Døden fra Lübeck

Er Dodendantz ældre end Des dodes dantz?

Opsummering: Bogen Dodendantz fra 1520 er et udtræk af Des dodes dantz fra 1489 (og ikke omvendt).

Des dodes dantz er trykt i Lübeck år 1489 og består af 1686 linier. Dodendantz er trykt 1520 af samme trykkeri og består af 424 linier, hvoraf ca. 2/3 er taget mere eller mindre ordret fra Des dodes dantz. Der bruges de samme træsnit til at illustrere de to bøger, bortset fra at billedet af Døden med pil ser ud til at være forsvundet i mellemtiden.

Dodendantz 1520, titelbladet
Dodendantz 1520, Titelbladet.

Det er derfor naturligt at tænke på Dodendantz som en forkortelse af Des dodes dantz. Baethcke omtaler Dodendantz i forbifarten som »Ein ziemlich ungeschickter auszug aus unserem texte« (et temmelig kluntet udtræk af vores tekst).

Dette simple faktum er åbenbart for simpelt for nogle kunsthistorikere, heriblandt Meyer og Seelmann. De foreslår, at det forholder sig lige omvendt. Måske er eksemplaret af Dodendantz fra 1520 bare et sent genoptryk. Måske har den oprindeligt været udgivet i 1487, og måske er Des dodes dantz i virkeligheden en udvidelse af Dodendantz, og billedet af Døden med pil en tilføjelse?

Dette hjernespind bliver derefter efterplapret af andre forfattere: Clark skriver det, som om det var et ubestridt faktum: »This second Dance of Death is a new edition of a lost work printed between 1487 and 1489«, og Oluf Friis skriver i Den Danske Litteraturs Historie: »Den sidstnævnte, der er den korteste, er i Virkeligheden den ældste. Den må gå tilbage til en nu tabt Tekst, der i 1489-Udgaven er udvidet til omtrent det firedobbelte«.

Des dodes dantz 1489, titelbladet
Des dodes dantz 1489, Titelbladet.

Det er tydeligt, at de mennesker, der kommer med denne påstand, aldrig har haft en faksimile af Dodendantz i hånden.(1) Der er mange argumenter imod:

Lad os slutte med 2 steder i Dodendantz, hvor Døden kommer med nogle besynderlige udtalelser. Det ene er, hvor Døden indleder samtalen med domherren ved at sige: Domherre

Her domhere, proficiat! bona dies!
Wordestu vorgetten, dat were wat nyes!

 

Hr. domherre, proficiat! bona dies!
Blev du blev glemt, det var noget nyt!

Sætningen er endnu mærkeligere i Den Gamle Danske Dødedans, hvor oversætteren har taget fejl af "du" og "det" (denne fejl er rettet i Dødedantz):

Her Domherre, Proficiat, Bona dies
bliffuer det forglemt her vorder nogit nyes

Forklaringen på disse mærkelige udtalelser finder vi i Des dodes dantz, hvor domherren, der jo taler først, siger:

Bischop to werden dat mochte mi ôk noch wol beschên,
Wolde de dôt noch lenger hebben mit mi oversên.

 

Biskop at blive, det kunne vel også ske for mig,
ville Døden noget længere have overset mig.

...hvortil Døden brutalt svarer:

Her dômhere, proficiat bona dies
Wan du vorgetten wordest van mi, dat were wat nies.

 

Her domherre, proficiat! bona dies!
Hvis du blev glemt af mig, det var noget nyt.

Det, der ville have nyt, er altså, at Døden skulle have overset nogen. Efterom sætningen ikke giver mening i de 2 andre bøger, beviser det, at Des dodes dantz er ældst.

Den anden spøjse udtalelse er, når Døden fortæller ridderen, at bollen er på.

Yderligere information:

(1) Meyer skriver selv i sin fodnote 1 på side 11, at han benytter sig af et afskrift af Dodendantz.

(2) En nøje sammenligning kan findes i Totentänze af Brigitte Schulte.


Op til dødedans-manuskripter