Krøblingen

Todt zum Krüppel: HIncke auch her mit deiner Krucken, Der Todt wil dich jetzund hinzucken: Du bist der Welt gantz unwerth sehr, Komm auch an meinen Tantz hieher.	Døden til Krøblingen Hink også herover med din krykke. Døden vil nu bortrykke(1) dig. Du har været [regnet] helt uværdig for verdenen. Kom også her til min dans.

Der Krüppel: EIn armer Krüppel hie auff Erd, Zu einem Freund ist niemand werth: Der Todt aber wil sein Freund syn, Er nimpt ihn mit dem Reichen hin.	Krøblingen. En stakkel krøbling her på jorden. Ikke værdig til at være nogens ven. Men Døden vil være hans ven: han tager ham væk med [sammen] med de rige.

Klein-Basel, Krøbling.
Stregtegning efter Büchel

Døden gør hjertesløst nar af den invalide mand ved at efterligne hans primitive ben-protese. Har det været sådan siden maleriet blev udført omkring 1440? Eller er det et nyere indslag fra en senere renovering?

Det er svært at svare på, for hvis man kigger på den samme scene i Klein-Basel, kan man ikke se, om den invalide mangler sit ben: Maleriet afbrydes nemlig af en port for enden af muren. Man kan heller ikke se, om Døden har "smidt benet" pga. maleriets dårlige tilstand.

Krøblingens replik minder meget om Heidelberg's dødedans.

Fodnoter: (1)

bortrykke. . .: Ordet "hinzucken" bruges også i gamle tyske Bibler i 1^ste Thessalonikerne 4,17: »darnach wir, die wir leben und uberbleiben, werden zu gleich mit demselbigen hin gezuckt werden in den wolken […]«.
På dansk lyder det: »Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.«.