Paven

Paven
Basel's dødedans, paven
Todt zum Bapst.
Komm heiliger Vatter werther Mann,
Ein Vortantz müßt ihr mit mir han:
Der Ablaß euch nicht hilfft darvon,
Das zweyfach Creutz vnd dreyfach Kron.
Døden til Paven
Kom hellige fader, værdige mand,
En fordans(1) må De med mig have.
Afladen hjælper Dem ikke fra det,
[ej heller] det dobbelte kors og tredobbelte krone.
 
Antwort.
HEilig war ich auff Erd genandt,
Ohn GOtt der höchst führt ich mein Stand:
Der Ablaß thät mir gar wol lohnen,
Nun wil der Todt mein nicht verschonen.
Svar.
På jorden blev jeg kaldt hellig,
Næst efter Gud havde jeg den højeste stand.
Afladshandlen har lønnet mig godt,
Nu vil Døden ikke skåne mig.
Heidelbergs dødedans, Paven
Heidelbergs dødedans, Paven

Som alle rigtige dødedanse starter denne dans med Paven, der er det mægtigste menneske på jorden. Som han selv siger det, er hans magt kun overgået af Gud. Pavens tredobbelte krone symboliserer hans magt over Himlen, Jorden og Helvede.

Ifølge Merian's indledning skulle paven ligne Felix V, der var modpave omkring 1440, dengang dødedansen blev malet. Dette er næppe sandsynligt, og under alle omstændigheder er det tydeligt, at billedet er ændret under de forskellige renovationer - og især efter Reformationen: Paven indrømmer, han har tjent fedt på afladshandel, Døden håner Paven, fordi hans afladsbreve ikke har nogen effekt, og der ligger et afladsbrev på jorden og flyder blandt knoglestumperne.

Billedet af Døden, der har spændt sin tromme fast om livet og henter Paven, minder om Paven fra Heidelbergs dødedans (billedet til venstre)

Det dobbelte kors

Kleinbasel, Pave
Kleinbasel, Pave
Büchel: Paven med kors
Basels dødedans, Paven

Døden hentyder til pavens dobbelte kors: »Das zweyfach Creutz vnd dreyfach Kron«. Normalt er det patriarken, der bærer det dobbelte kors: Således i Heidelberg: »Das czwefache crewcze loth fallen […] Ich habe das czwefache crewcze getragen«, og i det manuskript, der kaldes CPG 314: »Ich han das zwifach kreuz getragen«. I Kleinbasel er det også patriarken, der bærer det dobbelte kors: »Ich han das hi […] tzwifach crutz getragen«

I Basel er patriarken derimod erstattet af en kardinal (med et enkelt kors) og alle skriftlige kilder — undtagen én(2) — er enige med Merian i, at Døden kommenterer Pavens dobbelte kors.

Men én ting er, at de fleste skriftlige kilder er enige med Merian om teksten. Noget andet er, at han er gået et skridt videre og også har afbildet paven med et dobbelt kors — og her får han ikke meget opbakning. I Kleinbasel (til venstre) har paven kun et enkelt kors, så sådan har paven formentlig oprindeligt set ud i (Groß)basel. På samme måde har Büchel (billedet til højre) også udstyret paven med et enkelt kors.

Hans Bock, 1596: Pave med kors
Basels dødedans, Paven

Alt dette kunne bortforklares. Dels med at Kleinbasel måske ikke var en nøje kopi af Basel, og dels med at maleriet i Basel kunne være malet om (eller ødelagt) inden Büchel så det i 1773. Men heldigvis har vi endnu et vidne, Hans Bock:

Billedet til højre er en laveret pennetegning af Hans Bock d. Æ. Tegningen er fra 1596 og dermed en del ældre end Merians bog. Her har paven også et almindeligt kors, så vi må konkludere, at det dobbelte kors er Merians frie fantasi.

Büchel: den skaldede Død.
Büchel, Døden og Paven
Hieronymus Hess tegner Døden med krans på hovedet.
Hess: Døden og paven

Merian viser, at Døden har en krans på hovedet, mens Büchel (til venstre) tegner Døden uden nogen "pynt". Hvem har ret? Hvis man skal stole på Hans Bock, så er det denne gang Merian, der har ret. Til gengæld er Merian og Büchel enige om, at Døden kigger væk fra paven, mens Hans Bock lader Døden vende hovedet imod paven.

Hieronymus Hess' litografi (til højre) er den lille krans blevet til en vildtvoksende urskov.

En underlig ting er, at selv om Døden i Kleinbasel spiller tromme, siger han: »Her der bopst Merct vff der pfiffen ton« (= "Hr. Pave, bemærk pibens tone"). Billede og tekst hænger altså ikke sammen. I Heidelberg siger Døden: »Her bobist merkt off meyner pawken don« (= "Hr. Pave, bemærk mine paukers tone").

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)
Merian 1621: Pave
Chovin (1744)
Chovin 1744: Pave
Büchel (1773)
Büchel 1773: Pave
Feyerabend (1806)
Feyerabend 1806: Pave
Hess (1840)
Hess 1840: Pave
Hess (1840)
Hess 1840: Pave
Beck (1852)
Beck 1852: Pave
Stuckert (1858)
Stuckert 1858: Pave

Fodnoter: (1) (2)

fordans. . .: En dans i spidsen, af det første (opførende) par, der åbner dansen.
En undtagelse. . .: Undtagelsen er bogen Der Todendantz, og det skal huskes, at denne bog indeholder mange afvigelser, der ser ud til at være forfatterens egen fantasi.

I denne bog lyder Dødens 2 sidste linier til Paven: »Ewr Kron, gewalt und hochheit groß, Hilfft nicht für mein tödtlich geschoß«.


Op til Basel's dødedans