Døden fra Lübeck

Hvor gammel er Den Gamle Danske Dødedans?

Den Gamle Danske Dødedans er i meget dårlig stand og mangler bl.a. titelbladet. Vi formoder, at den er trykt af Hans Vingaard, eftersom andre af hans bøger bruger de samme lübeckske træsnit og er trykt med de samme typer. Den oprindelige titel har formodentlig været "Dødedantz".

Det er straks værre at svare på, hvornår den er trykt. Det må være sket, efter at Hans Vingaard kom til København i 1532(1), og før han døde i 1559. Derefter bliver det meget spekulativt:

Metode 1: Bindet

På bindet er skrevet årstallet 1536, men bindet er ikke originalt. Christian Bruun oplyser, at årstallet er blevet påført af Justitsraad Thorkelin, og årstallet bare har været et (godt) gæt fra Justitsrådens side.

Metode 2: Et digt

Døden på løven Meyer (og Bruun) har fundet et digt fra 1538, der måske fortæller, hvem der skrev Den Danske Dødedans - og hvornår. Det beviser i det mindste, at Vingaard ejede træsnittene til dødedansen helt tilbage i 1538.

Metode 3: Billederne

Billederne blev ikke kun brugt i de tre dødedans-bøger, men også i andre samtidige bøger. F. eks. er træsnittet af kongen også brugt i Rimkrøniken (1533) og den latinske Kirkeordinats (1537). Man har derfor prøvet at sammenligne disse udgivelser efter devisen, jo dårligere billede, jo mere slidt træstok, jo nyere bog. Meyer argumenterer imidlertid overbevisende for, at dette argument ikke duer, da kvaliteten mere afhænger af trykkerens færdighed.(2)

Metode 4: Teksten

Paven: Guds stedfortræder på jorden eller Djævelens redskab?
Paven

Meyer mener, at de kraftige angreb på den katolske pave, viser at den er skrevet under Reformationen, hvilket passer med 1536.

Det skal straks siges, at 1536 måske var det mest turbulente år i Københavns og Danmarks historie: Lübeck (af alle byer!) havde besat Sjælland, Fyn og Skåne. København var belejret af den kommende Christian III, og indbyggerne døde af sult. København overgav sig 29. juli, og den nye konge indførte reformationen og fængslede de katolske biskopper.

Alt dette beviser dog ingenting, da Hans Vingaard i hele sin karriere trykte protestantiske skrifter - det var måske ligefrem selve grunden til, at han kom til Danmark. Og selvom Dødedansen skulle være udgivet meget længe efter reformationen, kunne det da godt være, at forfatteren stadig bar nag til paven.

Desuden foreligger der jo også den mulighed, at det eksisterende eksemplar er et sent genoptryk. Bemærk, at Dødedantz blev udgivet i 1634, dvs. 98 år efter Reformationen, og alligevel har udgiveren ikke ændret i indholdet.

Metode 5: Typografien

I 1535 købte Hans Vingaard en del trykkemateriale af Chr. Petersen, men pga. af problemer med betalingen har han formodentlig først haft rådighed over materialet i 1552. Materialet giver et nyt udseende til hans bøger.

Dette argument var allerede antydet af Bruun i 1875, men det var Lauritz Nielsen, der tog det tunge slæb med at sammenligne hele Vingaards produktion i sin artikel i "Nordisk Tidskrift för Bok och Biblioteksväsen" i 1916. Nielsen satte derefter udgivelsesåret til mellem 1552 og 1558.

Yderligere information:

Fodnoter: (1) (2)

Trods hans danskklingende navn var Hans Vingaard tysker, født i Stuttgart. Han kom til Viborg i 1528 og kaldte sig i sin første bog " Hans Wyngarthener von Stuckgarthen". Siden da blev det stavet Wingarthener, Vingartener, wingartner, Wiingarther og - til sidst - Vingaard.

Den overvejende del af Hans Vingaards produktion var reformatorisk propaganda (bl.a. Martin Luthers og Hans Tausens skrifter), og han er da også den eneste trykker, der ligefrem bliver rost i Bibelen, nemlig Esajas 5,1: "Jeg vil synge en Sang om min Ven, en Kærlighedssang om Hans Vingaard ".

Meyer citerer Francis Douce, The dance of Death, London 1833, p. 90:

»One may, indeed, regret […] the general carelessness of the old printers in their mode of taking off impressions from blocks of wood when introducing them into their books, and which is so very unequally practised that […] the impressions are often clearer and more distinct in later than in preceding editions«.


Op til dødedans-manuskripter