Mor og Barn

Todt zur Maleri: ACh Fräwlein lassen ewer Klagen, Tantzen dem Kind nach mit der Waglen: Dann ihr möcht mir hie nicht entfliehen, Den Gasthut wil ich euch abziehen.	Døden til Malerinden Ak, lille frue(1), stop Deres klage. Dans efter barnet med vuggen, for her kan De ikke undslippe mig. Jeg vil trække gæstehuen af Dem.(2)

Die Maleri ICh hab mich allezeit ergeben In Todt, hoff aber ewigs Leben: Wiewol der Todt mich greifft hart an. Nimpt mich mit Kind, und sampt dem Mann.	Malerinden. Jeg har altid hengivet mig til Døden, men håber på evigt liv. Uanset at Døden griber hårdt fat i mig. Tag mig med barn, og også manden.

Klein-Basel, Moder.
Stregtegning efter Büchel

Scharffenberg, Maler Hans Kluber med familie

Frölich / Scharffenberg 1588
Mor med barn kommer før maleren.

Så er turen kommet til malerens kone. Frölich kalder hende bare "barnets mor" ("Des Kindts Mütter"), men i Der Todendantz er hun "Des Malers Fraw", og illustrationen fra 1588-udgaven af Frölich's bog (billede til højre) gør det klart, at hun er Barbara Hallerin, enke efter Hans Klauber, og at drengen er parrets søn, Ulrich Klauber.

Hvis man sammenligner med maleriet i Kleinbasel (billedet til venstre), ser man, at moderen har været alene med "sin" Død, mens barnet var på et andet billede. I Kleinbasel gramser Døden heller ikke på moderen, som han gør i Großbasel (billedet foroven).

Nærværende hjemmeside følger Merians kobberstik, og af uransagelige årsager lader Merian maleren optræde før sin familie. Det samme gælder Feyerabend, der støtter sig til Merian og derfor bruger samme rækkefølge.

Det er formentlig bare en banal rodefejl. På samme måde som kobberstikkene i 1621-udgaven præsenteres helt hulter til bulter. Mor og barn er en del af selve dødedansen, og de er med både i Kleinbasel og Heidelberg. Maleren derimod står udenfor sceneriet og ser tilbage på sit arbejde, mens Døden peger til venstre på malerens kone og barn: »Selvom du har gjort mig så grim, vil du snart selv blive sådan - med barn og kone«.

I Frölich's tekst fra 1581 kommer maleren til sidst (men dog før tyrkeren). Det samme gælder for Gross' kopi fra 1623 og Tonjola's fra 1661: Disse tre bøger, der blev udgivet, mens maleriet var intakt, er enige om, at først kommer barnet, så moderen og til sidst maleren. I Frölichs bog fra 1588 var teksten illustreret (billedet til højre). Kunstneren var doven og har fremstillet maleren og hans familie på et og samme træsnit, som så blev brugt 2 gange. På dette træsnit kommer malerens familie entydigt før ham selv, mens Døden peger til venstre på familien.

Med hensyn til billedets placering og til billedets levetid, se siden om Adam & Eva i Paradis.

Fodnoter: (1) (2)

Fräwlein. . .: Det ville være frækt at oversætte Fräwlein til "frøken", når hun er mor til et stort barn. I Der Todendantz siger Døden: »Ach fraw laß ewer klagen sein«.

gæstehue. . .: at trække gæstehuen af nogen betyder, at man ikke længere behandler dem som gæster.

Sammenhængen er ikke selvindlysende. Måske har det noget at gøre med, at vi mennesker kun er gæster her på Jorderig, indtil vi vender hjem til Paradis? Eller også er det bare fordi, Døden er vild med at trække hatten af folk, se bare abbeden, rådsherren og bonden.