Døden fra Basel

Merian

I denne sektion:

Todten-tantz
Esajas
Prædikant
Benhuset
Pave
Kejser
Kejserinde
Konge
Dronning
Kardinal
Biskop
Hertug
Hertuginde
Greve
Abbed
Ridder
Jurist
Rådsherre
Kannik
Læge
Adelsmand
Adelsdame
Købmand
Abbedisse
Krøbling
Eremit
Ung mand
Ågerkarl
Ung kvinde
Musikant
Herold
Borgmester
Skarpretter
Nar
Kræmmer
Blind mand
Jøde
Hedning
Hedensk kvinde
Kok
Bonde
Barn
Maler
Mor og Barn
Tyrker
Adam og Eva
Memento Mori
Dobbeltportræt

Der Todendantz
Huldrich Frölich
  Zwen Todentäntz
  Der Hochloblichen Statt Basel
Hans Bock d. Æ
Johann Gross
Farvelagte gouacher
Matthæus Merian
  Merian's forord (tysk tekst)
Familien Mechel
Emanuel Büchel
Hans Kluber
Jacques-Anthony Chovin
Rudolf Feyerabend
Hieronymus Hess
Beck
Felix Schneider
Kleinbasel / Klingental
Nedrivning af muren

Man kan diskutere, hvem der var mest berømt, Døden fra Lübeck eller "der Liebe Tod von Basel", men vægmaleriet i Basel var i al fald størst. Med sine 60 meter (og 39 dansepar) var det dobbelt så langt som maleriet i Lübeck. Maleriet var fra ca. 1440 og dermed 20-25 år ældre end maleriet i Lübeck.

Døden fra Basel blev især berømt gennem de kobberstik, som Matthäus Merian skabte 1616-1649. Merians kobberstik og kopier udført af Chovin, Beck og Felix Schneider blev udgivet i utallige oplag gennem flere århundreder og gjorde Basel's dødedans verdensberømt i hele Europa.

Det skal dog huskes, at da Merian fremstillede sine kobberstik 1616-1649, var maleriet ca. 200 år gammelt og havde gennemgået adskillige restaureringer og ændringer, især af Hans Kluber i 1568.

Faktisk havde Basel to dødedanse. I nonneklosteret i Kleinbasel fandtes en kopi af dødedansen fra (Groß)basel. Denne kopi havde været bedre beskyttet mod vind, vejr, hærværk og renovationer, og her ser vi, hvorledes dødedansen i Basel oprindeligt har set ud inden de mange ændringer.

Rhinen deler Basel i Großbasel (øverst) og Kleinbasel. Pilene peger på de to dødedanse.
Basel af Merian

Det fremgår tydeligt af teksten i Kleinbasel, at dansen oprindeligt har været en variant af Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, som vi fx kender fra Heidelbergs dødedans. De 24 faste deltagere er udvidet med 15 mere: sagfører, eremit, ung mand, ågerkarl, ung kvinde, musikant, herold, borgmester, skarpretter, nar, begine, blind mand, jøde, hedning og hedensk kvinde. Ingen af disse er adelige eller gejstlige.

Herold af Büchel
Emmanuel Büchel, Herold

Matthäus Merian regnes for at være den, der har lavet den mest komplette og troværdige fremstilling af dødedansen i Basel. Til sammenligning kan Frölichs bog ikke bruges, fordi de fleste af træsnittene er frie fortolkninger af Holbein, mens en dygtig og pålidelig kunstner som Büchel lider under, at han først så maleriet over 100 år senere — efter flere renoveringer og på et tidspunkt, hvor dele af maleriet var ødelagt.

Klein-Basel, Abbedisse
Klein-Basel: Abbedisse

Derfor er Merians kobberstik udgangspunktet for denne hjemmeside, men vi vil hele tiden "kigge Merian i kortene", vurdere hans pålidelighed og forsøge at danne et overblik over, hvordan det oprindelige middelalderlige maleri fra 1440 har set ud.

I Großbasel er patriark og ærkebiskop erstattet af dronning og hertuginde, sagføreren af en rådsherre, beginen af en kræmmer, og mor og barn har måttet vige pladsen for malerens egen familie, der senere bliver fjernet igen sammen med maleren. En muslim bliver hedning, en tyrker kommer og går, mens paradiset udvides. Vi forsøger mod alle odds at holde tungen lige i munden, mens vi følger maleriet gennem århundreders skiftende smag.

Tidslinje

Hieronymus Hess
Hess, Benhuset

Eksternt link

Se også


Op til Døden fra Lübeck