Todt zum Keyser: |
Døden til Kejseren Hr. Kejser med det grå skæg, Deres anger har De længe udsat. Strit derfor ikke imod, De må herfra og danse efter min fløjtes tone. |
Der Keyser. |
Kejseren. Jeg kunne øge riget ganske meget, med krig og kamp hindre uret. Nu har Døden overvundet mig, så jeg ikke [mere] er som en kejser. |
Efter paven, der er verdens mægtigste mand, kommer nu kejseren, der er verdens mægtigste verdslige mand.
Døden kommenterer kejserens skæg: »Hr. Kejser med det grå skæg«. Kejseren er åbenbart ikke helt ung længere, og alligevel udsætter han sin anger (og bod).
Døden er selv skægløs — i al fald ifølge Merian (billedet foroven), mens Büchel (til venstre) derimod viser Døden med skæg. Er det fordi Büchel har taget fejl? Eller fordi maleriet er blevet renoveret et par gange i de over 100 år, der adskiller Merian og Büchel?
Ingen af delene. Tegningen til højre er af Hans Bock d.Æ., og vi ser, at Bock giver Büchel ret. Bocks tegning er fra 1596 — altså ældre end både Merian og Büchel. Så Merian har begået en fejl ved at gengive Døden uden skæg.
Engelsk oversættelse fra Beck, 1852 | |
---|---|
Death to the Emperor. | The Emperor's reply. |
Imperial Sire, your beard is grey |
My empire's bound I could extend, |
Oversættelse fra Hess, 1841 | |
Death to the Emperor. | Answer of the Emperor. |
Sire emperor with your gray beard, |
My empire I could very well encrease |