Jøden

Jøden
Basel's dødedans, Jøden
Todt zum Juden:
HUjum(1) Jud, mach dich auff die Fahrt.
Deins Messiæ hast zu lang g'wart:
Christum welchen ihr habt ermördt
War der recht, ihr habt lang geirrt.
Døden til Jøden
Juhu! Jøde, begiv dig afsted.
Din Messias har du ventet på for længe.
Kristus, som I har myrdet,
var den rigtige. I har længe taget fejl.
 
Der Jud:
EIn Rabi war ich der Geschrifft,
Zog auß der Bibel nur das Gifft:
Gar wenig nach Messiam tracht,
Hat mehr auff Schätz und Wucher acht.
Jøden.
En rabbi var jeg efter Skrifterne.
Af Bibelen trak jeg kun giften ud.
Jeg har tragtet meget lidt efter Messias,
har mere ænset kostbarheder og åger.
Klein-Basel. Jøden.
Kleinbasel, Jøde
Büchel, Groß-Basel. Jøden.
Büchel, Jøde

Jøden får en hårdhændet behandling, bliver trukket i skægget, får stjålet pengene og bliver anklaget for at have slået Jesus ihjel.

Man kan undre sig over, hvorfor der overhovedet optræder en jøde i denne dødedans, eftersom jøder ikke havde lov til at opholde sig i Basel. I 1397 havde alle jøder med undtagelsen af læge Gutleben og hans familie flygtet fra Basel — sandsynligvis på grund af rygter om brøndforgiftninger.(2)

Jødehadet er åbenbart vokset med hver renovering af maleriet i Basel, for hvis man kigger på det tilsvarende maleri i Klein-Basel (billedet til venstre), ser man, at Døden oprindeligt opførte sig anderledes fredeligt: Døden går ved siden af jøden og nøjes med at bebrejde ham, at han har ladet sig narre af sin religion: »Din talmüt hat vil gelogen, Do mit bistu balt betrogen« (="Din Talmud har løjet meget, derved er du blevet narret").

I Groß-Basel bliver der rykket i jøden, så indholdet af hans pengesæk drysser ud. I Büchels akvarel (til højre) er pengene stadig i frit fald, men i Merians kobberstik (foroven) ligger de på jorden sammen med to terninger.

Terningerne var en særlig skat, man pålagde jøder - en såkaldt Würfelzoll - hvor magthaverne kunne opkræve terninger fra jøder. En "diskret" påmindelse om, hvordan jøderne havde kastet lod om Jesus' tøj ved korset.

Bibelen fortæller ellers tydeligt, at det var de romerske soldater, der kastede lod om Jesus' dragt. Johannes 19,
23. Da soldaterne havde korsfæstet Jesus, tog de hans klæder og delte dem i fire dele, én del til hver soldat. Også kjortlen tog de; men den var uden sammensyninger, ét vævet stykke fra øverst til nederst;
24. derfor sagde de til hinanden: "Lad os ikke rive den i stykker, men trække lod om, hvem der skal have den." For sådan skulle det skriftord gå i opfyldelse: De delte mine klæder mellem sig, de kastede lod om min klædning. Det gjorde soldaterne altså.

Kristne har jo aldrig keret sig om, hvad der står i Bibelen, så resultatet er, at romerne blev tilgivet for at dræbe Jesus (»Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør«), mens jøderne blev forfulgt, fordi romerne havde kastet lod.

Frölich giver jøden en 5te linie: »Dasselb mir inn die Kuche bracht«. Det tyske udtryk "in Teufels Küche bringen" betyder at forårsage nogen nogle helvedes problemer.

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)
Merian 1621: Jøde
(1715)
 1715: Jøde
Chovin (1744)
Chovin 1744: Jøde
Kleinbasel (1768)
Kleinbasel 1768: Jøde
Büchel (1773)
Büchel 1773: Jøde
Feyerabend (1806)
Feyerabend 1806: Jøde
Hess (1840)
Hess 1840: Jøde
Beck (1852)
Beck 1852: Jøde
Stuckert (1858)
Stuckert 1858: Jøde

Fodnoter: (1) (2)

Hujum. . .: et udfordrende råb. I svejtsiske landsbyer havde man et råb, et "Huium-Ruf". En ung mand, der skulle ud og bejle, kunne stå foran sin udkårnes hus og råbe til sine medbejlere:

Hui-um! Dumedum.
Wele chunt und g'heipi um?!

Juhu. På alle sider.
Hvem kommer og kaster mig om?!

Jøder flygtet fra Basel. . .: Et dokument fra 1404 fortæller udtrykkeligt, at alle jøderne havde forladt Basel 5. november 1397.

Vi får at vide i 1446, at jøderne havde frygtet for deres sikkerhed, og at de var flygtet til Hertug Leopold i Østrig. Med hensyn til hvorfor jøderne frygtede for deres sikkerhed, så var adskillige jøder blevet arresteret i 1390'erne i nabobyerne og var blevet anklagede for at sprede et pulver i brøndene, der forårsagede en pest-lignende sygdom.
(Kilde: M. Ginsburger, Die Juden in Basel, Basler Zeitschrift für Geschichte und Altertumskunde, bind 8, 1909, side 394-396)


Op til Basel's dødedans