Nedrivningen af muren

Feyerabend: Kirken med mur.
Feyerabend, Kirke
Rudolf Feyerabend: 5 og 6 august 1805.
Feyerabend, Nedrivning

Historien om dødedansen i Basel er næsten den modsatte af den om la Danse Macabre i Paris. I Paris ved man, på hvilken dato det nye vægmaleri var færdigt, mens man i Basel kun kan gætte på omkring 1435-1441.

Med hensyn til hvornår maleriet gik til grund er det lige omvendt: Forskere af Danse Macabre gætter i flæng på 1529, 1634 eller 1669, hvorimod man i Basel kender den nøjagtige dato. I Basel ved man ikke kun, hvornår det skete, men også hvem der stod bag det, og hvem der tog hvilke brædder og hvilke tegl. Vi har adskillige billeder, der viser nedrivningen, og nogle af disse billeder er udført af de folk, der deltog. Den dag i dag befinder der sig stadig 19 stykker af muren på det historiske museum i Basel.

Maleriet i Basel blev sidste gang renoveret i 1703, hvorefter det langsomt forfaldt. Samtidens rejsebøger fortæller, hvordan dødedansen i Basel stadig fascinerede byens gæster, selvom dødedanse var gået af mode, og selvom maleriet rent kunstnerisk skuffede.

Nedrivning
Fragment, Nedrivning

I 1760 ankom en rejsende maler ved navn Joseph Visconti, der tilbød byrådet at male dødedansen forfra igen à fresco. Visconti fortalte, at han kendte hemmeligheden bag at beskytte vægmalerier mod fugt, og derfor ville hans nye maleri kunne modstå fugtskader, ligeså længe muren holdt, og de næste 200 år ville det se ud som nyt.

Byrådet afviste Hr. Visconti's tilbud, og det skal vi være glade for. Ellers ville Büchel ikke have været i stand til at fremstille sine kopier i akvarel i 1773.

Visconti rejste videre, men desværre forsvandt problemerne ikke sammen med ham. Det var ikke kun fugten, der var problemet: også vind og vejr, og især gadens drenge, der yndede at kaste sten og jordklumper ind gennem det gitter, der skulle beskytte maleriet.

Maleriet var stadig en af byens attraktioner, men gæsterne var ikke altid lige imponerede. Her er en anmeldelse af en skotsk besøgende fra 1770'erne:

Feyerabend: nedrivning af muren, 5 august 1805.
Feyerabend, Nedrivning

We were also conducted to the dismal gallery, upon whose walls, what is called Holben's Death's Dance, is represented. The colours having been long exposed to the air are now quite faded, which I can scarce think is much to be regretted, for the plan of the piece is so wretched, that the finest execution could hardly prevent it from giving disgust.

A skeleton, which represents Death, leads off, in a dancing attitude, people of both sexes, of all ages, and of every condition, from the emperor to the beggar. All of them display the greatest unwillingness to accompany their hideous partner, who, regardless of tears, expostulations, and bribes, draws them along.

You will take notice, that there is a Death for each character, which occasions a nauseous repetition of the same figure; and the reluctance marked by the different people who are forced to this hated minuet, is in some accompanied with grimaces so very ridiculous, that one cannot refrain from smiling, which surely is not the effect the painter intended to produce. — If he did, of all the contrivances that ever were thought of to put people in good-humour, his must be allowed the most extraordinary.

(John Moore, A View of Society and Manners in France, Switzerland, and Germany, 1779, bind 1, side 357-358)

Sidst i 1804 tog en gruppe borgere kontakt til byrådet og foreslog, at muren blev revet ned. Muren var en "skandale", den skabte dårlig luft, og den var en forhindring for trafikken. Hvis muren og maleriet skulle renoveres, ville det koste en frygtelig masse penge, hvorimod en nedrivning næsten ville være gratis, hvis man solgte tegl, træværk og metal fra det halvtag, der beskyttede maleriet.

Constantin Guise: Nedrivning af muren.
Fragment, Guise
Merkwürdiger Abend in Basel, 6. august 1805. Anonym, måske af Lukas Vischer?
Fragment, Merkwürdiger abend

Mens byrådet tog sig god tid til at overveje det fristende tilbud, tog naboerne sagen i egen hånd. Om aftenen mandag 5. august 1805 gik de i gang med at rive muren ned og slæbte tegl og træ hjem. Tirsdag 6. august om aftenen fortsatte "arbejdet".

Billedet "Merkwürdiger Abend" (til højre) skulle foregå 6 august, men man kan undre sig over, hvorfor der så stadig er et halvtag over maleriet, når det mangler på Burckhardt-Wildt's billede fra d. 5 (længere nede). Det har i sandhed været en "mærkværdig aften".

Billedet til venstre er af Constantin Guise. Guise levede 1811-1858, så han var altså ikke noget øjenvidne til nedrivningen. Det ser mest ud til, at han har kopieret et gammelt billede af kirken, f.eks. det af Feyerabend (øverst til venstre), der formentlig på sin side er en kopi af en tegning af Büchel.

