Er Dodendantz ældre end Des dodes dantz?

Den "forsvundne" 1487-udgave

Des dodes dantz er trykt i Lübeck år 1489 og består af 1686 linier. Dodendantz er trykt 1520 af samme trykkeri og består af 424 linier, hvoraf ca. 2/3 er taget mere eller mindre ordret fra Des dodes dantz. Der bruges de samme træsnit til at illustrere de to bøger, bortset fra at billedet af Døden med pil ser ud til at være forsvundet i mellemtiden.

Dodendantz 1520, Titelbladet.

Det er derfor naturligt at tænke på Dodendantz som en forkortelse af Des dodes dantz. Hermann Baethcke omtaler i bogen Des dodes danz fra 1876 Dodendantz i forbifarten som »Ein ziemlich ungeschickter auszug aus unserem texte« (= et temmelig kluntet udtræk af vores tekst).

Dette simple faktum er åbenbart for simpelt for nogle kunsthistorikere, heriblandt Seelmann(1) og Meyer(2). De foreslår, at det forholder sig lige omvendt. Måske er eksemplaret af Dodendantz fra 1520 bare et sent genoptryk. Måske har den oprindeligt været udgivet et år eller to før 1489, og måske er Des dodes dantz i virkeligheden en udvidelse af Dodendantz, og billedet af Døden med pil en tilføjelse?

Den mytiske udgivelse er optaget i de tre bind om plattyske udgivelser, Gesamtverzeichnis der niederdeutschen Drucke bis zum Jahre, 1800 (bind 1, #128) af Dr. Conrad Borchling og Dr. Bruno Claussen, der afslutter den korte beskrivelse af "M47261" med ordet "Verschollen", bortkommet. Men den eneste kilde, de refererer til, er Seelmann's to artikler, hvor han taler om en udgivelse "et eller to år før 1489". Derfra har bogen sneget sig i det store katalog over inkunabel-tryk, Gesamtkatalog der Wiegendrucke.

Dermed er denne bog blevet til et faktum: James M. Clark skriver: »This second Dance of Death is a new edition of a lost work printed between 1487 and 1489«; Léonard P. Kurtz skriver: "In fact it [Dodendantz] lay before the composer and the printer of the Dance of 1489 who borrowed many verses from it and used its wood blocks"; og Oluf Friis skriver i Den Danske Litteraturs Historie: »Den sidstnævnte, der er den korteste, er i Virkeligheden den ældste. Den må gå tilbage til en nu tabt Tekst, der i 1489-Udgaven er udvidet til omtrent det firedobbelte«.

Til støtte for Seelmanns (og Meyers) besynderlige påstand er der stort set kun 2 argumenter. Det ene er, at i Dodendantz er hvert vers på præcis 6 linier - som om teksten havde stået under et maleri - mens versene i Des Dodes Dantz er meget længere og af forskellige længde og derfor tydeligvis er skrevet til en bog

Det andet argument er, at begge bøger citerer fra en af tidens opbyggelige bøger ved navn Zwiegespräches zwischen dem Leben und dem Tode fra 1484, og især Dodendantz citerer denne bog meget nøje:

Som man ser, er citaterne i Dodendantz (1520) længere og mere ordrette, end de er i Des dodes dantz (1489). Derfor (lyder argumentet) kan Dodendantz ikke være afskrift af Des dodes dantz.

Det var argumenterne, og de er lette at afvise:

Dodendantz er ret rodet

1. Med hensyn til de 6-linjede vers er det tydeligt, at menneskerne bag denne teori aldrig har haft en faksimile af Dodendantz i hånden. Det eneste eksemplar af Dodendantz var solgt til England i 1849 og befinder sig den dag i dag i Oxford.(3)

   Den tilsyneladende strenghed i opbygningen med 6 linjer til hver strofe leder tanken hen på et maleri med et vers under hver danser, men dette modsiges af bogen selv, Dodendantz (1520), hvor strofer og illustrationer er klemt sammen hulter til bulter (billedet til højre).

2. Med hensyn til citaterne fra Zwiegespräch er det enkle svar, at forfatteren af Des dodes dantz (1489) og Dodendantz (1520) begge kan have haft et eksemplar af Zwiegespräch at kigge i.

