Kannikken

Todt zum Chorherren: HErr Chorpfaff habt ihr g'sungen vor, Viel süß Gesang in euwerm Chor: So mercken auff der Pfeiffen Schall, Verkündet euch deß Todes Fall.	Døden til Kannikken Hr. Kannik, har De sunget for; mange søde sange i Deres kor, så bemærk fløjtens klang. Den forkynder Dem dødsfaldet.

Der Chorherr: ICh sange alß ein Chorherr frey Von Stimmen manche Melodey, Deß Todes Pfeiff dönt dem unglych, Sie hat so sehr erschrecket mich.	Kannikken. Jeg sang som en fri domherre mange stemmer og melodier. Dødens fløjte lyder anderledes; den har så såre forskrækket mig.

Holbein's dødedans. Kannikkens kappe består af firkantede pelsstykker besat med dyrehaler.

Holbein's dødedans-alfabet.

Domherrer var præster ved en domkirke. De levede et regelbundet liv, "vita canonica" og kaldes derfor også kannikker.

Domherren er klædt i en pelskappe med dyrehaler forneden, ligesom han er i Holbein's store dødedans og Holbein's bogstav L (billeder til venstre og højre) På samme måde hentydes der til kannikkens pelskåbe i teksten i den Gamle Danske Dødedans (»graaskinde kappe«) og i London's dødedans: »Amys of gris« (kostbare grå pelsværk).

Dialogen mellem Døden og kannikken minder meget om Heidelberg's dødedans.