Mor og Barn

Mor og Barn
Basel's dødedans, Mor og Barn
Todt zur Maleri:
ACh Fräwlein lassen ewer Klagen,
Tantzen dem Kind nach mit der Waglen:
Dann ihr möcht mir hie nicht entfliehen,
Den Gasthut wil ich euch abziehen.
Døden til Malerinden
Ak, lille frue(1), stop Deres klage.
Dans efter barnet med vuggen,
for her kan De ikke undslippe mig.
Jeg vil trække gæstehuen af Dem.(2)
 
Die Maleri
ICh hab mich allezeit ergeben
In Todt, hoff aber ewigs Leben:
Wiewol der Todt mich greifft hart an.
Nimpt mich mit Kind, und sampt dem Mann.
Malerinden.
Jeg har altid hengivet mig
til Døden, men håber på evigt liv.
Uanset at Døden griber hårdt fat i mig.
Tag mig med barn, og også manden.
Klein-Basel, Moder.
Stregtegning efter Büchel
Klein-Basel, Moderen
Frölich / Scharffenberg 1588
Mor med barn kommer før maleren.
Scharffenberg, Maler

Så er turen kommet til malerens kone. Frölich kalder hende bare "barnets mor" ("Des Kindts Mütter"), men i Der Todendantz er hun "Des Malers Fraw", og illustrationen fra 1588-udgaven af Frölich's bog (billede til højre) gør det klart, at hun er Barbara Hallerin, enke efter Hans Klauber, og at drengen er parrets søn, Ulrich Klauber.

Hvis man sammenligner med maleriet i Kleinbasel (billedet til venstre), ser man, at moderen har været alene med "sin" Død, mens barnet var på et andet billede. I Kleinbasel gramser Døden heller ikke på moderen, som han gør i Großbasel (billedet foroven).

Det er formentlig bare en banal rodefejl. Mor og barn er en del af selve dødedansen, og de er med både i Kleinbasel og Heidelberg. Maleren er derimod en senere tilføjelse. Han står udenfor sceneriet og ser tilbage på sit arbejde, mens Døden peger til venstre på malerens kone og barn: »Selvom du har gjort mig så grim, vil du snart selv blive sådan - med barn og kone«.

Vores ældste vidner bekræfter, at denne rækkefølge er forkert. Iselins håndskrift fra 1577(3), Der Todendantz fra ca. 1580 og Frölich fra 1581 er alle enige om, at maleren kommer til sidst (men dog før tyrkeren). Det samme gælder for Gross' kopi fra 1623 og Tonjola's fra 1661:

I Frölichs bog fra 1588 var maleren og hans familie afbildet på ét og samme træsnit (billedet til højre). Malerens familie kommer entydigt før ham selv, mens Døden peger til venstre på familien.

Af uransagelige årsager lader Merian maleren optræde før sin familie. Dette gælder også for Chovin og Beck, der kopierer Merian, og det gælder Feyerabend og Otto Stuckert, der kopierer Chovins kopier af Merian. Nærværende hjemmeside følger også Merians kobberstik, hvor maleren optræder før sin familie.

Med hensyn til billedets placering og levetid, se siden om Adam & Eva i Paradis.

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)
Merian 1621: Mor og barn
Merian (1696)
Merian 1696: Moder
Chovin (1744)
Chovin 1744: Mor og barn
Feyerabend (1806)
Feyerabend 1806: Mor
Beck (1852)
Beck 1852: Mor og barn
Stuckert (1858)
Stuckert 1858: Mor og barn
Curmer (1858)
Curmer 1858: Moder

Fodnoter: (1) (2) (3)

Fräwlein. . .: Det ville være frækt at oversætte Fräwlein til "frøken", når hun er mor til et stort barn. I Der Todendantz siger Døden: »Ach fraw laß ewer klagen sein«.
gæstehue. . .: at trække gæstehuen af nogen betyder, at man ikke længere behandler dem som gæster.

Sammenhængen er ikke selvindlysende. Måske har det noget at gøre med, at vi mennesker kun er gæster her på Jorderig, indtil vi vender hjem til Paradis? Eller også er det bare fordi, Døden er vild med at trække hatten af folk, se bare abbeden, rådsherren og bonden.

Iselin . . .: håndskrift fra 1577 af Ludwig Iselin; transskriberet og analyseret af Mischa von Perger, Totentanz-Studien, side 93-132.

Op til Basel's dødedans