Mor og Barn

Mor og Barn

Todt zur Maleri: ACh Fräwlein lassen ewer Klagen, Tantzen dem Kind nach mit der Waglen: Dann jhr möcht mir hie nicht entfliehen, Den Gasthut wil ich euch abziehen.	Døden til Malerinden Ak, lille frue(1), stop Deres klage. Dans efter barnet med vuggen, for her kan De ikke undslippe mig. Jeg vil trække gæstehuen af Dem.(2)

Die Maleri ICh hab mich allezeit ergeben In Todt, hoff aber ewigs Leben: Wiewol der Todt mich greifft hart an. Nimpt mich mit Kind, vnd sampt dem Mann.	Malerinden. Jeg har altid hengivet mig til Døden, men håber på evigt liv. Uanset at Døden griber hårdt fat i mig. Tag mig med barn, og også manden.

Kleinbasel, Moder.

Frölich / Scharffenberg 1588
Mor med barn kommer før maleren.

Så er turen kommet til malerens kone. Frölich kalder hende bare "barnets mor" ("Des Kindts Mütter"), men i Der Todendantz er hun "Des Malers Fraw", og illustrationen fra 1588-udgaven af Frölich's bog (billede til højre) gør det klart, at hun er Barbara Hallerin, enke efter Hans Klauber, og at drengen er parrets søn, Ulrich Klauber.

Hvis man sammenligner med maleriet i Kleinbasel (billedet til venstre), ser man, at moderen har været alene med "sin" Død, mens barnet var på et andet billede. I Kleinbasel gramser Døden heller ikke på moderen, som han gør i Großbasel (billedet foroven).

Nærværende hjemmeside følger Merians kobberstik, selvom Merian af uransagelige årsager lader maleren optræde før sin familie. Dette gælder også for Chovin og Beck, der kopierer Merian, og det gælder Feyerabend og Otto Stuckert, der kopierer Chovins kopier af Merian.

Det er formentlig bare en banal rodefejl. Mor og barn er en del af selve dødedansen, og de er med i Kleinbasel, Heidelberg's blokbog og andre udgaver af den højtyske dødedans. Maleren er derimod en senere tilføjelse. Han står udenfor sceneriet og ser tilbage på sit arbejde, mens Døden peger til venstre på malerens kone og barn: »Selvom du har gjort mig så grim, vil du snart selv blive sådan - med barn og kone«.

Vores ældste vidner bekræfter, at denne rækkefølge er forkert. Iselins håndskrift fra 1577(3), Der Todendantz fra ca. 1580 og Frölich fra 1581 er alle enige om, at maleren kommer til sidst (men dog før tyrkeren). Det samme gælder for Gross' kopi fra 1623 og Tonjola's fra 1661:

I Frölichs bog fra 1588 var maleren og hans familie afbildet på ét og samme træsnit (billedet til højre). Malerens familie kommer entydigt før ham selv, mens Døden peger til venstre på familien.

Med hensyn til billedets placering og levetid, se siden om Adam & Eva i Paradis.

Engelsk oversættelse fra Beck, 1852
Death to the Painters wife.	The Painter's wife's reply.
Cease now, fond wife, your grief so wild, And follow in my dance your child; No more you can escape from me, So with your dress-cap I'l make free.	O Death I've long been quite resigned Yet hope eternal life to find Though his dire grasp me sorely proves And me with man and child removes.

Varianter

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)

Merian (1696)

Chovin (1744)

Büchel (1768)

Feyerabend (1806)

Beck (1852)

Stuckert (1858)

Curmer (1858)

Fodnoter: (1) (2) (3)

Fräwlein. . .: Det ville være frækt at oversætte Fräwlein til "frøken", når hun er mor til et stort barn. I Der Todendantz siger Døden: »Ach fraw laß ewer klagen sein«.

gæstehue. . .: at trække gæstehuen af nogen betyder, at man ikke længere behandler dem som gæster.

Sammenhængen er ikke selvindlysende. Måske har det noget at gøre med, at vi mennesker kun er gæster her på Jorderig, indtil vi vender hjem til Paradis? Eller også er det bare fordi, Døden er vild med at trække hatten af folk, se bare abbeden, rådsherren og bonden.

Iselin . . .: håndskrift fra 1577 af Ludwig Iselin; transskriberet og analyseret af Mischa von Perger, Totentanz-Studien, side 93-132.