Todt zur Edelfrawen: |
Døden til Adelsdamen Adelsfrue, lad være at pynte håret. De må nu danse med mig her. Jeg skåner ikke Deres gule hår. Hvad ser De i det klare spejl? |
Die Edelfraw: |
Adelsdamen. Åh angst og nød, hvad er der sket med mig? Jeg har set Døden i spejlet. Hans gruelige skikkelse har forskrækket mig, så hjertet i min krop er koldt. |
En dødedans er ikke kun et spejl af samfundet, men også et spejl af det enkelte menneskes forgængelighed. Derfor ynder Døden, at vise de pyntesyge kvinder, hvor lidt deres skønhed er værd (eksempel til venstre).
Døden spørger adelskvinden, »Hvad ser De i det klare spejl?«, og hvad ser hun så? Hun ser naturligvis Døden, der danser rundt i bar røv uden viklers. Det er netop en del af humoren i dødedansene, at Døden er ligeglad med folks anseelse: Trækker folk afsted, flår hatten af rådsherren, abbeden og bonden, kigger under abbedissens kjole, tager moderen på brysterne, og trækker jøden i skægget. Derfor er det kun naturligt, at han vifter med sin blottede popo foran den fine adelsdame.
Adelskvinden svarer, at hun »har set Døden i spejlet«, og det har hun - helt bogstaveligt.
Billedet til venstre er fra Büchels akvareller, der viser, hvordan billedet så ud i 1773.
Billedet til højre er fra Kleinbasel og viser, at scenen oprindeligt har været mere ordinær: Adelsdamen ser simpelthen sit eget ansigt i spejlet.
På museet i Basel findes der stadig et fragment af dette maleri. Dødedansen er væk, men Dødens bagdel er bevaret for eftertiden. Enden er nær.
Ideen er ikke helt original. Billedet til højre er fra "Der Ritter vom Thurn Zuchtmaister der Weiber vnd Junckfrawen", 1538. Den ædle dame sidder og betragter djævlens bagdel i sit spejl.
Engelsk oversættelse fra Beck, 1852 | |
---|---|
Death to the Lady. | The Lady's reply. |
My lady, leave your toilette's care, |
Oh! horror! What is this? Alas! |
Oversættelse fra Hess, 1841 | |
Death to the Lady. |
Answer of the Lady. |