Borgmesteren

Todt zum Schultheiß: HErr Schultheiß auff, dann es ist Zeit, Daß Leib und Seel miteinander streit, Das thu ich auff der Leyren singen, Dem Liedlein mögen ihr nachspringen.	Døden til Borgmesteren Hr. Borgmester, op, for det er tid, at kroppen og sjælen strides med hinanden. Det spiller jeg for Dem på liren. Den lille melodi må De gerne danse efter.

Der Schultheiß: MEin Ampt hab ich mit Fleiß versehen, Hoff es sey niemand unrecht g'schehen: Am G'richt dem Reichen wie dem Armen, O GOtt du wöllst dich mein erbarmen.	Borgmesteren. Mit hverv har jeg passet med flid. Jeg håber ikke, der er sket uret for nogen, i retten - for rige som for fattige. Åh Gud, forbarm dig over mig.

Detalje: Drejelire

Døden siger, at han vil spille på sin lire, og billedet viser, hvorledes han betjener håndtaget på sin drejelire.

Første halvdel af ordet "Schultheiß" er schuld. En Schultheiß er altså en mand, der bestemmer, hvilke forpligtelser resten af samfundet har. Som hans egne bemærkninger om "uret i retten" viser, havde en Schultheiß både udøvende og dømmende magt.

Afhængigt af tid og sted bruges Schultheiß om stillinger lige fra hertugens højre hånd til sognerådsformand.