Familien Mechel

Forsiden af 1740-udgaven.
Der Todten-Tantz
1796-udgaven. Den samme scene, men træsnittet er nyt. For detaljer, klik her og her.
Der Todten-Tantz

En af de første til at beskrive Basel's dødedans var Huldreich Frölich, der udgav teksten sammen med masser af billeder i 1588 og 1608.

Disse bøger blev udgivet i meget tæt samarbejde med trykkeren Henripetri, og efter dennes død blev værkstedet købt af trykkeren Decker. I 1681 blev datteren af J.J. Decker gift med Johann Conrad von Mechel, og derfor optræder masser af de gamle illustrationer fra Henripetri's værksted i bøger udgivet af familien Mechel.

Familien var aktiv i langt over hundrede år. Et kort oprids ser sådan ud:

Dødedansen i Basel

Blandt det materiale, som Mechel-familien via Decker-familien arvede fra Henripetri, var Frölich's bøger om Basels dødedans. Frölich's bøger var fra starten af rodede: Teksterne var fra dødedansene i Basel og Bern (foruden en latinsk oversættelse af Basel's dødedans). Derimod var illustrationerne med få undtagelser hverken fra Basel eller Bern, men var (dårlige) kopier af Holbein's dødedans.

I 1715 udgav Johann Conrad von Mechel for første gang dette materiale. Han droppede den latinske tekst og meget af Bern-teksten, og fik fremstillet en forside (se billedet øverst til venstre). Desværre havde Mechel mistet seks af Holbein-kopierne (hertug, abbedisse, munk, gammel dame, sømand og greve, men til gengæld fik han fat i enkelte nye træsnit, der rent faktisk forestillede Basel's dødedans, nemlig abbedissen, den hedenske kvinde, musikanten og jøden. Derefter gav Mechel sin bog samme titel som Merians bog: »Der Todten-Tantz, wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel menschlicher Beschaffenheit …«.

Bogen solgte godt og blev genoptrykt i 1724, 1735, 1740, 1769, 1786 og 1796. I 1842 og 1843 blev bogen udgivet i litografisk genoptryk, og så sent som i 1870 blev træsnittene trykt. Med deres Holbein-billeder fik Mechel-familien dermed cementeret den forvirring, som Frölich havde grundlagt — nemlig, at Holbein skulle være ophavsmanden til Basel's dødedans.

En af de ting, Mechel ikke fik fjernet, var Frölichs slutning med en hilsen til en satyr: »Hiemit die Rhym des Todten-tantz, O Satyre, sich enden gantz«. Derfor slutter alle udgivelserne fra 1715 til 1870 med denne tekst, der ikke var en del af dødedansen.

Til trods for Mechel's kraftige omredigering er bogen stadig en rodebutik: De fleste træsnit forestiller som nævnt Holbein's dødedans, og de gennemgås på denne side om Holbein og Georg Scharffenberg.

Bogen inkluderer barnet, som hverken Merian eller Büchel har.
Scharffenberg, Barnet

Frölich havde trukket prædikanten ud af dansen og placeret ham bagerst i bogen, men Mechel placerer ham i stedet for forrest, ligesom prædikanten i Basel, hvor han kan citere de Esajas og Daniel-citater, der indledte vægmaleriet.

I Basel var benhuset dekoreret med en fremstilling af Dommedag.
(fragment af det oprindelige vægmaleri)
Fragment, Benhus

Derefter kommer billedet af Dommedag. Denne scene optræder ikke i Basel, så derfor har Mechel beholdt teksten fra Bern's dødedans. Man kan undre sig over, at Mechel har placeret denne scene her i starten af bogen, når den hos både Holbein og Bern og i Frölichs bog kommer sidst i dansen, men det skyldes formentlig, at i Basel var der en dommedagsscene over benhuset (billedet til højre).

Herefter kommer de enkelte dansere, hvor teksten er den fra Basel, mens billederne er den sædvanlige blanding af dårlige Holbein-kopier og fri fantasi. Mechel havde mistet Holbein-kopien af hertugen, så hertugen og hertuginden måtte dele Holbein's billede af adelsdamen. Derfor får vi Dødens replik til hertugen (men ikke hans svar), og hertugindens svar til Døden (men vi får ikke at vide, hvad hun svarer på).

Holbein's greve er også forsvundet, så Mechel illustrerer ham med med Holbein's ridder. Derefter kalder han ridderen for en "adelsmand, som han illustrerer med Holbein's soldat, og han rykker adelsdamen (som er Holbein's hertuginde) frem i dansen. Da Mechel så kommer til den rigtige adelsmand, er han løbet tør for træsnit, og adelsmanden udgår.

Kopi af Holbein. Spillefuglen er ikke med i hverken Basel eller Bern.
Scharffenberg, Spillefugl

Juristen er illustreret med Holbein's billede af en kannik. Til gengæld bliver kanniken i Basel illustreret med Holbein's præst. Mechel lader — ligesom Frölich — eremitten blive illustreret af Holbein's gamle mand, mens den unge mand er musikanten fra Holbein's nonne, der er rykket ud på gaden (billedet til venstre).

