Døden fra Lübeck

Er Dodendantz ældre end Des dodes dantz?

Den "forsvundne" 1487-udgave

Des dodes dantz er trykt i Lübeck år 1489 og består af 1686 linier. Dodendantz er trykt 1520 af samme trykkeri og består af 424 linier, hvoraf ca. 2/3 er taget mere eller mindre ordret fra Des dodes dantz. Der bruges de samme træsnit til at illustrere de to bøger, bortset fra at billedet af Døden med pil ser ud til at være forsvundet i mellemtiden.

Dodendantz 1520, Titelbladet.
Dodendantz 1520, titelbladet

Det er derfor naturligt at tænke på Dodendantz som en forkortelse af Des dodes dantz. Hermann Baethcke omtaler i bogen Des dodes danz fra 1876 Dodendantz i forbifarten som »Ein ziemlich ungeschickter auszug aus unserem texte« (= et temmelig kluntet udtræk af vores tekst).

Dette simple faktum er åbenbart for simpelt for nogle kunsthistorikere, heriblandt Seelmann(1) og Meyer(2). De foreslår, at det forholder sig lige omvendt. Måske er eksemplaret af Dodendantz fra 1520 bare et sent genoptryk. Måske har den oprindeligt været udgivet et år eller to før 1489, og måske er Des dodes dantz i virkeligheden en udvidelse af Dodendantz, og billedet af Døden med pil en tilføjelse?

Den mytiske udgivelse er optaget i de tre bind om plattyske udgivelser, Gesamtverzeichnis der niederdeutschen Drucke bis zum Jahre, 1800 (bind 1, #128) af Dr. Conrad Borchling og Dr. Bruno Claussen, der afslutter den korte beskrivelse af "M47261" med ordet "Verschollen", bortkommet. Men den eneste kilde, de refererer til, er Seelmann's to artikler, hvor han taler om en udgivelse "et eller to år før 1489". Derfra har bogen sneget sig i det store katalog over inkunabel-tryk, Gesamtkatalog der Wiegendrucke.

Dermed er denne bog blevet til et faktum: James M. Clark skriver: »This second Dance of Death is a new edition of a lost work printed between 1487 and 1489«; Léonard P. Kurtz skriver: "In fact it [Dodendantz] lay before the composer and the printer of the Dance of 1489 who borrowed many verses from it and used its wood blocks"; og Oluf Friis skriver i Den Danske Litteraturs Historie: »Den sidstnævnte, der er den korteste, er i Virkeligheden den ældste. Den må gå tilbage til en nu tabt Tekst, der i 1489-Udgaven er udvidet til omtrent det firedobbelte«.

Til støtte for Seelmanns (og Meyers) besynderlige påstand er der stort set kun 2 argumenter. Det ene er, at i Dodendantz er hvert vers på præcis 6 linier - som om teksten havde stået under et maleri - mens versene i Des Dodes Dantz er meget længere og af forskellige længde og derfor tydeligvis er skrevet til en bog

Det andet argument er, at begge bøger citerer fra en af tidens opbyggelige bøger ved navn Zwiegespräches zwischen dem Leben und dem Tode fra 1484, og især Dodendantz citerer denne bog meget nøje:

Zwiegespräch (1484)Des dodes dantz (1489)Dodendantz (1520)
God sprack mit synem hilligen munde:
Waket unde bedet to aller stunde,
De dod sendet ju neynnen breff,
Mer he kummet slikende alse eyn deff.


Hir vmme waket wente de doet sendet iw nenen bref
He kumt slyken recht so eyn deef
God sprickt mit synem hilgen munde:
Waket unde bedet to aller stunde,
De dot sendet juw nenen bref,
He kumpt slyken recht so eyn deff.
Neen, ik wyl dy noch anders spreken,
Ick wil dy dyn herte thobreken.
Hir en mach nemant wedder spreken
Eynem isliken wyl ik syn herte thobreken
Men ik wil dy anders to sprecken:
Holth an, ik wil dyn herte to breken

Som man ser, er citaterne i Dodendantz (1520) længere og mere ordrette, end de er i Des dodes dantz (1489). Derfor (lyder argumentet) kan Dodendantz ikke være afskrift af Des dodes dantz.

