|
|
| Gross, Urbis Basil., 1623 |
|
| Efter Tyrkeren kommer Gross til at medtage 2 linier til en satyr. |
Denne bog indeholdt (som titlen afslører) alt, hvad der fandtes af epitafer og inskriptioner i Basel. På side 41 ser vi Frölich's epitaf, "Hvldrico Frölich, Poëtæ laureato […] θ. An. M. DC. X. III. Febr.".
Siderne 423 til 438 indeholder den komplette tekst fra Basel's dødedans — inklusive barn og tyrker.
Gross har simpelthen skrevet dansen af fra Frölich's »Lobspruch An die Hochloblich unnd Weitberümpte Statt Basel« fra 1581. Det kan man se, fordi Frölich's bog var adresseret til en imaginær "satyr", som han viste rundt i byen Basel, og kapitlet med dødedansen slutter med: »Hiemit die Reüm des Todtentanz, O Satyre sich enden gantz« (= "Hermed, oh Satyr, slutter dødedansens rim helt"). Gross har åbenbart troet, disse 2 linier var en del af dødedans-teksten, og han har kopieret dem med.
|
| Basilea Sepulta, 1661 |
Gross og Tonjola kan altså ikke beskyldes for at have udført noget særligt selvstændigt arbejde, men de har været med til at udbrede teksten fra Basel's dødedans — inklusive barn og tyrker — og dermed øge maleriets berømmelse.
Døden fra Lübeck
Basel
Gross & Tonjola