Frölich og Mechel i 1800-tallet

1796-udgaven (den ægte)
Scharffenberg, Forside, 1796
Predigerkirche, 1576.
Dødedansen var på indersiden af muren til højre.
Fragment, Predigerkirche

På de forrige sider har vi set, hvorledes de træsnit, der blev udgivet af Huldreich Frölich i 1588 og 1608, blev genbrugt af Familien Mechel i 1724, 1735, 1740, 1769, 1786 og 1796.

Men historien stopper ikke her, for i 1842 udgav Mähly-Lamy i Basel en bog, der er umulig at skelne fra Familien Mechels 1796-udgave — i al fald i de digitale udgaver. Bogen har præcis samme forside og med samme årstal (billedet til venstre): »bey Gebrüdern von Mechel, 1796«. Kun to ting fortæller læseren, at dette er et nyere optryk: Et forord på seks sider og et billede af Predigerkirche i Basel (billedet til højre).

Forordet slutter med ordene: »Basel, 1842. Der Verleger: Mähly-Lamy«. Der, og kun der, finder vi årstal for udgivelsen og forlagets navn. Et enkelt eksemplar slutter endnu kortere: »Der Verleger«, men ligner ellers de andre.

I dette forord hævdes det uden forbehold, at kunstneren bag de træsnit, der er mærket med G.S. og en træskærerkniv, er Georg Scharffenberg.

Scharffenberg skulle have fået hjælp af sin ven Hans Hugo Klauber til at kopiere vægmaleriet i 1576, hvilket er det årstal, der står i nederste hjørne af uddrivelsen.

Georg Scharffenberg ein berühmter Formschneider ist der Verfertiger dieser Holzschnitte die derselbe durch Vermittelung seines Freundes Hans Hugo Klauber getreu nach dem Originale im Jahre 1576 kopierte, welche Jahreszahl auch auf dem letzten Gemälde dieses Werkes mit seinem Namen und gewöhnlichen Monogramm zu sehen ist. *)



*) Siehe François Brulliot Dictionnaire des monogrammes No. 1103.

(Forordet side 5-6)

Laveret pennetegning af Büchel.
Fragment, Predigerkirche

Mähly-Lamy forklarer ikke, hvorfra han kender til deres venskab, og i øvrigt hænger årstallet jo ikke sammen med, at der står 1578 på billedet af maleren (Klaubers dødsår).

Det samme årstal, 1576, går igen på billedet af kirken uden nogen særlig forklaring. Billedet af kirken minder meget om en tegning, Büchel lavede i 1774 (til højre), men der er ingen procession på Büchels tegning, så måske har kunstneren lavet en kopi af en anden kopi.

Som argument for at G.S. skulle være Georg Scharffenberg, henviser Mähly-Lamy til indlæg nr. 1103 i François Brulliot's »Dictionnaire des Monogrammes, marques figurées, […]«. Men hvis man tjekker med Brulliot, ser man, at G.S. både tilskrives Georg Scharffenberg og Sigismond Gelenius, og at andre fortolker initialerne som Georges Schem / Schom / Sichem.

1843, Litografisk optryk

Predigerkirche, 1574
Predigerkirche

Året efter udgav Mähly-Lamy billederne og teksten igen. Denne gang er det dog let at se, at der ikke længere er tale om 1796-oplaget, for billederne er litografiske kopier af træsnittene, og både teksten og forordet er tosprogede: Tysk og fransk. Den franske tekst er den samme, som den der står i de flersprogede udgaver af Hess (ca. 1841) og Chovin (ca. 1830), men mange af disse bøger er uden årstal, så det kan være svært at afgøre, hvem der skriver af fra hvem.

Det tyske forord er det samme som året før, og slutter: »Basel, 1843. Der Verleger: Mähly-Lamy«, mens det franske slutter: »Bâle, 1843. L'éditeur: MÆHLI-LAMY«.

Det mærkelige er, at billedet af kirken (til højre) ikke er det samme som året før, og endnu mærkeligere er, at årstallet forneden er ændret til 1574.

1870, Leipzig

Der Todten-Tantz, 1870
Alexander Danz
Predigerkirche, 1576, Udskåret af F. Singer, Leipzig.
Predigerkirche

I 1870 var træsnittene havnet hos Alexander Danz i Leipzig. Blokkene var stadig velbevarede, men efter næsten 300 år var det nødvendigt at bruge nogle nye rammer.

Forordet er stort set det samme, som Mähly-Lamy skrev i 1842 og 1843, men mod slutningen protesterer Alexander Danz mod, at initialerne G.S. på træsnittene skulle tilhøre Georg Scharffenberg:

  Nach der Angabe des Christian von Mechel soll Georg Scharfenberg,3 ein seiner Zeit berühmter Formschneider diese Holzschnitte unter Beihülfe seines Freundes Hans Hug Klauber getreu nach dem Originale im Jahre 1576 verfertigt haben, welche Jahreszahl auf einem der letzten Holzschnitte zu finden ist. Wir haben keinen Grund die Angabe des Christian von Mechel, dem in seiner Vaterstadt Basel gewiß alle Quellen zu Gebote standen anzuzweifeln wollen jedoch hier nicht unerwähnt lassen daß bei anderen Forschern abweichende Ansichten über das Monogramm G.S. vorhanden sind.4

(Forordet side viii)

Her siger Alexander Danz to gange, at det var Christian von Mechel, der havde peget på Georg Scharffenberg. Her på nærværende hjemmeside kender vi mest Christian von Mechel for hans kopier af Holbeins dødedans.

Alexander Danz fortæller også, at træblokkene er de samme, som Mechel havde benyttet i 1790: »alten Holzstöcken, welche Mechel im Jahre 1790 zum Wiederabdruck brachte« (side ix). Det er ret spøjst altsammen. Familien Mechel udgav træsnittene i 1724, 1735, 1740, 1769, 1786 og 1796, men ikke 1790.

Det lyder mest af alt, som om Danz tager fejl af 1790 og 1796, at han forveksler Christian von Mechel med "Gebrüdern von Mechel", og at han tror 1842-oplaget var udgivet i 1796, således at denne indledning var skrevet af Mechel i 1796 (eller 1790), og ikke af Mähly-Lamy i 1842.

Yderligere Information


Op til Basel's dødedans