Ifølge forordet til Merian's 1649-udgave
havde han tegnet sine kopier af dødedansen 33 år forinden, d.v.s. i 1616. Netop i årene
1614-1616 blev vægmaleriet restaureret af Emanuel Bock (søn af Hans Bock),
så Merian må have lavet sin tegninger lige efter restaureringen.
Merian brugte derefter sine tegninger som grundlag
for sine berømte kobberstik,
som han solgte eller gav til sin fætter Johann Jakob Merian.
Stikkene blev udgivet 2 gange i 1621 og endnu en gang i 1625.
I 1649, året før han døde, købte Matthäus Merian stikkene tilbage.
Han reviderede stikkene og tilføjede himmel og skyer (se fx billedet af paven til højre og venstre), og han tilføjede
to ekstra kobberstik
(Memento Mori og Dobbeltportræt)
og et par opbyggelige, kristelige artikler.
Med i 1649-udgaven var en opsummering af vægmaleriets historie.
Dermed bliver Merian en vigtig historisk kilde, men
det skal huskes, at da Merian skrev
sine kommentarer, boede han for længst i Frankfurt.
Desuden var maleriet allerede dengang 200 år gammelt,
og dets fortid fortabte sig i tågerne.
Merians kort over Basel fra 1615 inkluderer Predigerkirche. Dødedansen var
på den indvendige side af muren.
Kort over Basel af Merian fra 1642. Pilene peger på de to dødedanse.
Matthäus Merian regnes for at være den, der har lavet den mest komplette og troværdige fremstilling
af dødedansen i Basel.
Til sammenligning kan Frölichs bog ikke bruges, fordi
de fleste af træsnittene er frie fortolkninger af Holbein, mens
en dygtig og pålidelig kunstner som Büchel lider under,
at han først så maleriet over 100 år senere — efter flere renoveringer
og på et tidspunkt, hvor dele af maleriet var ødelagt.
Merian har dog ofte afveget fra originalen. Det kan vi se, når vi sammenligner pave og kejser
med Hans Bock's tegning,
og når vi sammenligner Merian's
kok og abbed med andre vidner.
1621-udgaven kan downloades fra Bayerische Staatsbibliothek (se eksternt link forneden).
Desværre er dette eksemplar ganske rodet.
Ifølge Mischa von Perger, der har haft lejlighed til at studere eksemplaret,
skyldes fejlene ikke indscanningen,
men derimod indbindingen.
For det første er to af arkene byttet om. Billedet af Adam og Eva
er markeret med "L" nederst på siden. Det vil sige, at dette ark i virkeligheden skal lægges bagerst.
Billedet af prædikeren har "O Mensch" nederst, hvilket viser,
at siderne med benhuset skulle ligge lige efter prædikeren — ligesom i alle andre udgaver.
For det andet kommer hver gruppe af 4 dansere i omvendt rækkefølge.
F.eks. slutter dansen med moder, maler, bonde og kok,
mens den rigtige rækkefølge er kok,
bonde, maler og moder.
Problemet her er, at hvert af arkene fra B til K er bundet forkert. Det er også derfor,
kobberstikkene optræder på venstre side (verso) i stedet for højre side (recto).
Når man tager højde for disse ombytninger
har man stadig den besynderlighed, at A-arket indeholder 5 verso-sider
(prædikant, benhus, pave, kejser og kejserinde),
mens L-arket kun indeholder Adam & Eva og tavlen med maleriets sponsorer.
Der er heller ikke nogen dialog for barnet, selvom den skulle optræde i en af de to 1621-udgaver.
Det positive ved dette er, at disse fejl udligner en anden fejl:
Af en eller anden grund er det sådan i
alle andre udgaver af Merian (og også af Chovin, Beck,
Stuckert / Felix og Feyerabend),
at maleren kommer før hans kone og barn, hvilket er ulogisk,
eftersom moderen er en fast del af den Højtyske otte-linjede dødedans,
mens maleren er en senere tilføjelse.
Men lige præcis i denne ene udgave er
maleren placeret til allersidst, som han skal — hvor han ser tilbage på sit værk.
Døden fra Lübeck
Basel