I denne sektion:
Man kan diskutere, hvem der var mest berømt, Døden fra Lübeck eller "der Liebe Tod von Basel", men vægmaleriet i Basel var i al fald størst. Med sine 60 meter (og 39 dansepar) var det dobbelt så langt som maleriet i Lübeck. Maleriet var fra ca. 1440 og dermed 20-25 år ældre end maleriet i Lübeck.
Døden fra Basel blev især berømt gennem de kobberstik, som Matthäus Merian skabte i 1616. Merians kobberstik og kopier udført af Chovin, Beck og Felix Schneider blev udgivet i utallige oplag gennem flere århundreder og gjorde Basel's dødedans verdensberømt i hele Europa.
Det skal dog huskes, at da Merian fremstillede sine kobberstik 1616-1649, var maleriet ca. 200 år gammelt og havde gennemgået adskillige restaureringer og ændringer, især af Hans Kluber i 1568.
Billedet til venstre forestiller nedrivningen i 1805 og viser glimrende, hvordan maleriet i sin helhed har set ud: Det var malet på indersiden af en kirkegårdsmur (man ser lidt af kirken i højre side af billedet), under et halvtag, beskyttet af et metalgitter, så gadens drenge ikke kunne kaste sten og jordklumper på det, og besøgende ikke kunne male graffiti.
Faktisk havde Basel to dødedanse. I nonneklosteret i Kleinbasel fandtes en kopi af dødedansen fra (Groß)basel. Denne kopi havde været bedre beskyttet mod vind, vejr, hærværk og renovationer, og her ser vi, hvorledes dødedansen i Basel oprindeligt har set ud inden de mange ændringer.
Det fremgår tydeligt af teksten i Kleinbasel, at dansen oprindeligt har været en variant af Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz, som vi f.eks. kender fra Heidelberg's blokbog. De 24 faste deltagere er udvidet med 15 mere: sagfører, eremit, ung mand, ågerkarl, ung kvinde, musikant, herold, borgmester, skarpretter, nar, begine, blind mand, jøde, hedning og hedensk kvinde. Ingen af disse er adelige eller gejstlige.
Matthäus Merian regnes for at være den, der har lavet den mest komplette og troværdige fremstilling af dødedansen i Basel. Til sammenligning kan Frölichs bog ikke bruges, fordi de fleste af træsnittene er frie fortolkninger af Holbein, mens en dygtig og pålidelig kunstner som Büchel lider under, at han først så maleriet over 100 år senere — efter flere renoveringer og på et tidspunkt, hvor dele af maleriet var ødelagt.
Derfor er Merians kobberstik udgangspunktet for denne hjemmeside, men vi vil hele tiden "kigge Merian i kortene", vurdere hans pålidelighed og forsøge at danne et overblik over, hvordan det oprindelige middelalderlige maleri fra 1440 har set ud.
I Großbasel er patriark og ærkebiskop erstattet af dronning og en hertuginde, sagføreren af en rådsherre, beginen af en kræmmer, mens mor og barn har måttet vige pladsen for malerens egen familie, der senere bliver fjernet igen sammen med maleren. En muslim bliver en hedning, en tyrker kommer og går, mens Paradiset bliver udvidet. Vi forsøger mod alle odds at holde tungen lige i munden, mens vi følger maleriet gennem århundreders skiftende smag.