   Som Schulte bemærker (eksternt link, fodnote 223), placerer de to bøger citaterne forskellige steder, hvilket gør det mindre sandsynligt, at den ene bog er en afskrift af den anden.

Til gengæld er der mange argumenter imod:

Des dodes dantz 1489, Titelbladet.

• Des dodes dantz er den tekst, der holder sig tættest til maleriet - både med hensyn til rækkefølgen af personer og de enkelte taler(4).

• I både Des dodes dantz og maleriet er deltagerne skiftevis gejstlige og verdslige. Den rækkefølge findes ikke i Dodendantz.

• Dodendantz indeholder 3 nye figurer, nemlig official, præst og nar. Disse nye deltagere får ikke et mur-og-bakket-landskab billede.

• I både maleriet og Des dodes dantz taler menneskerne først, og Døden svarer, hvorimod det er lige omvendt i Dodendantz.

• Bøgerne bruger de samme billeder med Døden, der kigger til venstre, og menneskerne, der kigger til højre. Dette resulterer i, at i Dodendantz skal man først læse Dødens opfordring på højre side og bagefter menneskets svar på venstre side. Ret klodset!

• Døden glemmer selv denne mærkelige rækkefølge, når han taler til kejserinden.

  Døden siger: »de siger alle: "Jeg er endnu ikke beredt«, hvilket er en mærkelig udtalelse, når kejserinden ikke har sagt noget endnu. Det lyder som et svar på kejserindens tale: »Til at dø er jeg slet ikke beredt«, og derfor virker det som om, Døden eller forfatteren har glemt, at man skal læse højre side først.

• Dodendantz indeholder kun 3 forskellige billeder af Døden, idet billedet af Døden med pil tilsyneladende er forsvundet. Dette har givet bogtrykkeren store udfordringer (for at forstå hvorfor, må du lave din egen dødedans).

Lad os slutte med 2 steder i Dodendantz, hvor Døden kommer med nogle besynderlige udtalelser. Det ene er, hvor Døden indleder samtalen med domherren ved at sige:

Domherren

Sætningen er endnu mærkeligere i Den Gamle Danske Dødedans, hvor oversætteren har taget fejl af "du" og "det" (denne fejl er rettet i Dødedantz):

Forklaringen på disse mærkelige udtalelser finder vi i Des dodes dantz, hvor domherren, der jo taler først, siger:

...hvortil Døden brutalt svarer:

Det, der ville have nyt, er altså, at Døden skulle have overset nogen. Efterom sætningen ikke giver mening i de 2 andre bøger, beviser det, at Des dodes dantz er ældst.

Den anden spøjse udtalelse er, når Døden fortæller ridderen, at bollen er på.

Kilder og Links

• Seelmann 1891: "Die Totentänze des Mittelalters" under overskriften: Die Lübecker Totentänze von 1489 und 1820, side 84 og frem.

• Seelmann 1891: "Der Berliner Totentanz" under overskriften: Der Lübecker Totentanz v. J. 1520, side 108.

• Meyers bog er konverteret til HTML her: Raphael Meyer. Han præsenterer sine argumenter på side 14 nederst.

• Totentänze . . Die Deutschsprachigen Spätmittelalterlichen Totentänze unter besonderer Berücksichtigung der Inkunabel, Des dodes dantz, Lübeck 1489 af Brigitte Schulte.

  De sidste 80 sider af bogen handler om de plattyske dødedanse, og specielt side 207-229 i afsnittet "IV.5.4 Die Lübecker Totentänze von 1489 und 1520" præsenterer Schulte en grundig og fornuftig sammenligning af teksten i Lübeck/Tallinn med Des dodes dantz og Dodendantz.

Yderligere information:

• Meyers bog er konverteret til HTML her: Raphael Meyer. Han præsenterer sine argumenter på side 14 nederst.
• Des Dodes Dantz
• Dodendantz
• Andre dødedansbøger.
• Lav din egen dødedans (og find ud af, hvorfor Dodendantz er så rodet).
• Rækkefølgen af danserne
• Bollen er på helt til spidsen (se fodnoten)

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

English Døden fra Lübeck Lübeck Bøger Er Dodendantz ældre end Des dodes dantz?