Den Gamle Danske Dødedans er i meget dårlig stand og mangler bl.a. titelbladet. Vi formoder, at den er trykt af Hans Vingaard - bl.a. fordi andre af hans bøger bruger de samme lübeckske træsnit. Den oprindelige titel har formodentlig været "Dødedantz".
Det er straks værre at svare på, hvornår den er trykt. Det må være sket, efter at Hans Vingaard kom til København i 1532(1), og før han døde i 1559. Derefter bliver det meget spekulativt:
På bindet er skrevet årstallet 1536, men bindet er ikke originalt. Christian Bruun oplyser, at årstallet er blevet påført af Justitsraad Thorkelin, og årstallet bare har været et (godt) gæt fra Justitsrådens side.
Meyer (og Bruun)
har fundet et digt fra 1538, der måske
fortæller, hvem der skrev Den Danske Dødedans - og hvornår.
Det beviser i det mindste, at Vingaard ejede træsnittene til dødedansen
helt tilbage i 1538.
Billederne blev ikke kun brugt i de tre dødedans-bøger, men også i andre samtidige bøger. F. eks. er træsnittet af kongen også brugt i Rimkrøniken (1533) og den latinske Kirkeordinats (1537). Man har derfor prøvet at sammenligne disse udgivelser efter devisen, jo dårligere billede, jo mere slidt træstok, jo nyere bog. Meyer argumenterer imidlertid overbevisende for, at dette argument ikke duer, da kvaliteten mere afhænger af trykkerens færdighed.(2)
|
| Paven: Guds stedfortræder på jorden eller Djævelens redskab? |
Meyer mener, at de kraftige angreb på den katolske pave, viser at den er skrevet under Reformationen, hvilket passer med 1536.
Det skal straks siges, at 1536 måske var det mest turbulente år i Københavns og Danmarks historie: Lübeck (af alle byer !) havde besat Sjælland, Fyn og Skåne. København var belejret af den kommende Christian III, og indbyggerne døde af sult. København overgav sig 29. juli, og den nye konge indførte reformationen og fængslede de katolske biskopper.
Alt dette beviser dog ingenting, da Hans Vingaard i hele sin karriere trykte protestantiske skrifter - det var måske ligefrem selve grunden til, at han kom til Danmark. Og selv om Dødedansen skulle være udgivet meget længe efter reformationen, kunne det da godt være, at forfatteren stadig bar nag til paven.
Desuden foreligger der jo også den mulighed, at det eksisterende eksemplar er et sent gen-optryk. Bemærk, at Dødedantz blev udgivet i 1634, dvs. 98 år efter Reformationen, og alligevel har udgiveren ikke ændret i indholdet.
I 1535 købte Hans Vingaard en del trykkemateriale af Chr. Petersen, men pga. af problemer med betalingen har han formodentlig først haft rådighed over materialet i 1552. Materialet giver et nyt udseende til hans bøger.
Dette argument var allerede antydet af Bruun i 1875, men det var Lauritz Nielsen, der tog det tunge slæb med at sammenligne hele Vingaards produktion i sin artikel i "Nordisk Tidskrift för Bok och Biblioteksväsen" i 1916. Nielsen satte derefter udgivelsesåret til mellem 1552 og 1558. Jeg har konverteret Nielsens artikel til HTML.
Fodnoter: (1) (2)
Den overvejende del af Hans Vingaards produktion var reformatorisk propaganda (bl.a. Martin Luthers og Hans Tausens skrifter), og han er da også den eneste trykker, der ligefrem bliver rost i Bibelen, nemlig Esajas 5,1: "Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om Hans Vingaard ".