Dette er en kopi af Holbein's nonne, men musikanten er placeret udenfor på gaden, og så kan billedet bruges til at illustrere "den unge mand". Der er alligevel ikke nogen nonne i Basels dødedans.
Scharffenberg 1576: Nonne

Til sidst i dansen kommer Adam & Eva og en tekst, der er indledningen fra Bern's dødedans: »Von des Teuffels vergifften Zung, hat der Tod sein Ursprung […]« og til allersidst et billede af Uddrivelsen fra Paradis med mere af indledningen fra Bern: »Eva ist vast schuldig dran, Sie gab den Tod auch ihrem mann«. Frölich havde placeret Adam & Eva forrest i bogen, men Mechel placerer dem bagerst ligesom på maleriet.

Resultatet er altså mildt sagt forvirrende, både med hensyn til indhold og titel. Frölich's bog var også forvirrende, men han kan undskyldes med, at han forsøgte at kombinere tre dødedanse, og det mindste sprang han ikke nogen dialoger over. I Mechel's bog afgøres indholdet udelukkende af de tilgængelige træsnit — træsnit, der kun sjældent forestiller dansen i Basel. Adelsmand, krøbling, herold, skarpretter, malerkone og tyrker er forsvundne, fordi Mechel manglede et træsnit. Hertugen og hertuginden mister hver en halv dialog, fordi Mechel havde mistet kopien af Holbein's adelsmand. Derimod beholdt Mechel Holbein's Uddrivelsen fra Paradis, drukkenbolt, spillefugl og røver, som hverken findes i Basel eller Bern, og hvor teksten formentlig er opfundet af Frölich.

Bogen solgtes langt ind i 1800-tallet, og de tusinder af turister, der besøgte kirken i Basel og bagefter købte bogen, må have blevet ret overraskede, når de kom hjem og kiggede i deres nye bog. Man kan ikke lade være med at tænke på, om disse Mechel'er var i familie med en anden udgiver i Basel ved navn Mechel i samme tidsrum, nemlig Christian Mechel, der skabte forvirring med sine "ægte" Holbein-tegninger.

Billeder tilføjet af Mechel-familien (1715)

Abbedisse
Abbedisse
Musikant
Musikant
Jøde
Jøde
Hedensk kvinde
Hedensk kvinde

Billederne

Seks af træsnittene forsvandt mellem Frölich's 1588-udgave og Mechel familiens udgaver.

Forside, 1740
Scharffenberg 1576: Forside, 1740
Forside, 1796
Scharffenberg 1576: Forside, 1796
Forside, 1796
Scharffenberg 1576: Forside, 1796
Syndefaldet
Scharffenberg 1576: Syndefaldet
Uddrivelsen
Scharffenberg 1576: Uddrivelsen
Paven
Scharffenberg 1576: Paven
Kejser
Scharffenberg 1576: Kejser
Kejserinde
Scharffenberg 1576: Kejserinde
Dronning
Scharffenberg 1576: Dronning
Biskop
Scharffenberg 1576: Biskop
Hertug
Scharffenberg 1576: Hertug
Abbed
Scharffenberg 1576: Abbed
Abbedisse
Scharffenberg 1576: Abbedisse
Kannik
Scharffenberg 1576: Kannik
Dommer
Scharffenberg 1576: Dommer
Rådsherre
Scharffenberg 1576: Rådsherre
Prædikant
Scharffenberg 1576: Prædikant
Præst
Scharffenberg 1576: Præst
Munk
Scharffenberg 1576: Munk
Nonne
Scharffenberg 1576: Nonne
Gammel Kvinde
Scharffenberg 1576: Gammel Kvinde
Læge
Scharffenberg 1576: Læge
Rig mand
Scharffenberg 1576: Rig mand
Købmand
Scharffenberg 1576: Købmand
Sømand
Scharffenberg 1576: Sømand
Ridder
Scharffenberg 1576: Ridder
Greve
Scharffenberg 1576: Greve
Gammel mand
Scharffenberg 1576: Gammel mand
Grevinde
Scharffenberg 1576: Grevinde
Adelskvinde
Scharffenberg 1576: Adelskvinde
Kræmmer
Scharffenberg 1576: Kræmmer
Bonde
Scharffenberg 1576: Bonde
Barn
Scharffenberg 1576: Barn
Dommedag
Scharffenberg 1576: Dommedag
Soldat
Scharffenberg 1576: Soldat
Spillefugl
Scharffenberg 1576: Spillefugl
Røver
Scharffenberg 1576: Røver
Blind mand
Scharffenberg 1576: Blind mand
Drukkenbolt
Scharffenberg 1576: Drukkenbolt
Nar
Scharffenberg 1576: Nar
Hedninger
Scharffenberg 1576: Hedninger
Kok
Scharffenberg 1576: Kok
Maler
Scharffenberg 1576: Maler
Konge
Scharffenberg 1576: Konge
Kardinal
Scharffenberg 1576: Kardinal
Jomfru
Scharffenberg 1576: Jomfru

I denne Sektion om Basel


Op til Basel's dødedans