Tyrker

Tyrker
Basel's dødedans, Tyrker
Der Tod.
Du falscher Türck und grosser Hundt,
Es ist jetzundt auch hie dein Stundt,
Dein Machomet hilfft dich nicht heut,
Noch auch dein Bogen zu dem Streitt,
Darzu dein Sebolt und dein Bundt,
Must sterben wie ein andrer Hundt.
Døden.
Du falske tyrker og store hund,
nu er det også din time.
Din Muhammed hjælper dig ikke nu,
heller ikke din bue til kampen,
også din sabel(1) og din turban
Du skal dø som en anden hund.
 
Der Türck.
O Machomet, ich ruff dich an,
Unnd mein gantz Geschlecht Solyman,
Die g'wunnen haben so vil Landt,
Wöllen mir hie thun ein Beystandt,
In grösser Noht bin ich nie g'sin,
Ich fahr darvon, weiß nicht wohin.
Tyrkeren.
Åh Muhammed, jeg anråber dig,
og hele min familie Süleyman,
der har vundet så meget land.
Vil I hjælpe mig her.
Jeg har aldrig været i større nød.
Jeg rejser herfra og véd ikke hvorhen.
Illustration fra Frölichs bog, 1581.
Frölich-1581, Tyrker

Det er med tyrkeren, som med barnet: Ingen af dem er med i Merians kobberstik eller i nogen af de andre kunstneres værk, men begge er kendt i skriftlige kilder. Tyrkeren er med i Der Todendantz, Ludwig Iselin's håndskrift fra 1577, Frölichs bog fra 1581 og Gross' bog fra 1623 og frem. Disse kilder angiver i øvrigt 6 linier til Døden og til Tyrkerens svar.

Desværre er disse kilder som sagt kun skriftlige. Frölich's bog indeholder ganske vist 3 træsnit, hvoraf det ene er et flot portræt af Kejser Suleiman I (billedet til højre), men det er blot kopieret fra ældre bøger, lige de to andre træsnit, paven og Døden.

Billedet af tyrkeren øverst på denne side er derfor, ligesom barnet, taget fra en billedbog med kopier af farvelagte gouacher fra ca. år 1600. Døden dukker op bag tyrkeren og griber hans pil med den ene hånd og hans kone med den anden.

Tyrkeren har ikke været med i starten, men er blevet tilføjet ved Klubers restaurering i 1568. Det kan man se af 2 grunde.

For det første har hedningen og den hedenske kvinde oprindeligt været muhammedanere. I Klein-Basel tiltaler Døden hedningen: »Machmet mach dich nit bescirmen« (="Muhammed kan ikke beskytte dig"), og hedningen/muslimen klager over, at han må efterlade alle sine koner: »Ich mosz al min frawen lon«, mens den hedenske kvinde anråber Muhammed: »O Machmet los mich nit in noit« (="Åh, Muhammed lad mig ikke være i nød"). Efter at dansen var blevet udvidet med en "rigtig" muslim, tyrkeren, har man åbenbart ændret deres dialog for at gøre dem til "rigtige" hedninge, så i Großbasel på Frölich's og Merian's tid anråber hedningen istedet Jupiter, Neptun og Pluto.

For det andet har Basel's borgere næppe haft noget forhold til muslimer, dengang vægmaleriet blev skabt i 1440. Dengang var hedninge og muslimer åbenbart to alen af et stykke.

Dette blev dog ændret i 1500-tallet af Süleyman I, den Storslåede (1494-1566), der regerede over Det Osmanniske Rige fra 1520-1566, og erobrede store landområder, bl.a. hele Ungarn.

I 1529 belejrede osmannerne Wien og indledte et samarbejde med Frankrig mod habsburgerne. Hermed blev osmannerne en del af europæisk storpolitik, og Suleiman's portræt optræder i adskillige bøger. Alt dette forklarer, at der nu er en tyrker i dødedansen.

Süleyman den Storslåede døde 2 år før Klubers renovering, og måske er det ham og hans kone, der optræder i dødedansen? I al fald anråber han »hele min familie Süleyman«. I Der Todendantz er teksten ændret, så tyrkeren i stedet råber til Süleyman: »Und dein Geschlecht O Solyman, Die ir habt gwonnen so vil Landt«, men den slags ændringer er Der Todendantz fuld af.

Mellem bonden og malerfamilien er der to ledige pladser.
Feyerabend: Basel's dødedans

Et andet spørgsmål er, hvor tyrkeren har optrådt i dansen. Hvis man kigger på Feyerabends akvarel (til venstre), ser man, at mellem bonden og malerfruen er der et billede af Adam og Eva med enhjørning og ørn, der tilsammen fylder præcis det samme som 2 dansepar. Forskere som fx Uli Wunderlich(2) mener, at netop her har barnet og tyrkeren befundet sig, og at de begge er blevet erstattet af Adam og Eva efter Emanuel Bock's restaurering 1614-1616. Vores skriftlige kilder: Iselin, Der Todendantz, Frölich, Gross og Tonjola placerer derimod tyrkeren allersidst i dansen, efter maleren. Se yderligere spekulationer om placeringen på siden om Adam & Eva.

Bag tyrkerens kone — helt til højre i billedet — står en ung mand i sort tøj. Folk, der har forstand på den slags,(2) fortæller, at mandens klædedragt og frisure viser, at han er fra 1600-1625. Det menes derfor, at det er et selvportræt af kunstneren bag billedbogen.

Fodnoter: (1) (2)

Sebolt / bund. . .: Ordet "Sebolt" har forårsaget meget hovedbrud. Frölich og Gross staver det "Sebolt", mens de to linier ikke er med på de farvelagte gouacher. Sebolt er et navn (det samme som Sebald), men Massmann foreslår, at det er en stavefejl for "Sebol[e]t", hvilket ikke hjælper ret meget, da der heller ikke er noget, der hedder "Sebolet".

Heldigvis kan vi se i de ældste kilder, at ordet er en stavefejl. Håndskriftet af Ludwig Iselin fra 1577 staver det "sebel", (»Dorzu dein sebel / und dein bundt«) og Der Todendantz staver det "Säbel" (»Darzu dein Säbel und dein bundt«).

"bund" er et klæde viklet rundt om ens hoved. På tysk hedder blomsten krans-lilje "Türkenbund", d.v.s. "tyrkernes turban". Jeg takker Mischa von Perger for denne forklaring.

Dr. Uli Wunderlich. . .: i artiklen "Ein Bild Verändert sich. Die Bedeutung der neuentdeckten Gouachen für die Rekonstruktion des Basler Totentanzes."

Det er fra denne artikel, jeg har taget billedet af tyrkeren og hans kone.


Op til Basel's dødedans