Dette fribytteri og ødelæggelse af byens historiske maleri og turistattraktion vakte naturligvis vrede i resten af byen. Byrådet foretog afhøringer, men stort set alle de afhørte fortalte den samme historie: De havde næsten ingenting taget selv, og næsten ingen set.

Undersøgelserne løb snart ud i sandet, og ingen blev straffede.

De overlevende fragmenter

Nedrivning af muren
Fragment, Predigerkirche
Daniel Burckhardt-Wildt: 5 august 1805
Fragment, Nedrivning

Midt i ødelæggelserne lykkedes det kunstvenner at redde enkelte stykker af maleriet. Billedet til venstre viser tydeligt, hvordan enkelte fragmenter er stillet op ad muren (midt i billedet).

I første omgang blev 23 stykker reddet, der blev fordelt mellem syv kunstvenner. Den ene af disse var Daniel Burckhardt-Wildt, der også malede billedet til højre. Han står selv i forgrunden mellem med de andre kunstvenner, og med sin stok peger han på sine initialer og datoen nederst på billedet: "D.B. 5.Aug. 1805".

På billedet ser man tydeligt de enkelte dansere (fra venstre): abbedisse, læge, herold, rådsherre, ung kvinde, bonde og Adam og Eva. Denne rækkefølge har intet med maleriet at gøre, og hvorfor er der kun disse syv par ud af ca. 39?

Moni Engel (se eksternt link forneden) har den interessante iagttagelse, de fire første af disse syv scener (abbedisse, læge, herold, rådsherre) var blandt de seks fragmenter, der endte med at tilhøre Daniel Burckhardt-Wildt. Moni Engel foreslår derfor, at Burckhardt var været nede ved maleriet i god tid og lavet sin skitse, og at han skitserede de syv scener, som han selv havde reserveret forinden. Da natten var færdig, var den unge kvinde samt Adam og Eva gået tabt, måske gik de i stykker under frigørelsen? Derfor måtte Burckhardt handle sig frem til to andre stykker: eremit og købmand, måske måtte han bytte bonden med Peter Vischer, der endte med at eje dette stykke?

Denne hypotese er naturligvis spekulativ, og den har den svaghed, at billedet af Adam og Eva med papegøjen i øverste højre hjørne ser ud til at være kopieret efter Merians kobberstik fra 1621. Senere blev denne scene gjort langt bredere, og papegøjen blev placeret på en gren allerforrest, som Feyerabends akvarel fra 1805 viser. Burckhardt har altså ikke kopieret dette billede fra muren, aftenen før den blev revet ned.

Fragment. Under dronningen gemte sig en kardinal.
Fragment, Kardinal
Fragment af herold.
Fragment, Herold

Ifølge Achilles Burckhardt (se eksternt link forneden) var stykkerne med kardinal, biskop, krøbling, borgmester og nar forsvundne i 1883. Biskoppen findes stadig (se billeder forneden) så han må have dukket op igen. I dag er der 19 fragmenter på det historiske museum i Basel. Ingen af dem indeholder tekst, og ingen af dem forestiller Døden.

Kardinalen til venstre er den oprindelige kardinal, der befandt sig under dronningen, og som kom frem, da man fjernede de øverste lag maling. Den nye kardinal var malet ovenpå patriarken, men dette stykke er et af dem, der var forsvundet i 1883.

Til højre ses herolden. Da man havde fjernet de øverste lag maling, kunne man se, at Dødens hånd oprindeligt har været placeret langt højere oppe, end på de senere kopier af Merian og Büchel.

Ressourcer

Nedrivning
Fragment 1805: Nedrivning
Benhus
Fragment 1805: Benhus
Kejser
Fragment 1805: Kejser
Kardinal
Fragment 1805: Kardinal
Biskop
Fragment 1805: Biskop
Hertug
Fragment 1805: Hertug
Hertuginde
Fragment 1805: Hertuginde
Greve
Fragment 1805: Greve
Advokat
Fragment 1805: Advokat
Rådsherre
Fragment 1805: Rådsherre
Læge
Fragment 1805: Læge
Adelsmand
Fragment 1805: Adelsmand
Adelskvinde
Fragment 1805: Adelskvinde
Adelskvinde
Fragment 1805: Adelskvinde
Købmand
Fragment 1805: Købmand
Abbedisse
Fragment 1805: Abbedisse
Eremit
Fragment 1805: Eremit
Ung mand
Fragment 1805: Ung mand
Herold
Fragment 1805: Herold
Kok
Fragment 1805: Kok
Bonde
Fragment 1805: Bonde
Guise
Fragment 1805: Guise
Merkwürdiger abend
Fragment 1805: Merkwürdiger abend
Predigerkirche
Fragment 1805: Predigerkirche
Predigerkirche
Fragment 1805: Predigerkirche
Klingental
Fragment 1805: Klingental
Predigerkirche
Fragment 1805: Predigerkirche
Nedrivning
Fragment 1805: Nedrivning
Merkwürdiger
Fragment 1805: Merkwürdiger
Predigerkirche
Fragment 1774: Predigerkirche

I denne Sektion om Basel


Op til Basel's dødedans