Huldrich Frölich, 1588
Hedningen er at af de få billeder, der rent faktisk er fra Basels dødedans.
Hedningens kone optræder på samme træsnit, der så blev brugt to gange. Figurerne er spejlvendte.
Bemærk, at Døden har bryster og slør.
|
Den første, der udgav en kopi af teksten
fra Basels dødedans, var Huldreich (Ulrich) Frölich
med bogen
Lobspruch An die Hochloblich unnd Weitberümpte Statt Basel, 1581.
Syv år senere, i 1588, udgav Frölich en bog udelukkende om dødedanse, nemlig
»Zwen Todentäntz, deren der eine zu Bern dem andern Ort hochloblicher
Eydtgenosschafft zu Sant Barfüßern, der ander aber
zu Basel, dem neunten Ort gemelter Eydtgnosschafft auff S. Predigers
Kirchhof mit Teutschen Versen, darzu auch die Lateinischen kommen,
ordenlich sind verzeichnet Mit schönen und zu beyden Todentäntzen
dienstlichen Figuren, allerley Standt und Völcker gebreuchliche Kleydung
abbildende, gezieret. […]«.
Som titlen siger, indeholdt denne bog to dødedanse: »Zwen Todentäntz«
nemlig fra Bern
og Basel: »Deren der eine zu Bern […] Der Ander aber zu Basel«
— men faktisk indeholdt bogen 4 dødedanse,
for Frölich havde frit oversat Basels dødedans til latin:
»darzu auch die Lateinischen«, og han havde
tilføjet en serie af "tjenstlige billeder": »schönen und zu beyden Todentäntzen dienstlichen Figuren«.
Den latinske tekst vil vi kort kigge på, når vi kommer til 1608.
Georg Scharffenberg's signatur med årstal
|
Dette træsnit fortæller, at maleren døde år 1578.
|
De fleste af de "tjenstlige" træsnit er (dårlige) kopier
af Holbein's dødedans,
og de gennemgås på denne side om Holbein og Georg Scharffenberg.
Det var kun ganske få af træsnittene, der viste dansen i Basel,
nemlig hedningen og hans kone (samlet på ét træsnit, der blev brugt 2 gange),
maleren og hans familie (samlet på ét træsnit, der blev brugt 2 gange), kokken og formentlig
Adam & Eva.
Billedet af den blinde mand er kopieret efter Holbein, men Scharffenberg tilføjede idéen fra Basel
med, at Døden klipper snoren til førerhunden over.
Tre træsnit er enten frie fortolkninger af dansen i Bern eller fri fantasi.
De fleste af træsnittene er signeret GS,
der menes at stå for Georg Scharffenberg (ca. 1530 - ca. 1607) eller muligvis
Gregor Sickinger.
Træsnittene var allerede gamle, da Frölich brugte dem i 1588:
et af dem (billedet til venstre) bærer årstallet 1576 —
dvs. 12 år før »Zwen Todentäntz«.
Et andet, nemlig det af maleren, er noget nyere, for det fortæller,
at Hans Kluber døde år 1578.
Bogen er opbygget således, at den største del følger dødedansen i Basel.
Dog indledes bogen med Adam & Eva i Paradis og Uddrivelsen,
selvom Adam & Eva afsluttede dansen på vægmaleriet i Basel.
Og omvendt blev Holbein's prædikant placeret bagerst i bogen (dette blev dog rettet i 1608-udgaven) for
at prædike de Esajas- og Daniel-tekster,
der indledte Basel's dødedans.
Det begrænsede billedudvalg af Holbein-kopier har givet Frölich udfordringer.
Frölich lavede Basels "kirbepfeiffer" (dvs. markedsfest-musiker)
om til en "kirbekrämer", så han kunne bruge Holbein's kræmmer 2 gange.
På samme måde blev eremitten illustreret med Holbein's gamle mand,
den unge mand med Holbein's nonne (der var alligevel ingen nonne i Basel's dødedans)
og
borgmesteren med Holbein's dommer.
I de tilfælde hvor der ikke var noget passende motiv blandt Holbein-kopierne, benyttede Frölich istedet
billeder af mennesker og skeletter fra tidligere bøger.
Huldreich Frölich, 1588, Zwen Todentäntz
|
Opbygningen af de enkelte sider er sådan, at der på venstre side står teksten fra Basel samt den latinske tekst,
og sidetallet er med arabertal (se billedet til venstre). På den højre side er billedet og en evt. tekst fra Bern.
Hvis der er en tekst fra Bern, skrives sidetallet med romertal,
ellers med arabertal. Undtagelsen er ågerkarlen, der ikke findes i Bern,
men alligevel har sidenummer xlix.
Efter at Basels tekst er færdig, kommer de dele af Berns tekst, der
ikke kunne presses ind i en Basel-sammenhæng.
Slutningen af bogen består af de fem Holbein-kopier,
som Frölich hverken havde været i stand til at sætte ind i en Basel- eller Bern-sammenhæng.
Disse træsnit blev forsynet med en original tekst,
og overskriften på hver side er "Concinnator" (forfatter)
for at fortælle, at Frölich selv har digtet dem.
