Hess: Døden, der henter adelsmanden er udstyret med et fantastisk overskæg.
Dommedags-scenen over døren til benhuset er erstattet af ordene "Memento Mori".
Hieronymus Hess (1799-1850) var en kunstner fra Basel. I sine unge år studerede han nogle få år i
Rom, hvor han var med i kredsen af "Nazarenere" omkring Bertel Thorvaldsen.
Thorvaldsens Museums hjemmeside har en del breve fra Hess til Thorvaldsen.
Senere fik Thorvaldsen gennem sine kontakter sendt den unge Hess til Nürnberg,
men Hess foretrak karikaturer fremfor Dürer.
I 1839 fik Hess til opgave af Gottlieb Hasler at kopiere
de akvareller, Büchel havde lavet af
dødedansen i Basel. Muren med det originale vægmaleri var revet ned i 1805,
hvilket måske er grunden til, at Hess kunne tage sig nogle store
kunstneriske friheder.
Til gengæld tilføjede Hess fire ekstra billeder, hvoraf det ene forestillede ham selv.
De 40 litografier ledsages af en tresproget tekst, der ikke er den samme, som
den der ledsager Chovins, Becks og
Stuckert / Schneiders udgivelser.
Det oprindelige maleri indeholdt en "Blutvogt".
Hess har istedet en "Scharfrichter".
En anden ændring var skarpretteren. Ja, der
var ganske vist en "Blutvogt" i den originale dans, men Hess erstattede ham med en "Scharfrichter",
og en helt anden illustration (billederne til højre og venstre).
Ikke bare var billedet helt nyt. Det var dialogen også:
Der Tod zum Scharfrichter.
Auf Blutmensch! mit dem scharfen Schwert!
(Obschon von Fach, mir lieb und werth) -
Ich sah Verbrecher sammt den Guten,
Von deinen Henkerstreichen bluten.
Antwort des Scharfrichters.
Geköpft, gerädert, strangulirt
Hab ich, und sonst noch maltraitirt;
Ich war nur Werkzeug meiner Herren,
Sie solltest du zum Tanz begehren.
Hess tilføjede blandt andet en kineser til dansen.
Kokken var køkkenchef Barrey.
En anden af tilføjelserne var en kineser. Det må siges at være en højst usædvanlig deltager i en tysksproget dødedans,
men forklaringen ligger i Opiumskrigen, der startede i 1839 — samme år, som Hess begyndte sit arbejde.
Kineseren klager:
»Mein Opium und sein Begeistern
Bringt mir den Tod mich zu bemeistern«.
Hentydningen til Opiumskrigen er endnu tydeligere i
den engelske tekst:
»My opium, it is inspiring,
But brings me death by English firing«.
Hess' baggrund som karikaturtegner fornægtede sig ikke.
Deltagerne i dødedansen fik kroppe og ansigter efter kendte borgere i Basel.
F.eks. er kokken tegnet efter Chefkokken Monsieur Barrey
fra Gasthof zum storchen / Hôtel de la Cigogne.
De forskellige optryk er uden årstal, og der er intet forord eller andre oplysninger inden i bøgerne.
Titlen gentager den gamle fejl med
at Holbein skulle have skabt dansen i Basel:
»La Danse des Morts à Basle de Jn. Holbein
/ Basler-Todtentanz von Hans Holbein«.
De 40 litografier er alle underskrevet »Hess pinxt« og »Danzer Lithog.«.
Efter Hasler's udgivelse i 1841 blev litografierne købt af Albert Sattler,
og i 1845 overgik de til Frédéric Wentzel i Weissenburg i Alsace.
Døden fra Lübeck
Basel