Paven

Paven
Basel's dødedans, paven

Todt zum Bapst.
KOmm heiliger Vatter werther Mann,
   Ein Vortantz müßt jhr mit mir han:
Der Ablaß euch nicht hilfft darvon,
   Das zweyfach Creutz vnd dreyfach Kron.

Døden til Paven
Kom hellige fader, værdige mand,
En fordans(1) må De have med mig.
Afladen hjælper Dem ikke fra det,
[ej heller] det dobbelte kors og tredobbelte krone.
 

Antwort.
HEilig war ich auff Erd genandt,
   Ohn GOtt der höchst führt ich mein Stand:
Der Ablaß thät mir gar wol lohnen,
   Nun wil der Todt mein nicht verschonen.

Svar.
På jorden blev jeg kaldt hellig,
Næst efter Gud havde jeg den højeste stand.
Afladshandlen har lønnet mig godt,
Nu vil Døden ikke skåne mig.
Heidelberg's blokbog, Paven
Heidelberg's blokbog, Paven

Som alle rigtige dødedanse starter denne dans med Paven, der er det mægtigste menneske på jorden. Pavens tredobbelte krone symboliserer hans magt over Himlen, Jorden og Helvede.

Billedet af Døden, der har spændt sin tromme fast om livet og henter Paven, minder om Paven fra Heidelberg's blokbog (billedet til venstre)

Ifølge Merian's indledning skulle paven ligne Felix V, der var modpave omkring 1440, dengang dødedansen blev malet. Dette er næppe sandsynligt, og under alle omstændigheder er det tydeligt, at billedet er ændret under de forskellige renovationer - og især efter Reformationen.

Beskrivelsen af paven er negativ: Han indrømmer, han har tjent fedt på afladshandel, Døden håner Paven, fordi hans afladsbreve ikke har nogen effekt, og der ligger et afladsbrev på jorden og flyder blandt knoglestumperne.

Paven hævder selv, at hans magt kun overgås af Gud. Eller gør han? Når jeg oversætter »Ohn GOtt« til: "Næst efter Gud", følger jeg Gert Kaiser ("Der Tanzende Tod", side 199): »bis auff Gott« og de to officielle engelske oversættelser nederst på nærværende side: »Next God« og »God excepted«. Det er også den måde, man skal læse paven på i Füssen.

Men som Rolf Paul Dreier gør opmærksom på ("Der Totentanz - ein Motiv", side 194) kan teksten også læses som, at paven har ført et gudløst embede uden Gud den Højeste. Denne fortolkning følges i den officielle franske oversættelse: »Regnant au nom de Dieu, je gouvernais sans lui;«, og af Chatto ("A Treatise on Wood Engraving", side 393): »From God my power never came«.

Det dobbelte kors

Kleinbasel, Pave
Büchel, Pave
Büchel: Paven med kors
Basels dødedans, Paven

Døden hentyder til pavens dobbelte kors: »Das zweyfach Creutz vnd dreyfach Kron«. Normalt er det patriarken, der bærer det dobbelte kors: Således i Heidelberg: »Das czwefache crewcze loth fallen […] Ich habe das czwefache crewcze getragen«, og i det manuskript, der kaldes CPG 314: »Ich han das zwifach kreuz getragen«. I Kleinbasel er det også patriarken, der bærer det dobbelte kors: »Ich han das hi […] tzwifach crutz getragen«

I Basel er patriarken derimod erstattet af en kardinal (med et enkelt kors) og alle skriftlige kilder — undtagen én(2) — er enige med Merian i, at Døden kommenterer Pavens dobbelte kors.

Men én ting er, at de fleste skriftlige kilder er enige med Merian om teksten. Noget andet er, at han er gået et skridt videre og også har afbildet paven med et dobbelt kors — og her får han ikke meget opbakning. I Kleinbasel (til venstre) har paven kun et enkelt kors, så sådan har paven formentlig oprindeligt set ud i (Groß)basel. På samme måde har viser Büchel også, at paven i Großbasel havde et enkelt kors.

Hans Bock, 1596: Pave med kors
Basels dødedans, Paven

Alt dette kunne bortforklares. Dels med at Kleinbasel måske ikke var en nøje kopi af Basel, og dels med at maleriet i Basel kunne være malet om (eller ødelagt) inden Büchel så det i 1773. Men heldigvis har vi endnu et vidne, Hans Bock:

Billedet til højre er en laveret pennetegning af Hans Bock d. Æ. Tegningen er fra 1596 og dermed en del ældre end Merians bog. Her har paven også et almindeligt kors, så vi må konkludere, at det dobbelte kors er Merians frie fantasi.

Büchel: den skaldede Død.
Büchel, Døden og Paven
Hieronymus Hess tegner Døden med krans på hovedet.
Hess: Døden og paven

Merian viser, at Døden har en krans på hovedet, mens Büchel (til venstre) tegner Døden uden nogen "pynt". Hvem har ret? Hvis man skal stole på Hans Bock, så er det denne gang Merian, der har ret. Til gengæld er Merian og Büchel enige om, at Døden kigger væk fra paven, mens Hans Bock lader Døden vende hovedet imod paven.

Hieronymus Hess' litografi (til højre) er den lille krans blevet til en vildtvoksende urskov.

En underlig ting er, at selv om Døden i Kleinbasel spiller tromme, siger han: »Her der bopst Merct vff der pfiffen ton« (= "Hr. Pave, bemærk pibens tone"). Billede og tekst hænger altså ikke sammen. I Heidelberg siger Døden: »Her bobist merkt off meyner pawken don« (= "Hr. Pave, bemærk mine paukers tone").

Engelsk oversættelse fra Beck, 1852
Death to the Pope.The Pope's reply.

Come, holy father, you shall be
The first to dance along with me;
Indulgence helps you not, lay down
Your double cross and triple crown.

On earth my name was Holiness,
Next God mine was the highest place;
Indulgence brought me wealth in store,
But now death spares myself no more.

Oversættelse fra Hess, 1841
Death to the Pope.Answer of the Pope.

Come holy father dear to me,
A prime dance you may have you see,
Indulgences help's you not away
Nor cross nor triple crown I say.

Holy was I call'd upon Earth,
God excepted had I the highest worth,
The indulgences greatty rewarded me
Now death w'ont spare me as you see.

Varianter

Forskellige Kunstnere

Merian (1621)
Merian 1621: Pave
Chovin (1744)
Chovin 1744: Pave
Büchel (1768)
Büchel 1768: Pave
Büchel (1773)
Büchel 1773: Pave
Büchel (1773)
Büchel 1773: Pave
Girardet (1786)
Girardet 1786: Pave
Feyerabend (1806)
Feyerabend 1806: Pave
Hess (1841)
Hess 1841: Pave
Hess (1841)
Hess 1841: Pave
Hess (1843)
Hess 1843: Pave
Hess (1845)
Hess 1845: Pave
Beck (1852)
Beck 1852: Pave
Stuckert (1858)
Stuckert 1858: Pave

Fodnoter: (1) (2)

fordans. . .: En dans i spidsen, af det første (opførende) par, der åbner dansen.
En undtagelse. . .: Undtagelsen er bogen Der Todendantz, og det skal huskes, at denne bog indeholder mange afvigelser, der ser ud til at være forfatterens egen fantasi.

I denne bog lyder Dødens 2 sidste linier til Paven: »Ewr Kron, gewalt und hochheit groß, Hilfft nicht für mein tödtlich geschoß«.