Abraham & Alexandre Girardet

Titelside
Girardet, Girardet, 1786
Skarpretter
Girardet, Skarpretter

Titlen på denne bog er: »La danse des morts, pour servir de miroir, à la nature humaine«. Den vågne læser vil bemærke, at et bestemt ord mangler, nemlig "Basel".

Bogen er udgivet i Le Locle, 85 kilometer sydvest for Basel, og der er intet på forsiden eller i teksterne, der fortæller læseren, at der er tale om den berømte dødedans i Basel.

Samuel Girardet slog sig ned i Le Locle i 1758 for at ernære sig som boghandler og bogbinder. Han fik ikke mindre end ti børn, og især Abraham (1764-1823) og Alexandre (1767-1836) viste sig i ung alder at have talent for kobberstik. Deres ry blev styrket i 1779, da en Bibel blev udgivet i Neuchâtel, »La sainte Bible, qui contient le Vieux et le Nouveau Testament«. Denne Bibel indeholdt 466 små bibel-scener fordelt på 16 plancher skabt af Abraham. En imponerende præstation af en dreng på 14-15 år.

En af familiens største succeser var »La danse des morts«:

Pave
Girardet, Pave
Kejser
Girardet, Kejser

Merian's Plates.
Curiously Burlesqued and Modernized.
Locle, 1788.

La Danse des Morts, pour servir de miroir à la nature humaine. Avec le costume dessiné à la moderne et des vers à chaques figures. Au Locle chez Sl. Girardet Libraire, 1788, with frontispiece and curious plates after Merian, 8vo […]

In this volume an unknown artist has copied the Merian plates, but has arranged the various figures in modern costumes, producing a very curious effect. […] The text is also in verses. At the end of the volume is a queer treatise, "L'Art de bien vivre et de bien mourir" (The Art of living and dying well), with an additional plate. It is a very scarce book and difficult to procure. Douce, p. 43. Langlois, Tome II., pp. 177-181.
(George Edward Sear, A collection of works illustrative of the Dance of death, 1889, side 32.)

Troubadour
Girardet, Troubadour
Jøde
Girardet, Jøde

Langlois skriver noget lignende:

19 — 1788. La Danse des Morts, Pour Servir De Miroir à la nature Humaine. Avec le costume dessiné à la moderne, et des vers à chaques figures. Au Locle, chez St. Girardet Libraire. In-8. Le titre et les cuivres de ce volume sont empruntés, malgré les changements, à ceux de Mérian. On y trouve aussi une pièce composée en 1595, imprimée sous ce titre: "L'Art de bien vivre et de bien mourir, au Locle, chez Samuel Girardet, Libraire, M DCC LXXXVIII." (Massmann, p. 80, et Douce, p. 42.)
(Eustache-Hyacinthe Langlois, Essai historique, philosophique et pittoresque sur les Danses des morts, 1852, bind 2, side 181.)

Mange af dragterne er moderniserede. Sears (citeret foroven) skriver: »Curiously Burlesqued and Modernized«, mens Warthin (side 89 nederst) skriver: »burlesqued and modernized in a curious manner«. Det er dog kun borgere og adel, der er moderniserede; gejstlige personer og typer, der ikke længere fandtes, f.eks. nar, kræmmer, hedning, er ganske nøje kopieret.

Borgmester
Girardet, Borgmester
L'Art de bien vivre et de bien mourir
Girardet, Bien Mourir

Med hensyn til årstallet, 1788, så fremgår det ingen steder af selve bogen, men bogen var ofte (altid?) bundet sammen med et eksemplar af tredje oplag af "L'Art de bien vivre et de bien mourir" (billedet til højre), der bærer årstallet M DCC LXXXVIII.

Både Sears og Langlois er enige om, at kobberstikkene er kopier efter Matthäus Merian, og det samme kunne vi citere Douce(1), Massmann(2) og Kurtz(3) for.

Det er dog ikke korrekt. Der er tale om kopier af Jacques-Antony Chovins kobberstik, der igen var kopier efter Matthäus Merian.

Det kan man bl.a. se, fordi Chovin fulgte tidens smag og ofte tilføjede landskaber i baggrunden. Det gjorde Girardet i endnu højere grad, men i de tilfælde, hvor Chovin allerede havde tilføjet et landskab, kopierede Girardet det. Se f.eks. billedet af borgmesteren til venstre, hvor landskabet er identisk med Chovins billede helt ned til svanen i søen, mens der slet ikke er nogen baggrund i Merians originale stik.

Man kan også se det på frontispicen. På højre side af Merian's originale stik domineres himlen af en sort røgsøjle. I Girardet's version (øverst til venstre på denne side) er der ingen røg, men istedet et bladfyldt træ, ligesom der er i Chovin's stik.

Et tredje — og endnu mere tydeligt — spor er den franske titel, "Danse des Morts" i stedet for "Todten-Tantz", og alle de franske tekster. De forskellige oplag af Merian's bog var alle på tysk, mens Chovin's bog var tosproget: tysk og fransk.

Lad os kigge nærmere på disse tekster.

Kejserinde
Girardet, Kejserinde
Benhus
Girardet, Benhus

Kort fortalt har Girardet stort set kopieret alt, hvad der (1) var på fransk, og (2) ikke handlede om Basel:

Gennem hele bogen, er der tre ord, der glimrer ved deres fravær: "Basel", "Chovin" og "Merian".

Ressourcer

Girardet, 1786
Girardet 1786: Girardet, 1786
Benhus
Girardet 1786: Benhus
Pave
Girardet 1786: Pave
Kejser
Girardet 1786: Kejser
Kejserinde
Girardet 1786: Kejserinde
Troubadour
Girardet 1788: Troubadour
Borgmester
Girardet 1786: Borgmester
Skarpretter
Girardet 1786: Skarpretter
Jøde
Girardet 1788: Jøde
Bien Mourir
Girardet 1788: Bien Mourir

Yderligere information

Fodnoter: (1) (2) (3)

Francis Douce, The Dance of Death, 1833, side 42.

»This is on an engraved frontispiece, copied from that in Merian. The letter-press is extracted from the French translation of Merian, and the plates, which are neatly etched, agree as to general design with his; but the dresses of many of the characters are rather ludicrously modernised«.

Hans Ferdinand Massmann, Literatur der Todtentänze, 1840, side 80.

»Das Titelblatt und die Kupfer (zum Theil im Frack und Reifrock nach Merian, treu in den Stellungen eben so der Tod«.

Leonard Paul Kurtz, The Dance of death and the macabre spirit in European, 1934, side 112.

»Another edition of copper engravings borrowed with some changes from the Merian engravings appeared in 1788 with the title La Danse des Morts, Pour servir de Miroir a la nature Humaine«.


Op til Basel's dødedans