Familien von Mechel
Forsiden af 1740-udgaven.
|
1769-udgaven. Uden træsnit.
|
En af de første til at beskrive Basel's dødedans var Huldreich Frölich,
der udgav teksten sammen med masser af billeder i
1588 og
1608.
Disse bøger blev udgivet i meget tæt samarbejde med trykkeren Henripetri,
og efter dennes død blev værkstedet købt af trykkeren Decker.
I 1681 blev datteren af J.J. Decker gift med Johann Conrad von Mechel,
og derfor optræder masser af de gamle illustrationer fra Henripetri's værksted
i bøger udgivet af familien Mechel.
Familien var aktiv i langt over hundrede år.
Et kort oprids ser sådan ud:
- Johann Conrad von Mechel I (1642-1715). Aktiv 1682-1715.
- Johann Conrad von Mechel II (1681-1734). Aktiv 1715/16-1734.
- Anna Maria Christ, enke efter Johann Conrad von Mechel II. Overtog forretningen under navnet "Johann Conrad von Mechel sel. Wittib" (billedet til venstre).
I princippet aktiv 1734-1777, men med meget få udgivelser efter 1769.
- Tvilingebrødrene Johann Conrad III (1730-1812) og Johann Jacob (1730-1799)
var sønner af Johann Conrad von Mechel II og Anna Maria Christ.
Aktive 1769-1812 under deres fulde navne (billedet til højre) eller som "Gebrüdern von Mechel".
Dødedansen i Basel
Forsiden af 1796-udgaven.
|
1796-udgaven. Samme scene som 1715-1740-udgaverne, men træsnittet er nyt.
|
Blandt det materiale, som Mechel-familien via Decker-familien arvede fra Henripetri,
var Frölich's bøger om Basels dødedans.
Frölich's bøger var fra starten af rodede: Teksterne var fra dødedansene i Basel og
Bern
(foruden en latinsk oversættelse af Basel's dødedans).
Derimod var illustrationerne med få undtagelser hverken fra Basel eller Bern, men
var (dårlige) kopier af Holbein's dødedans.
I 1715
udgav Johann-Conrad von Mechel for første gang dette materiale. Han
droppede den latinske tekst og det meste af Bern-teksten,
og fik fremstillet en forside (se billedet øverst til venstre).
Derefter gav Mechel sin bog samme titel som Merians bog:
»Der Todten-Tantz, wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel menschlicher Beschaffenheit […]«.
Desværre var seks af de gamle Holbein-kopier gået tabt
(nemlig: hertug,
abbedisse,
munk,
gammel dame,
sømand og
greve),
men i 1724-oplaget fik hans efterfølger, Johann-Conrad von Mechel II,
fat i fire nye træsnit, der rent faktisk forestillede Basel's dødedans,
nemlig
abbedissen,
musikanten,
jøden og
den hedenske kvinde.
"Hutz fe[cit].
Den nye frontiscpice var skåret af en Hutz eller Hütz
|
Bogen må have solgt godt, for den blev trykt i
1715,
1724,
1735,
1740,
1769,
1786 og
1796.
Oplagene til og med
1740
havde en frontispice med to dødninge, der overfalder en ung kvinde. Oplaget fra
1769
har ikke noget sådant billede, men fra
1786 og frem er der
en ny udgave af samme billede.
Bøgerne blev optrykt flere gange i 1800-tallet.
Med deres Holbein-billeder fik Mechel-familien dermed cementeret den forvirring, som Frölich havde grundlagt —
nemlig, at Holbein skulle være ophavsmanden til Basel's dødedans.
En af de ting, Mechel ikke fik fjernet, var Frölichs slutning med en hilsen til en satyr:
»Hiemit die Rhym des Todten-tantz, O Satyre, sich enden gantz«.
Derfor slutter alle udgivelserne fra 1715 til 1870 med denne tekst,
der aldrig har været en del af dødedansen.
Til trods for (eller snarere: på grund af) Mechel's kraftige omredigering er bogen stadig en rodebutik:
De fleste træsnit forestiller som nævnt Holbein's dødedans,
og de gennemgås på denne side om Holbein og Georg Scharffenberg.
Bogen inkluderer barnet, som hverken Merian eller Büchel har.
|
Frölich havde trukket prædikanten ud af dansen og
placeret ham bagerst i bogen, men Mechel placerer ham i stedet for forrest,
ligesom prædikanten i Basel, hvor han
kan citere de Esajas og Daniel-citater, der indledte vægmaleriet.
I Basel var benhuset dekoreret
med en fremstilling af Dommedag.
(fragment af det oprindelige vægmaleri)
|
Derefter kommer billedet af Dommedag. Denne scene optræder ikke i Basel, så derfor har Mechel beholdt
teksten fra Bern's dødedans. Man kan undre sig over, at Mechel har placeret denne scene her i starten af bogen,
når den hos både Holbein og Bern og i Frölichs bog
kommer sidst i dansen, men det skyldes formentlig, at i Basel var der en dommedagsscene over benhuset
(billedet til højre).
Herefter kommer de enkelte dansere, hvor teksten er den fra Basel, mens billederne er den sædvanlige blanding
af dårlige Holbein-kopier og fri fantasi.
Mechel havde mistet Holbein-kopien af hertugen, så
hertugen og hertuginden måtte dele Holbein's billede af adelsdamen.
