Skarpretteren

Todt zum Blutvogt: SInd ihr der Herr Vogt ubers Blut, Im roten Rock und im Beltzhut Ihr sehen sawr, kehr mich nicht dran, Mein Urtheil niemand brechen kan.	Døden til Skarpretteren Er De herre over blod [og liv] i rød frakke og i pelshat? De ser sur ud, jeg er ligeglad. Min dom kan ingen bryde.

Der Blutvogt: IM Ampt hab ich nicht braucht Gewalt, Was ich thät, war in Dieners G'stalt: Durch mich ist g'schehen kein Ungleichs, Drumb nennt man mich ein Vogt deß Reichs.	Skarpretteren. I mit hverv har jeg ikke brugt vold, hvad jeg gjorde var i tjeners skikkelse. Ved mig er det ikke sket ulighed, derfor kalder man mig rigets foged.

Hess har istedet en "Scharfrichter".

Hieronymus Hess erstattede denne "Blutvogt" med en "Scharfrichter", med en helt anden illustration (billedet til venstre) og en helt anden dialog:

Der Tod zum Scharfrichter. Auf Blutmensch! mit dem scharfen Schwert! (Obschon von Fach, mir lieb und werth) - Ich sah Verbrecher sammt den Guten, Von deinen Henkerstreichen bluten.	Døden til Skarpretteren Op Blodmand! med det skarpe sværd! (skønt af fag, [du er] mig elsket og værdsat) - Jeg så forbrydere samt de gode bløde af dine bøddelkunster.

Antwort des Scharfrichters. Geköpft, gerädert, strangulirt Hab ich, und sonst noch maltraitirt; Ich war nur Werkzeug meiner Herren, Sie solltest du zum Tanz begehren.	Skarpretterens svar. Halshugget, radbrækket, stranguleret har jeg, og iøvrigt maltrakteret; Jeg var kun [et] værktøj for mine herrer, dem skulle du kræve til dans.