Gross & Tonjola

Gross, Urbis Basil., 1623
Gross, Urbis Basil., 1623
Efter Tyrkeren kommer Gross til at medtage 2 linier til en satyr.
Gross, tyrkeren og satyren
Huldrich Frölichs beskrivelse af dødedansen sammen med Scharffenberg's træsnit blev genudgivet, bl.a. af familien Mechel, i næsten 300 år. Men samtidigt overlevede Frölich's tekst også i en anden form - nemlig i Johann Georg Gross' "Urbis Basil[iensis], epitaphia et inscriptiones " fra 1623.

Denne bog indeholdt (som titlen afslører) alt, hvad der fandtes af epitafer og inskriptioner i Basel. På side 41 ser vi Frölich's epitaf, "Hvldrico Frölich, Poëtæ laureato […] θ. An. M. DC. X. III. Febr.".

Siderne 423 til 438 indeholder den komplette tekst fra Basel's dødedans — inklusive barn og tyrker.

Gross har simpelthen skrevet dansen af fra Frölich's »Lobspruch An die Hochloblich unnd Weitberümpte Statt Basel« fra 1581. Det kan man se, fordi Frölich's bog var adresseret til en imaginær "satyr", som han viste rundt i byen Basel, og kapitlet med dødedansen slutter med: »Hiemit die Reüm des Todtentanz, O Satyre sich enden gantz« (= "Hermed, oh Satyr, slutter dødedansens rim helt"). Gross har åbenbart troet, disse 2 linier var en del af dødedans-teksten, og han har kopieret dem med.

Basilea Sepulta, 1661
Tonjola, Basilea Sepulta
Efter Gross' død blev udgivelsen af bogen overtaget af Johann Tonjola, der fortsatte med udgivelsen af Basilea Sepulta — stadig væk med en hilsen til Frölich's satyr.

Gross og Tonjola kan altså ikke beskyldes for at have udført noget særligt selvstændigt arbejde, men de har været med til at udbrede teksten fra Basel's dødedans — inklusive barn og tyrker — og dermed øge maleriets berømmelse.

Ressourcer

I denne Sektion om Basel


Op til Basel's dødedans