Købmanden

Købmanden
Basel's dødedans, Købmanden
Todt zum Kauffmann:
HErr Kauffmann lassen euwer Werben,
Die Zeit ist hie, ihr müssen sterben:
Der Todt nimpt weder Gelt noch Gut:
Nun tantzen her mit freyem Muth.
Døden til Købmanden
Hr. Købmand, forlad Deres handel.
Tiden er her, at De må dø.
Døden [mod]tager hverken penge eller gods.
Dans nu her med godt humør.
 
Der Kauffmann:
ICh hat mich zu leben versorgt wol,
Kysten und Kästen waren voll,
Der Todt hat mein Gab verschmacht,
Und mich umb Leib und Leben bracht.
Købmanden.
Jeg har sørget godt for mit liv;
Kister og kasser var fulde.
Døden har forsmået min gave,
og skilt mig fra krop og liv.
Hvad vejer tungest? Pengene eller livet?
Merian: Købmandens vægt
Hess erstatter kraniet med en knogle.
Hess: Købmand

Købmanden har allerede hånden nede i pungen, men "Døden tager hverken penge eller gods", så købmanden må indse, at "Døden har forsmået hans gave".

Dialogen minder meget om dødedansen i Heidelberg, og dér kan man oven i købet se købmandens pung og penge falde til jorden.

Købmanden står og vejer sine penge op mod et kranium (for oven og til venstre). På Hess' litografi (til højre) er det ikke et kranium, men en knogle.

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)
Merian 1621: Købmand
Merian (1700)
Merian 1700: Købmand
Chovin (1744)
Chovin 1744: Købmand
Fragment (1805)
Fragment 1805: Købmand
Feyerabend (1806)
Feyerabend 1806: Købmand
Hess (1840)
Hess 1840: Købmand
Beck (1852)
Beck 1852: Købmand
Stuckert (1858)
Stuckert 1858: Købmand

Op til Basel's dødedans