Sidetallene skrives med store romertal.
Som det vil fremgå, er resultatet meget forvirrende.
Alt i alt bringes hele Berns tekst, og den vågne læser vil kunne adskille Basel, Bern og Frölichs egne digte fra hinanden
ved at studere sidenumrene, men Berns vers bringes i en rodet rækkefølge,
som læseren ikke har en chance for at gennemskue
Frölich's blanding af forstørrede Holbein-kopier
og små genbrugs-billeder fik
også startet den misforståelse, der har varet ved siden da,
nemlig at Holbein skulle have noget som helst at gøre med dødedansen i Basel.
Zwen Todentäntz var Frölich's sidste arbejde som bogtrykker,
men i 1608 fik han udgivet
Der Hochloblichen und Weitberümpten Statt Basel […] sampt des Todtentantzes Basels und Berns
(trykt af Sebastian Henricpetri).
Små Billeder (der ikke er kopier af Holbein)
I hvert eneste tilfælde, hvor jeg har kunnet finde billedet, er der tale om bøger, der er udgivet af Henricpetri.
Zwen Todentäntz: Rådsherre
|
Cosmographey oder beschreibung aller Länder, 1567
|
På billedet til venstre optræder Døden med en spade. Dette billede har jeg ikke kunnet opspore.
Den såkaldte "rådsherre" er derimod flittigt brugt
i Sebastian Münsters
Cosmographei: oder beschreibung aller länder fra 1550 og frem
i alle oplag og på alle sprog, hvor han bruges op til 7 gange i hvert oplag.
Til højre er et farvelagt eksemplar fra 1567,
hvor han skal forestille den danske Kong Christian I.
Zwen Todentäntz: Tigger
|
Cosmographey oder beschreibung aller Länder, 1567
|
Billedet af tiggeren af blandt de ældste, og det optræder allerede i første oplag af Cosmographey i 1544.
Han er med i alle oplag af Cosmographey på alle sprog i al fald frem til 1598 (jeg har ikke tjekket længere).
Tiggeren er også med i
Konrad Lykosthenes' Prodigiorum ac ostentorum chronicon fra 1557 (side 522 og 579) og
Nikolaus Höniger's Hoffhaltung des Türckhischen Keysers vnd Othomañischen Reichs fra 1578 (første del, side lxvii)
Det pudsige er, at han oprindeligt havde en perlekæde i hånden (billedet til højre).
Cosmographiae uniuersalis, 1552.
Side 398, med perlekæde.
|
Cosmographiae uniuersalis, 1552.
side 974, nu uden perler
|
Tiggeren mistede sin perlekæde i 1552, og det mærkelige er,
at det skete midt i en bog.
I Cosmographiae uniuersalis har han sin perlekæde på side 398,
men han har mistet den på side 974 og har ikke fundet den siden.
Man kan dog stadig se perlerne, der dækker han hans håndflade.
Zwen Todentäntz: Herold
|
Huldreich Frölich, 1581, Døden
|
Jeg har ikke kunnet finde herolden. Billedet af Døden (til højre) er det samme,
Frölich brugte allerede i 1581 og som tidligere havde været brugt
i Erste Theil der Hoffhaltung Des Türckhischen Keysers og
i Baszler Chronick.
Zwen Todentäntz: Bøddel / foged
|
Cosmographiae universalis, 1545, side cclxxxii.
|
Billedet af bødlen er også et af de helt gamle,
der var med fra starten af Cosmographey i 1544.
Billedet blev typisk brugt to gange i hver bog og skulle dels
forestille "Grave Hartmann von Kyburg"
og dels "Marggrauen zu Schlesswick".
Billedet af bødlen/greven optræder kun i oplagene af Cosmographey fra 1544-1548.
Herefter forsvinder billedet, og i de forskellige oplag bruges på skift fire forskellige
billeder til at illustrere greverne af Kyburg og Schlesswick.
Blandt andet bruges Frölichs "borger" og "rådsherre", og sommetider er der slet intet billede.
Denne mangel kunne få én til at tro, at træsnittet var gået tabt, men
det var det jo åbenbart ikke, når Frölich kunne bruge det 40 år senere i 1588.
Man kan studse over, at Frölich kunne bruge billedet af den fine greve til at illustrere en bøddel,
men Frölich løser problemet ved at give verset overskriften: "Der Todt zum Vogt".
Bøddelen er en "Blutvogt", mens en foged er en højere rangerende embedsmand.
Zwen Todentäntz: Jøde
|
Cosmographey oder beschreibung aller Länder, 1567
|
Billedet af jøden optræder første gang
i Cosmographey i 1550 (samme år som rådsherren).
Billedet blev typisk brugt tre gange i hver bog og skulle illustrere
hændelser i Gallia, Bern og Rusach.
Jøden optræder frem til mindst år 1598, men kun i de de tyske udgaver af Cosmographey.
Han er hverken med i de latinske, franske eller italienske oplag.
Jøden fremstilles med den spidse hat, som jøderne var tvunget til at bære i muslimske lande.
