|
Der Alte Todtendantz er et genoptryk fra 1597 i Bremen af Dodendantz fra 1520. Som undertitlen fortæller, havde denne saksiske (dvs. plattyske) dødedans været trykt for (knap) 80 år siden i den kejserlige havneby Lübeck: »Der Alte Todtendantz Sächsisch. Wie derselbe für Achtzig Jahren in der Keyserlichen Seestadt Lübeck in öffentlichem Truck außgangen«.
Nathan Chytraeus (1543-1598) var lillebror til den 13 år ældre David Chytraeus. Ligesom sin bror havde han ændret familienavnet fra Kochhafe, der på tysk betyder en gryde, til det græske ord for gryde, χυτρα, der på latin blev til "Chytraeus".
I 1555 kom han til Rostock, hvor broder David — en elev af Philipp Melanchthon — arbejdede som professor i teologi. Nathan blev professor i poesi i latinskolen, men måtte forlade denne stilling i 1592 på grund af sine calvinistiske tilbøjeligheder. Han tilbragte sine sidste år i Bremen.
Chytraeus kom fra Menzingen og talte derfor ikke plattysk fra barnsben, man alligevel skrev han den populære ordbog: »Nomenclator latinosaxonicus«, en latin-plattysk ordbog, der blev udgivet i 13 oplag mellem 1582-1659, og som bidrog til, at højtysk var længere tid om at trænge ind i undervisningen.
Det er i samme lys, man skal se "Der Alte Todtendantz": Den relativt tynde bog består af tre dele: Et forord af Chytraeus på højtysk, et genoptryk af Dodendantz og fem højtyske sange.
I forordet kommer Chytraeus med almene betragtninger om det menneskelige livs forgængelighed, døden og Bibelen. Han bemærker, hvordan både plattysk, højtysk og klædedragter har ændret sig i de forgangne 80 år.
Det ser ud til, at han selv har betalt for fremstillingen af bogen, og han beklager, at han ikke har kunnet få kopieret (og moderniseret) de gamle træsnit, men han håber på at finde en bogtrykker eller en velhaver, der vil bære omkostningerne for disse træsnit i et senere oplag. Dette skete imidlertid aldrig, da Chytraeus døde året efter.
Chytraeus gengiver teksten fra Dodendantz ordret bortset fra små ændringer i ortografien. Til allersidst — inden Dødens afsluttende tale — kommer dog en ekstra dialog, nemlig trykkerens tilføjelse:
|
| Deß Druckers thogaue
De Doet thom Drucker: |
Trykkerens tilføjelse.
Døden til trykkeren: |
| De Setter und Drucker. Vel Bockstaff hebb ick twar gesettet / De Preß getrecket / Papyr genettet. De kanne darby ock nicht vergeten. De Licht Gans ock gern mit gegeten. Nu gript my an de bittere Todt / Were ick bereit / dat were my godt. |
Sætteren og trykkeren: Jeg har virkelig sat mange bogstaver trukket pressen / vædet papir og dertil ikke glemt kanden(2) og gerne spist lys-gåsen.(3) Nu griber den bitre Død mig. Havde jeg været beredt, havde det været mig godt. |
|
|
Ideen med at tilføje trykkere, typografer og boghandlere (som man må formode er travlt optagede af at fremstille "Der alte Todtendantz", når de bliver overraskede af Døden), minder om 2 bøger fra Lyon, nemlig La grant Danse Macabre af Matthias Huss, 1499, og Claude Nourry's bog med samme titel fra 1501.
|
Fodnoter: (1) (2) (3)
Papiret skulle gøres fugtigt, for at typerne bedre kunne "bide" i det.
Kanden er formentlig ikke et værktøj til hans profession, men bruges til opbevaring af det øl, der indtages til "lys-gåsen" i næste linje.
Det er pudsigt, hvordan de forskellige ord for de faglige foreninger: Gilde, lag, selskab, også kan betyde fest.
lys-gåsen . . .: Mortensaften spiser resten af Europa gæs. Det var jo en flok gæs, der afslørede Morten Bisp.
Sydpå fejrer/fejrede man også St. Martin af Tours som en lysfest med at bære lanterner rundt i byen. Visse håndværkere holdt et årligt festmåltid med stegte gæs på den dag i efteråret, hvor man begyndte at arbejde ved lysets skær.
English 
Døden fra Lübeck
Lübeck
Bøger
Der Alte Todtendantz