Huldrich Frölich, 1581

Huldreich Frölich, 1581
Frölich-1581, Lobspruch
Huldreich Frölich, 1581, Døden
Frölich-1581, Døden

En af de første til at udgive teksten fra Basels dødedans var Huldreich (Ulrich) Frölich, der i 1581 udgav bogen: »Lobspruch An die Hochloblich unnd Weitberümpte Statt Basel«. Bogen beskriver byen Basel på vers, og en stor del af bogen er afsat til at gengive teksten fra dødedansen, lige fra Bibelteksterne i starten over barnet til tyrkeren.

Frölich er ikke vores ældste vidne. Han overgås af Iselins, der skrevet teksten ned i 1577(1), og af bogen Der Todendantz fra 1580, der desværre er fyldt med fejl og afvigelser. Men Frölich er den første til at udgive en pålidelig tekst.

Teksten var illustreret med tre træsnit: Døden (billedet til højre) og den første og sidste danser - dvs. paven og tyrkeren. Disse træsnit er dog blot genbrug fra tidligere udgivelser, så de fortæller os intet om, hvordan dansen i Basel har set ud.

Illustrationerne

Basels byvåben
Frölich-1581, Lobspruch
Baszler Chronick, 1580, side lxviii.
Byvåben

Lobspruch An […] Basel blev udgivet af Lienhard Ostein, men det mærkelige er, at alle træsnittene tidligere har været brugt af forlæggeren Henricpetri

Titelbladet prydes af Basels byvåben med en basilisk, der holder et skjold med Baselstaven.

Dette træsnit havde været brugt året forinden, i Baszler Chronick af Christian Wurstisen fra 1580 (billedet til højre).

Kort over Basel
Frölich-1581, Basel
Baszler Chronick, 1580, side dclix.
Bykort

Derefter følger et kort over Basel, der også er taget fra Baszler Chronick.

Paven og Døden
Frölich-1581, Pave
Baszler Chronick, 1580.
Døden

Så kommer to af aktørerne. Vi kan desværre være helt sikre på, at billedet ikke siger os noget om vægmaleriet, da der igen er tale om genbrugsmaterialer. Billedet af Døden var allerede brugt i Erste Theil der Hoffhaltung Des Türckhischen Keysers […], 1578 (side clxxxiiii) og ikke mindre end 3 gange i Baszler Chronick fra 1580 (side clxix, cccliiii og dcxliiii).

Niderlands Beschreibung in welcher aller darinn begriffnen Landtschafften, 1580 side cccxxxii.
Pave

Paven er derimod kopieret fra andre bøger udgivet af Henricpetri. Paven er med tre gange i Sebastian Münster's Cosmographey, 1574 (side ccccxcviii, dlxxii og dxci) i Cosmographey fra 1578 (samme sidetal) og Niderlands Beschreibung in welcher aller darinn begriffnen Landtschafften, 1580 (side ccxxxi og cccxxxii)

Tyrkeren
Frölich-1581, Tyrker
Hoffhaltung Des Türckhischen Keysers, 1578.
Solyman

Portrættet af tyrkeren er signeret med bogstaverne GS, et lille kors og en træskærerkniv.

Portrættet blev brugt i Baszler Chronick (side ccccxx), men det blev også benyttet i Hoffhaltung des Türckhischen Keysers vnd Othomañischen Reichs af Nikolaus Höniger, 1578, Cosmographey, 1588 (side dcclix) og Cosmographey, 1598 (dccxcvii).

Det interessante er, at hver gang dette portræt bruges, skal det forestille den tyrkiske kejser Süleyman I, den Storslåede (1494-1566). Dette er formentlig den samme mand, der er tyrkeren i Basels dødedans, så selvom portrættet ikke er kopieret fra vægmaleriet, er det altså alligevel den rigtige person, det forestiller.

Türckische Chronica, 1577
Tyrkisk
Kunstbüchlin, 1599.
Amman

Men det er ikke "GS", der oprindeligt har designet billedet. Det er en kopi af et meget lignende billede fra Türckische Chronica. Wahrhaffte eigentliche und kurtze Beschreibung der Türcken Ankunfft […] fra 1577, der er udført af ingen ringere end Jobst Amman.

Senere blev billedet genbrugt i Amman's Kunstbüchlin fra 1599.

Hvem var GS?

GS's signatur med årstal
GS 1576
Georg Scharffenbergk Formschneider, 1566
Scharffenbergk

Billedet af tyrkeren er signeret med "GS", en træskærerkniv og et kors. Syv år senere, i 1588, udgav Frölich Zwen Todentäntz, der indeholdt masser af billeder med samme signatur (billedet til venstre).

Og hvem er så GS? Man finder hans signatur på udgivelser fra Henricpetri fra 1578 og frem.

En mulig kandidat er Georg Scharffenberg (ca. 1530 - ca. 1607), der i 1566 udførte et billede af sin fødeby Görlitz, hvor han underskrev sig Georg Scharffenbergk og tilføjede en træskærerkniv (billedet til højre).

En anden kandidat er Gregor Sickinger (ca. 1558 - 1631). Han boede dog heller ikke i Basel, men i Solothurn. Hvis det er ham, der har udført træsnittene til Zwen Todentäntz i 1576, har han kun været ca. 18 år, hvilket kunne forklare deres ringe kvalitet.

nogle af træsnittene i Henricpetri's udgivelser er der et stort "V" mellem G'et og S'et, så en tredje kandidat er Georg van Sichem. En fjerde kandidat er Sigmund Gelenius

Billederne fra Bogen

Lobspruch
Frölich-1581 1581: Lobspruch
Basel
Frölich-1581 1581: Basel
Pope
Frölich-1581 1581: Pope
Pave
Frölich-1581 1581: Pave
Døden
Frölich-1581 1581: Døden
Døden
Frölich-1581 1581: Døden
Tyrker
Frölich-1581 1581: Tyrker
Tyrker
Frölich-1581 1581: Tyrker

Ressourcer

Yderligere information

Fodnoter: (1)

Iselin . . .: håndskrift fra 1577 af Ludwig Iselin; transskriberet og analyseret af Mischa von Perger, Totentanz-Studien, side 93-132.

Op til Basel's dødedans