Gross & Tonjola

Gross, Urbis Basil., 1623
Gross, Urbis Basil., 1623
Efter Tyrkeren kommer Gross til at medtage 4 linier til en satyr.
Gross, tyrkeren og satyren

Huldrich Frölichs beskrivelse af dødedansen sammen med Scharffenberg's træsnit blev genudgivet, bl.a. af familien Mechel, i næsten 300 år. Men samtidigt overlevede Frölich's tekst også i en anden form - nemlig i Johann Georg Gross' "Urbis Basil[iensis], epitaphia et inscriptiones " fra 1623.

Denne bog indeholdt (som titlen afslører) alt, hvad der fandtes af epitafer og inskriptioner i Basel. På side 41 ser vi Frölich's epitaf, "Hvldrico Frölich, Poëtæ laureato […] θ. An. M. DC. X. III. Febr.".

Siderne 423 til 438 indeholder den komplette tekst fra Basel's dødedans — inklusive barn og tyrker.

Gross har simpelthen skrevet dansen af fra en af Frölich's bøger, og det kan man se, fordi Frölich's bog handler om en drøm, hvor han viser en imaginær "satyr" rundt i byen Basel. Kapitlet med dødedansen slutter med: »Hiemit die Reüm des Todtentanz, O Satyre sich enden gantz« (= "Hermed, oh Satyr, slutter dødedansens rim helt"). Gross har åbenbart troet, disse linier var en del af dødedans-teksten, og han har kopieret dem med.

Tonjola, Basilea Sepulta, 1661
Toniola, 1661
Basilea Sepulta, 1661
Tonjola, Basilea Sepulta

Efter Gross' død blev udgivelsen af bogen overtaget af Johann Tonjola, der fortsatte med udgivelsen af Basilea Sepulta.

De forskellige oplag blev løbende opdateret: Gross udvidede mindetavlerne bag dødedansen for at tilføje navnene på sponsorerne bag restaureringen i 1616. Tonjola udvidede tavlerne yderligere med sponsorerne bag restaureringen i 1658.

Teksten fra selve dødedansen blev der derimod ikke rørt ved: Barnet og tyrkeren forblev der, selvom de forlængst var forsvundet fra maleriet, mens Adam & Eva aldrig blev tilføjet. Teksten endte stadig med en hilsen på fire linjer til Frölich's satyr.

Gross og Tonjola kan altså ikke beskyldes for at have udført noget særligt selvstændigt arbejde, men de har været med til at udbrede teksten fra Basel's dødedans — inklusive barn og tyrker — og dermed øge maleriets berømmelse.

En lille pudsighed er, at de afsætter fire sider til indskrifter fra Klingenthal-klosteret, men der er ikke så meget som en antydning af, at der fandtes en dødedans i Kleinbasel.

Ressourcer

Yderligere Information