|
|
Zwen Todentäntz var Frölich's sidste arbejde som bogtrykker, men i 1608 fik han udgivet »Der Hochloblichen und Weitberümpten Statt Basel […] sampt des Todtentantzes Basels und Berns« (trykt af Sebastian Henricpetri). Bogen kan lettest beskrives som en kombination af Lobspruch An die Hochloblich unnd Weitberümpte Statt Basel fra 1581 og Zwen Todentäntz.
Denne nye udgave var også siret med Scharffenberg's "tjenstlige" Holbein-kopier: »mit darzu dienstlichen Figuren gezieret«, og faktisk var afsnittet med dødedansene stort det samme som i Zwen Todentäntz fra 1588. Den største forskel var, at den latinske tekst var ny. Se den nederste del af denne side for flere detaljer.
Teksten fra Frölich's forskellige oplag blev siden genoptrykt af Gross og Tonjola, mens træsnittene fra Zwen Todentäntz blev udgivet gennem mere end 100 år af familien Mechel, og senere som litografier af Mähly-Lamy.
I denne udgave bringes billederne og teksten fra Bern til venstre, mens teksten fra Basel og den latinske tekst bringes til højre. Der bruges dog samme system med sidenumre i arabertal Basel og romertal til Bern.
I Zwen Todentäntz var de indledende citater fra Esajas og Daniel rykket bagerst i dansen og illustreret med en kopi af Holbein's prædikant. Billedet og citaterne blev ledsaget af en ukendt tekst på latin og tysk med overskriften "Translator".
I Der Hochloblichen und Weitberümpten Statt Basel rykkes citaterne tilbage til starten af dansen, som de er i alle andre udgaver af teksten. Billedet af prædikanten får overskriften "concinnator" og den tyske tekst kommer før den latinske.
i 1588 er der frynsede rammer; der er ingen rammer i 1608.
|
|
Bogen starter med et flot billede af Basel byåben: To basilisker holder et skjold med den såkaldte Baselstab (d.v.s. Basel-staven).
Billedet er taget fra Baszler Chronick af Christian Wurstisen, 1580.
|
|
Dødedansen starter med et portræt af den schweiziske reformator Johannes Økolampadius.
Dansen i Basel startede med en prædikant, der forestillede Økolampadius — i al fald siden Hans Kluber renoverede maleriet i 1568.
Prædikanten åbner dansen med citater af Esajas og Daniel. I Zwen Todentäntz var disse citater af uransagelige grunde placeret bagerst, men her i 1608 rykkes de igen frem til starten af dansen, hvor de er i alle andre udgaver af teksten.
Portrættet er også taget fra Baszler Chronick. Billedet er signeret med den sædvanlige træskærerkniv, men der er et stort "V" mellem "G" og "S". Dette har skabt spekulationer om, hvorvidt kunstneren var Georg van Sichem, eller om Georg Scharffenbergs fulde navn var Georg von Scharffenberg. Se evt. Hvem var GS?
|
|
Tiggeren blev erstattet af en anden. Dette billede er præcis ligeså gammelt, for faktisk har begge tiggere optrådt sammen siden 1544.
|
|
Billedet af patriarken blev tilføjet i 1608-udgaven.
Han er taget fra Heinrich Pantaleon's "Teutscher Nation Warhafften Helden", hvor billedet blev brugt til to forskellige tyske helte.
I anden del fra 1568 er han Nicolaus ein Cardinal von Cusa (side 510) mens han i tredje del side 297 fra 1570 skal forestille Otto Cardinal zu Augspurg.
Jeg har ikke kunnet finde billedet af skelettet.
|
|
|
Astrologen er flittigt brugt. Han er med i "Cosmographey" fra 1588 og frem, og i Heinrich Pantaleon's "Teutscher Nation Warhafften Helden" 1568-1570 skal han forestille en perlerække af tyske helte: Diceneus ein Schwartzkünstler, Joannes Eligerus ein Mathematicus, Cornelius Scepper Mathematicus, Johannes Veltcurio Philosophus, Jacobus Stegler Professor zu Ingolstadt og Johannes Scheubelius Geometer zu Tübingen
Jeg har ikke kunnet finde billedet af skelettet.
|
Den latinske tekst er et (forvirrende) kapitel for sig. Frölich skriver selv i sin indledning til Zwen Todentäntz i 1588, at han har lavet de "dårlige vers" som en slags øvelse:
Solches nun desto öffter und ernstlicher zu betrachten, hab ich mir under anderem, nicht allein in der Lateinischen Sprache und Carminibus mich zu exercieren, den Todentantz, wie er zu Basel der Ordnung nach auff S. Predigers Kirchhof mit Teutschen Reumen verzeichnet, in Lateinische, doch schlechte Vers, zu transferieren fürgenommen.
Dette er der ikke i sig selv noget usandsynligt i, eftersom indledningen indeholder adskillige sider på latin. På den anden side er det lidt mærkeligt: Hvorfor er det kun Basels tekst, der er oversat, og ikke Berns? Hvorfor har Frölich heller ikke oversat de fem vers, som han selv har digtet og givet overskriften "concinnator"?
Prædikanten er også mærkelig. I Zwen Todentäntz (1588) har verset overskriften "Translator" og den latinske tekst bringes først, som om den i øvrigt ukendte tyske tekst(1) er en oversættelse af den latinske. I Der Hochloblichen und Weitberümpten Statt Basel (1608) kommer den tyske tekst dog før den latinske og overskriften er "concinnator" ligesom de 5 andre.
