Hans Kluber

Hans Kluber med familie optræder til sidst i dødedansen
Scharffenberg, Maler
Hans Kluber hentes af Døden
Gouache, Maler Hans Kluber med familie

Denne sektion om Basel's dødedans følger Merian, der i 1616 tegnede vægmaleriet af. Hvis vi bagefter sammenligner Merian's kobberstik med dødedansen i Klein-Basel, der oprindeligt var en kopi af dødedansen i Groß-Basel, ser vi, at der er utallige små og store forskelle.

Langt de fleste og største af disse ændringer menes at være foretaget af Hans Klauber, da han renoverede maleriet i Groß-Basel i 1568.

Dødedansen indledes af en prædikant, der forestiller den svejtsiske reformator Johannes Ökolampadius iklædt en post-reformatorisk præstedragt. Det kunne være, at Kluber bare har ændret en eksisterende prædikant, men noget tyder på, at prædikanten først blev tilføjet i 1568. For det første er der ingen prædikant i dødedansen i Klein-Basel, for det andet har prædikantens prædiken intet at gøre med den prædiken, vi plejer at høre i Oberdeutscher vierzeiliger Totentanz som f.eks. i Heidelberg.

Til venstre for Ökolampadius er en tavle med Esajas kap. 40, hvor mennesket sammenlignes med vissent græs, og billedet af benhuset fortsætter i samme spor med at sammenligne mennesket med blomster, som Døden plukker. Teksten er helt anderledes i Klein-Basel

Første danser er paven, der nu — efter reformationen — bliver hånet for sin handel med afladsbreve. Der ligger i øvrigt et (nyttesløst) afladsbrev og flyder på jorden.

Længere fremme i dansen har kardinalen erstattet patriarken, mens den gamle kardinal er erstattet af en dronning. På samme måde har biskoppen taget ærkebiskoppens plads, og biskoppen er erstattet af en hertuginde. Hermed har Klauber altså reduceret antallet af katolske gejstlige til fordel for verdslige kvinder.

Endnu længere fremme har en rådsherre taget sagførerens plads, mens beginen har veget for en kræmmer.

Til sidst i dansen erstatter Kluber billederne af mor og barn med billeder af sig selv og sin familie. Derimod er det usikkert, om der har været et billede af Adam og Eva (og hvor stort det har været), samt hvor og hvornår der har været et tyrker .

Basel, Narren
Basel's dødedans: Narren
Holbein, Dronningen
Holbein, Dronningen

Desuden har Kluber indført utallige andre rettelser, som ofte er inspireret af Holbein's dødedans. For eksempler på Holbein's indlydelse, se den hedenske kvinde, den blinde mand, kokken og eremitten. Tydeligst er billedet af narren, hvor Døden pånær timeglasset er en spejlvendt kopi fra Holbeins billede af dronningen (billederne til højre og venstre).

Med alle disse moderniseringer har Klauber fjernet maleriet fra dets katolske rødder og forvandlet det til en opbyggelig, protestantisk prædiken. Dermed har han sørget for at maleriet ikke bare overlevede billedstormen, men også de næste århundreders skiftende smag.

På den baggrund forstår man bedre, at Hans Kluber var "ubeskeden" nok til at tilføje sig selv som maleren sidst i dansen, selvom han "kun" havde renoveret det.

I denne Sektion om Basel


Op til Basel's dødedans