På farvebilledet til højre ser man tydeligt den gule ring,
som jøderne skulle bære i Europa for at vise den skyld,
alverdens jøder havde pådraget sig ved at korsfæste Jesus.
Billedet af jøden brugtes også i Nikolaus Höniger's Hoffhaltung des Türckhischen Keysers vnd Othomañischen Reichs fra 1578 (første del, side lxxvi),
hvor forfatteren udpensler, hvor hårdt tyrkerne behandler jøderne.
Tilsyneladende blev jøderne behandlet endnu værre i Tyrkiet end Europa, hvis man kan forestille sig noget sådant.
Zwen Todentäntz: Tyrker
|
Hoffhaltung des türckhischen Keysers, 1596
|
Af uransagelige årsager har Frölich droppet
portrættet af den tyrkiske kejser Süleyman, den storslåede,
selvom det er meget muligt, at det netop var ham, vægmaleriet forestillede.
I stedet bruges et mere almindeligt billede
fra Hoffhaltung des türckhischen Keysers, 1578,
hvor billedet blev brugt op til 7 gange i hver bog for at illustrere alle mulige tyrkere.
Billedet optræder også i Cosmographey fra år 1588 og frem.
Zwen Todentäntz: Korsridder
|
Cosmographey, 1552
|
Billedet af korsridderen første gang op i Cosmographey i 1552.
I de første oplag af Cosmographey havde man et meget lignende billede af en korsridder,
der var spejlvendt.
Fra 1552 og mange år frem blev begge korsriddere brugt.
Zwen Todentäntz: Håndværker og borger
|
Cosmographiae universalis, 1552
|
Håndværkeren optræder i Cosmographiae universalis fra 1552 og frem,
men det besynderlige er, at han kun er med i de latinske og franske oplag; ikke de tyske.
Han er også med i Johannes Herold's Heydenweldt und irer Götter anfängcklicher Ursprung, 1554 (side xcix)
Cosmographei: oder beschreibung aller länder, 1550
|
Borgeren starter — ligesom rådsherren og jøden — i 1550 og bruges op til 5 gange i hver bog.
Han er også med i Niderlands Beschreibung, 1580 (side clxxi) og
Konrad Lykosthenes' Prodigiorum ac ostentorum chronicon fra 1557 (side 623).
Zwen Todentäntz: Astrolog
|
Cosmographey: das ist, Beschreibung Aller Länder, 1598 (side dccccxlv)
|
Der er fem forskellige astrologer i de forskellige oplag af Cosmographey,
og denne astrolog ses første gang i Cosmographey, 1574.
Han optræder også i Nikolaus Höniger's Hoffhaltung des Türckhischen Keysers vnd Othomañischen Reichs fra 1578 (første del, side ccxxi)
Zwen Todentäntz: Enke
|
Cosmographei, oder beschreibung aller länder, 1561. En klog kone.
|
Enken starter — ligesom rådsherren, jøden og borgeren — i 1550 og bruges op til 4 gange i hver bog.
Bland andet er hun "en klog kone".
Hun er også med i
Konrad Lykosthenes' Prodigiorum ac ostentorum chronicon fra 1557 (side 236, 286 og 439),
Johannes Herold's Heydenweldt und irer Götter anfängcklicher Ursprung, 1554 (side cl) og
Nikolaus Höniger's Hoffhaltung des Türckhischen Keysers fra 1578 og 1596.
Zwen Todentäntz: Hore
|
Prodigiorum ac ostentorum chronicon, 1557
|
Horen er med i Konrad Lykosthenes' Prodigiorum ac ostentorum chronicon fra 1557 (side 344 og 568).
Zwen Todentäntz: Moses
|
Det er ikke lykkedes mig at finde billedet af Moses med De Ti Bud.
Zwen Todentäntz: Benhuset
|
Cosmographey oder beschreibung aller Länder, 1567
|
Helt tilbage fra 1544 og frem var der
et alternativt billede af en kirkegård.
Den udgave af benhuset, som Frölich bruger i Zwen Todentäntz, dukker op i Cosmographey år 1550: Samme år som rådsherre, jøde, borger og enke.
Benhuset skal forestille et berømt benhus i Murten (engelsk/fransk: Morat),
hvor 10.000 burgundere blev dræbt i et slag i 1476.
I virkeligheden så benhuset i Murten dog ikke sådan ud.
Store Billeder (der især er kopieret efter Holbein)
Kun tre eller fire af træsnittene ser ud til at have noget at gøre med Basel. Disse er
hedningen og hans kone,
kokken,
familien Kluber
og muligvis
Adam og Eva.
Tre andre er så frie fortolkninger, at det er spørgsmålet, hvad de er kopier af. Det drejer sig om
konge,
kardinal og
jomfru.
Seks af træsnittene forsvandt mellem Frölich's 1608-udgave
og Mechel familiens udgave i 1740.
Forside, 1715
|
Forside, 1724
|
Forside, 1740
|
Forside, 1769
|
Forside, 1786
|
Forside, 1796
|
Forside
|
Ressourcer
Yderligere information
Døden fra Lübeck
Basel
Zwen Todentäntz
