Døden fra Lübeck

Dødedantz (1634), Del 2

I denne Bog indholdis/
Først en Fortale til Læseren om
Fire haande slags Død.
Dernest taler Døden til Personerne/
oc suarer dennem alle endelige.

Døden taler til

Menigheden. Paffuen.
Keyseren. Keyserinden.
Kongen. Hertugen.
Cardinalen. Biscoppen.
Abbeden. Tydske Ordens Herre.
Docteren i Lægekonsten.
Canicken. Sognepræsten.
Muncken. Ridderen.
Officialen. Eremiten.
Borgermesteren.Nunnen.
Kiøbmanden. Junckeren.
Jomfruen. Beginen.
Borgeren. Embidtzmanden.
Gecken. Bonden.
Studenten. Ammen.
Rytteren. Tienste Suenden.

Dernest en endelig Beslutning
oc Formaning.

Herold.

Dødedantz, Herold

Fortalen.

Mine kiere Venner jeg kand forfare/
Huilcket jeg vil eder nu advare/
At Verden er gantske met synd beset/
Det haffuer nu lenge været forgæt.

Dødedantz, Del 2, klik for at se den originale side.
Dødedantz, Del 2, klik for at se siden
Salomons hyld[n]ing, 1585
Salomons hylding

Dødedantz starter med en indholdsfortegnelse. Rækkefølgen er dog ikke helt korrekt.

Middelalderens skuespil startede typisk med en prologus eller en herold, der forberedte publikum på stykkets handling og opfordrede dem til at være stille og høre efter. Bemærk våbenskjoldet: Et dødningehoved og et timeglas.

Derefter følger teksten (uden billeder) til Den Gamle Danske Dødedans med små ændringer i stavningen (kære/kiere, atuare/advare, verit/været etc.). Teksten til Den Gamle Danske Dødedans ligger her.

Træsnittet var tidligere brugt til næstsidste side af skuespillet "Kong Salomons Hylding" fra 1585 (billedet til højre). Her var herolden "Epilogus" d.v.s. ham, der afslutter skuespillet.

Ældre Dansk Teater Sommetider er verden forbløffende lille. Bogen Ældre Dansk Teater af Torben Krogh fra 1940 genbrugte billedet fra Salomons Hylding (billedet til venstre).

Denne bog er en af de få bøger, der omtaler Den Gamle Danske Dødedans (der er tænkt som et skuespil). I bagklogskabens lys er det et forbløffende tilfælde, at en bog, der omhandler Den Gamle Danske Dødedans, bruger samme illustration som Dødedantz, selvom bogen blev udgivet i 1940, hvor Dødedantz endnu var ukendt.


Op til Dødedantz