommer stadigvæk efter maleren.

Merian kender ikke noget til nogen tyrker, men han placerer Adam & Eva efter maleren og hans familie. Nu skal det siges, at Merian også placerer maleren før malerens kone, hvilket er en åbenbar fejl, og at hans 1621-udgave er vildt ude af orden, men Adam & Eva må nødvendigvis komme sidst, for med billedet kommer en lang, kedelig prædiken, der med sin blotte størrelse viser, at teksten ikke kan have været inden i dødedansen.

Wunderlich's model modsiges altså af alle vores vidner: Frölich, Der Todendantz, Iselin og Merian.

Hvad kan man konkludere? Ikke ret meget. Rent logisk burde maleren være placeret til allersidst, hvor han kigger tilbage på sit værk. Malerens dialog fylder væsentligt mere end de andres, så der ikke har været plads til den næste danser. Ikke desto mindre er alle vores ældste vidner enige om, at dansen sluttede med barn, moder, maler og tyrker. Tyrkeren må altså være en senere tilføjelse end maleren, hvilket lyder usandsynligt eftersom, der kun gik 9 år fra Hans Klubers renovering i 1568 til Iselin's håndskrift fra 1577. Dette leder til den lidt dristige konklusion, at der har været en maler på vægmaleriet længe før Klauber's renovering, og at Klauber simpelthen har erstattet denne malers navn med sit eget.

På samme måde er alle vores vidner enige om, at der ikke har været noget billede af Adam & Eva. Første gang det dukker op er i Frölich's 1588-udgave, men her optræder de i starten af dansen og uden den lange tekst, de havde i Merians udgave. Omvendt kan man jo ikke benægte, at der er en vis lighed mellem Frölich's billede og Merian's billede (enhjørningen og placeringen af Adams hånd), hvilket leder til den lidt dristige konklusion, at det er Frölich's billede, der inspireret Bock til at tilføje denne scene på vægmaleriet ved restaureringen i 1616.

Her følger teksten fra billedet og den næste side:

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Døden fra Lübeck Basel Adam og Eva