Tyrker

Tyrker

Illustration fra Frölichs bog, 1581.

Det er med tyrkeren, som med barnet: Ingen af dem er med i Merians kobberstik eller i nogen af de andre kunstneres værk, men begge er kendt i skriftlige kilder. Tyrkeren er med i Der Todendantz, Ludwig Iselin's håndskrift fra 1577, Frölichs bog fra 1581 og Gross' bog fra 1623 og frem. Disse kilder angiver i øvrigt 6 linier til Døden og til Tyrkerens svar.

Desværre er disse kilder som sagt kun skriftlige. Frölich's bog indeholder ganske vist 3 træsnit, hvoraf det ene er et flot portræt af Kejser Suleiman I (billedet til højre), men det er blot kopieret fra ældre bøger, ligesom de to andre træsnit, paven og Døden.

Billedet af tyrkeren øverst på denne side er derfor, ligesom barnet, taget fra en billedbog med kopier af farvelagte gouacher fra ca. år 1600. Døden dukker op bag tyrkeren og griber hans pil med den ene hånd og hans kone med den anden.

Tyrkeren har ikke været med i starten, men er blevet tilføjet ved Klubers restaurering i 1568. Det kan man se af 2 grunde.

For det første har hedningen og den hedenske kvinde oprindeligt været tyrkere. I Kleinbasel tiltaler Døden hedningen: »Machmet mach dich nit bescirmen« (="Muhammed kan ikke beskytte dig"), og hedningen/muslimen klager over, at han må efterlade alle sine koner: »Ich mosz al min frawen lon«, mens den hedenske kvinde anråber Muhammed: »O Machmet los mich nit in noit« (="Åh, Muhammed lad mig ikke være i nød"). Efter at dansen var blevet udvidet med en "rigtig" muslim, tyrkeren, har man åbenbart ændret deres dialog for at gøre dem til "almindelige" hedninge, så i Großbasel på Frölich's og Merian's tid anråber hedningen istedet Jupiter, Neptun og Pluto.

I 1588 og 1608-udgaverne brugte man et standard-billede af en tyrjer.

For det andet har Basel's borgere næppe haft noget forhold til muslimer, dengang vægmaleriet blev skabt i 1440. Dengang var hedninge og muslimer åbenbart to alen af et stykke.

Dette blev dog ændret i 1500-tallet af Süleyman I, den Storslåede (1494-1566), der regerede over Det Osmanniske Rige fra 1520-1566, og erobrede store landområder, bl.a. hele Ungarn.

I 1529 belejrede osmannerne Wien og indledte et samarbejde med Frankrig mod habsburgerne. Hermed blev osmannerne en del af europæisk storpolitik, og Suleiman's portræt optræder i adskillige bøger. Alt dette forklarer, at der nu er en tyrker i dødedansen.

Süleyman den Storslåede døde 2 år før Klubers renovering, og måske er det ham og hans kone, der optræder i dødedansen? I al fald anråber han »hele min familie Süleyman«. I Der Todendantz er teksten ændret, så tyrkeren i stedet råber til Süleyman: »Und dein Geschlecht O Solyman, Die ir habt gwonnen so vil Landt«, men den slags ændringer er Der Todendantz fuld af.

Mellem bonden og malerfamilien er der to ledige pladser.

Et andet spørgsmål er, hvor tyrkeren har optrådt i dansen. Hvis man kigger på Feyerabends akvarel (til højre), ser man, at mellem bonden og malerfruen er der et billede af Adam og Eva med enhjørning og ørn, der tilsammen fylder præcis det samme som 2 dansepar. Forskere som fx Uli Wunderlich(2) mener, at netop her har barnet og tyrkeren befundet sig, og at de begge er blevet erstattet af Adam og Eva efter Emanuel Bock's restaurering 1614-1616. Vores skriftlige kilder: Iselin, Der Todendantz, Frölich, Gross og Tonjola placerer derimod tyrkeren allersidst i dansen, efter maleren. Se yderligere spekulationer om placeringen på siden om Adam & Eva.

Bag tyrkerens kone — helt til højre i billedet — står en ung mand i sort tøj. Folk, der har forstand på den slags,(2) fortæller, at mandens klædedragt og frisure viser, at han er fra 1600-1625. Det menes derfor, at det er et selvportræt af kunstneren bag billedbogen.

Fodnoter: (1) (2)

Døden fra Lübeck Basel Tyrker