I bogen Literatur der Totentänze fra 1840 citerer Hans Ferdinand Maßmann en kejserlig gesandt ved navn Goldman for, at versene i virkeligheden skulle være taget fra en anden bog: Die von H. Frölich zugegebene lateinische Uebersetzung des Baseler Todtentanzes findet sich 1584 schon in Casparis Laudismanni […] Decennalia mundanae peregrinationis. (side 30, fodnote 3).
|
Problemet er, at der aldrig er nogen, der har set Caspar Laudismann's bog Decennalia mundanae peregrinationis. I 1614 udgav Laudismann bogen Consilium integrum, hvor han skriver på side 103 (side 123 i 1616 udgaven), at han i 1584 havde skrevet en beskrivelse af Basels dødedans som en del af hans Tria decennalia mundanae peregrinationis: »Choreas in illustri Civititate Helvetica Basiliensi egregie depictas, anno 1584, ab hujus Consilij Authore descriptas, & III, suis Decennalibus mundanæ peregrinationis insertas«. Men han skriver ikke, at bogen blev udgivet; derimod skriver han (side 499 i 1616 udgaven), at han vil dedikere værket til den række af fyrster, han har listet på side 498. Hvis nogen har citeret fra Decennalia mundanae peregrinationis, må det have været fra et ikke-udgivet manuskript.
|
For at gøre sagen endnu mere speget, citerer Laudismann derefter en enkelt dialog, nemlig Døden og den (engelske) dronning (nederst side 103, øverst side 104; eller side 123 i 1616-udgaven). På den ene side er Laudismann's og Frölich's vers alt for ens, til at det kan være tilfældigt, men på den anden side er de alligevel væsentligt forskellige.
I 1608 udgav Frölich Der Hochloblichen und Weitberümpten Statt Basel. Den største forskel på dødedans-teksten i denne bog og i Zwen Todentäntz er, at den latinske tekst nu er ændret.
Denne gang hævder Frölich ikke at have skrevet versene, og han kalder dem ikke dårlige. De er medtaget for at folk, der ikke kan læse tysk, alligevel kan få fornøjelse: »welche ich neben anderen bewegenden ursachen/ auch auß dieser/ damit die jenigen/ so unserer Teutschen Sprache unerfahren/ sich erlustigen möchten/ in Lateinische metra doch so viel müglich/ ihren eigenen sensum und innhalt observierende/ gebracht/ setzen wöllen«.
Hvis vi sammenligner dronningens dialog (som jo er den eneste, vi har fra Laudismann), ser vi, at Frölich i 1608 har brugt den tekst, som Laudismann i 1616 lovede en skønne dag at udgive i Decennalia mundanae peregrinationis. Det er i øvrigt den samme tekst, der er med i 1625-udgaven af Matthæus Merian's kobberstik.
| Frölich, 1588 | Laudismann, 1616 | Frölich, 1608 |
|---|---|---|
|
Regalis tibi mando tori, suavissima Consors, Deponas MUNDI gaudia cuncta tua: Nam defunctorum cogeris salvere catervam, Conjuge deserto, pignoribusque tuis. Non nitor hoc vultus, argentum avertet & aurum: Sed nostras videas deliciasque volo. Heu nemo opem mortalium Adest qui in his periculis Præstare posset unicam: Ubi meæ pedissequæ? Heu dum micabat prospera Fortuna mecum plurimùm Facundum agebant otium: Parcas mihi, Mors, fla-gi-to. |
Regalis tibi mando tori, suavissima consors, Deponas mundi gaudia vana tua. Nam mortalis ad ereptos è carcere vitæ Perceleri, tecum jam properabo pede. Muneribus Mors non pretiosis flectitur atra Omnes unde viam cogit inire suam. Heu nemo adest Mortalium Qui posset hoc sævissimo Levare me discrimine: Ubi meæ pedissequæ? Ah dum micabat prospera Fortuna, mecum plurimùm Facundum agebant otium: Mors parce nunc, moram dato. |
Regalis tibi mando tori, suavissima Consors, Deponas Mundi gaudia vana tua: Nam mortalis ad ereptos è carcere vitæ Perceleri tecum jam properabo pede: Muneribus Mors non preciosis flectitur atra Omnes unde viam cogit inire suam. Heu nemo adest mortalium, Qui posset hoc sævissimo Levare me discrimine! Vbi meæ pedisse quæ? Ah dum micabat prospera Fortuna, mecum plurimùm Facundum agebant otium: Mors parce nunc, moram dato. |
Jeg takker Mischa von Perger for hjælp med at forklare ovenstående. Alle misforståelser er naturligvis mine egne.
Flere links på siden om Holbein og Georg Scharffenberg.
Fodnoter: (1)
Her er teksten fra 1588:
Hast du der Heiligen Schriffte Sprüch
Nicht fleissig erklärt/ hüte dich:
Dann der Knecht empfindt zweyer Ruth/
Ders Herren will weißt und nicht thut.*
So viel Gnad die drey Einigkeit
Mir hat verliehen biß auf heut/
Hab ich des Herren CHRISTI Härd
Versorgt/ weil sie mir lieb und wärt:
Nun bitt ich dich Herr JESU CHRISTI/
Laß nach mein Schuld und böse Lüst/
Und gleit mich mit der frommen Schaar/
So ich abscheid/ in Himmel dar.
* Lukas 12,47: Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl.
Døden fra Lübeck
Basel
Der Hochloblichen und Weitberümpten Statt Basel
