Abbeden

Abbeden

Todt zum Apt: HErr Apt ich zieh euch die Yfflen ab, Deßhalb nutzt euch nicht mehr der Stab: Sind jhr g'wesen ein guter Hirt Hie ewrer Schaff, die Ehr euch wird.	Døden til Abbeden Hr. Abbed, jeg trækker huen af Dem. Derfor nytter Deres stav Dem ikke mere. Hvis De har været en god hyrde for Deres får her, bliver æren Deres.

Der Apt: ICh hab mich alß ein Apt erhebt, Vnd lang in hohen Ehren g'lebt: Auch satzt sich niemand wider mich, Dennoch bin ich dem Todt geleich.	Abbeden. Som abbed har jeg hævet mig [over mængden], og længe levet i høj ære. Der var heller ingen, der modsatte sig mig. Alligevel ligner jeg Døden.

Kleinbasel, Abbed.

Großbasel, Abbed, af Büchel

Døden truer med at trække huen af abbeden — ligesom han gør med moderen, rådsherren og bonden.

Døden bruger ordet "Yfflen". Huen kan staves yfelen, ynfel, infel, inful osv., og ordet går tilbage til latin, "infula".

I øvrigt betyder udsagnsordet "Infeln" at sætte en hue på - altså at indsætte en biskop/abbed i embedet. Det er det modsatte, Døden er ved at gøre.

Det underlige er, at ifølge Merians kobberstik (foroven) har Døden selv taget en bispe-mitra på. Det havde Døden ikke i Kleinbasel (billedet til venstre), og heller ikke i Basel, da Büchel lavede sine akvareller i 1773 (billedet til højre).

Bispehuen er åbenbart Merian's frie fantasi.

Engelsk oversættelse fra Beck, 1852
Death to the Abbot.	The Abbot's reply.
Abbot, your mitre I must loose, Your staff is now of no more use; If here you've been a shepherd true, High honour is prepared for you.	I rose to Abbot's high estate And long enjoy'd my honours great; None dared resist my high behest, And yet Death makes me like the rest.
Oversættelse fra Hess, 1841
Death to the Abbot.	Answer of the Abbot.
Sir abbot I draw you the mitre off, Therefore, no more you want your staff; Have you a good pastor been, You are the glory of your flock I mean.	To an abbot myself I raised, And lived in honour and was praised, Th'o nobody opposed me, Still, equal now to death I bee.

Varianter

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)

Chovin (1744)

Büchel (1768)

Büchel (1773)

Feyerabend (1806)

Hess (1841)

Beck (1852)

Stuckert (1858)