Det var argumenterne, og de er lette at afvise:

Dodendantz er ret rodet
Dodendantz
  1. Med hensyn til de 6-linjede vers er det tydeligt, at menneskerne bag denne teori aldrig har haft en faksimile af Dodendantz i hånden. Det eneste eksemplar af Dodendantz var solgt til England i 1849 og befinder sig den dag i dag i Oxford.(3)

    Den tilsyneladende strenghed i opbygningen med 6 linjer til hver strofe leder tanken hen på et maleri med et vers under hver danser, men dette modsiges af bogen selv, Dodendantz (1520), hvor strofer og illustrationer er klemt sammen hulter til bulter (billedet til højre).

  2. Med hensyn til citaterne fra Zwiegespräch er det enkle svar, at forfatteren af Des dodes dantz (1489) og Dodendantz (1520) begge kan have haft et eksemplar af Zwiegespräch at kigge i.

    Som Schulte bemærker (eksternt link, fodnote 223), placerer de to bøger citaterne forskellige steder, hvilket gør det mindre sandsynligt, at den ene bog er en afskrift af den anden.

Til gengæld er der mange argumenter imod:

Des dodes dantz 1489, Titelbladet.
Des dodes dantz 1489, titelbladet

Lad os slutte med 2 steder i Dodendantz, hvor Døden kommer med nogle besynderlige udtalelser. Det ene er, hvor Døden indleder samtalen med domherren ved at sige:

Domherren
Kannik
Dodendantz, 1520Oversættelse
Her domhere, proficiat! bona dies!
Wordestu vorgetten, dat were wat nyes!
Hr. domherre, proficiat! bona dies!
Blev du blev glemt, det var noget nyt!

Sætningen er endnu mærkeligere i Den Gamle Danske Dødedans, hvor oversætteren har taget fejl af "du" og "det" (denne fejl er rettet i Dødedantz):

Den gamle danske dødedans, ca. 1550

Her Domherre, Proficiat, Bona dies
bliffuer det forglemt her vorder nogit nyes

Forklaringen på disse mærkelige udtalelser finder vi i Des dodes dantz, hvor domherren, der jo taler først, siger:

Des dodes dantz, 1489Oversættelse
Bysschop to werden dat mochte my ock noch wol bescheen:
Wolde de doet noch lenger hebben myt my ouerseen
Biskop at blive, det kunne vel også ske for mig,
ville Døden noget længere have overset mig.

...hvortil Døden brutalt svarer:

Des dodes dantz, 1489Oversættelse
Her domhere proficiat bona dies:
Wan du vorgetten wordest van my dat were wat nyes
Her domherre, proficiat! bona dies!
Hvis du blev glemt af mig, det var noget nyt.

Det, der ville have nyt, er altså, at Døden skulle have overset nogen. Efterom sætningen ikke giver mening i de 2 andre bøger, beviser det, at Des dodes dantz er ældst.

Den anden spøjse udtalelse er, når Døden fortæller ridderen, at bollen er på.

Kilder og Links

Yderligere information:

Fodnoter: (1) (2) (3) (4)

Wilhelm Seelmann fremførte sin hypotese i to numre af Jahrbuch des Vereins für niederdeutsche Sprachforschung.

Se de eksterne links.

Raphael Meyer var bekendt med Seelmann's hypotese, men var selv kommet til samme konklusion.

Meyers bog er konverteret til HTML her: Raphael Meyer. Han præsenterer sine argumenter på side 14 nederst.

Seelmann skriver (side 42), at der (dengang) ikke fandtes faksimileoptryk af Dodendantz, og at han benytter en beskrivelse af Maßmann:

Von dem Lübecker Drucke von 1520, der sich in Oxford befindet, sind keine Facsimile hergestellt, doch ist mit Hilfe der von Maßmann gegebenen Beschreibung zu folgern, dass seine Holzschnitte identisch einerseits mit denen des dänischen Druckes, anderseits mit denen der Drucke von 1489 und 1496 sind.

Meyer skriver selv i sin fodnote 1 på side 11, at han benytter sig af et afskrift af Dodendantz.

En nøje sammenligning kan findes i bogen Totentänze af Brigitte Schulte. Se eksternt link.