Derfor får vi Dødens replik til hertugen (men ikke hans svar), og hertugindens svar til Døden (men vi får ikke at vide,
hvad hun svarer på).
Holbein's greve er også forsvundet, så Mechel illustrerer ham med
med Holbein's ridder.
Derefter kalder han ridderen for en "adelsmand", som han illustrerer med Holbein's soldat,
og han rykker adelsdamen (som er Holbein's hertuginde) frem i dansen.
Da Mechel så kommer til den rigtige adelsmand, er han løbet tør
for træsnit, og adelsmanden udgår.
Kopi af Holbein. Spilleren er ikke med i hverken Basel eller Bern.
|
Juristen er illustreret med Holbein's billede af en kannik.
Til gengæld bliver kanniken i Basel illustreret med Holbein's præst.
Mechel lader — ligesom Frölich — eremitten blive illustreret af Holbein's gamle mand,
mens den unge mand er musikanten
fra Holbein's nonne, der er rykket ud på gaden (billedet til venstre).
Dette er en kopi af Holbein's nonne, men musikanten er placeret udenfor på gaden,
og så kan billedet bruges til at illustrere "den unge mand". Der er alligevel ikke nogen nonne i Basels dødedans.
|
Til sidst i dansen kommer Adam & Eva og en tekst, der er indledningen fra Bern's dødedans:
»Von des Teuffels vergifften Zung, hat der Tod sein Ursprung […]«
og til allersidst et billede af Uddrivelsen fra Paradis med mere af indledningen fra Bern:
»Eva ist vast schuldig dran, Sie gab den Tod auch ihrem mann«.
Frölich havde placeret Adam & Eva forrest i bogen, men Mechel placerer dem bagerst ligesom på maleriet.
Resultatet er altså mildt sagt forvirrende, både med hensyn til indhold og titel.
Frölich's bog var også forvirrende, men han kan undskyldes med,
at han forsøgte at kombinere tre dødedanse, og det mindste sprang
han ikke nogen dialoger over.
I Mechel's bog afgøres indholdet udelukkende af de tilgængelige træsnit
— træsnit, der kun sjældent forestiller dansen i Basel.
Adelsmand,
krøbling, herold, skarpretter, malerkone og tyrker er forsvundne, fordi Mechel manglede et træsnit.
Hertugen og hertuginden mister hver en halv dialog, fordi
Mechel havde mistet kopien af Holbein's adelsmand.
Derimod beholdt Mechel Holbein's Uddrivelsen fra Paradis, drukkenbolt, spiller og røver,
som hverken findes i Basel eller Bern,
og hvor teksten formentlig er opfundet af Frölich.
Bogen solgtes langt ind i 1800-tallet, og de tusinder af turister, der besøgte
kirken i Basel og bagefter købte bogen, må have blevet ret overraskede,
når de kom hjem og kiggede i deres nye bog.
Man kan ikke lade være med at
tænke på, om disse von Mechel'er var i familie med en anden udgiver i Basel ved navn von Mechel i samme tidsrum,
nemlig Christian von Mechel, der skabte forvirring med sine "ægte" Holbein-tegninger.
Billeder tilføjet af Mechel-familien (1724)
Billederne
Seks af træsnittene forsvandt mellem Frölich's 1588-udgave
og Mechel familiens udgaver.
Forside, 1715
|
Forside, 1724
|
Forside, 1740
|
Forside, 1769
|
Forside, 1786
|
Forside, 1796
|
Forside
|
Ressourcer
- 1715-udgaven kan ses på Google Books:
Der Todten-Tantz, Wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel/ als ein Spiegel Menschlicher Beschaffenheit gantz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet/ nicht ohne nutzliche Verwunderung zu sehen ist
- 1724-udgaven kan ses på Universitetsbiblioteket i Heidelberg:
Der Todten-Tantz, Wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel Menschlicher Beschaffenheit, gantz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet, nicht ohne nutzliche Verwunderung zu sehen ist
- 1740-udgaven af enkefru Mechel's bog kan downloades fra Universitetsbiblioteket i Göttingen:
Der Todten-Tantz, wie derselbe in der Weitberühmten Stadt Basel, Als ein Spiegel Menschlicher Beschaffenheit, gantz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet, nicht ohne nutzliche Verwunderung zu sehen ist
- 1786-udgaven kan downloades fra The Internet Archive:
Der Todten-Tantz : wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel menschlicher Beschaffenheit, gantz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet, nicht ohne nutzliche Verwunderung zu sehen ist
(den samme indcanning ligger også på WikiSource).
- Universitetet i Düsseldorf har en 1796-udgave:
Der Todten-Tantz, wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel [...].
- 1796-udgaven kan også fås fra e-rara:
Der Todten-Tantz, wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel, als ein Spiegel menschlicher Beschaffenheit, ganz künstlich mit lebendigen Farben gemahlet, nicht ohne nützliche Verwunderung zu sehen ist
- Google Books har en udgave fra 1796:
Der Todten-Tanz: wie derselbe in der weitberühmten Stadt Basel [...]
- Bemærk, at ofte når man støder på en 1796-udgave, er det i virkeligheden et genoptryk fra 1842.
- Husk at tjekke: Frölich's billeder, der er kopier af Holbein's dødedans
- Husk at tjekke: Mechel i 1800-tallet
Yderligere Information
Døden fra Lübeck
Basel
Mechel
