Typus Omnium Morientium, Del 1

»Typus Omnium Morientium, Det er: Alle Menniskis dødelig Affmaling / Met dette liffuis wstadighed / Aff den hellige Scrifft / en trohiertig Formaning / at wi vdi alle vore gierninger / tæncke paa Enden / Dommen oc Døden / her stunder fast til« blev udgivet i 1622. Forfatteren hed Nelaus Povelssøn Nested.

Bogen afviger fra de "rigtige" dødedanse ved, at der ikke er illustrationer (udover frontispiece), derfor er det lidt svært at tale om en dødedans, da Døden slet ikke optræder - endsige danser. Der er heller ikke nogen rigtig dialog mellem Døden og menneskerne.

Det er nemmest at vise ved et eksempel, så her kommer første vers, hvor det går ud over kejseren (klik på de små billeder for at få en forstørrelse):

 

Keyseren. Saa siger HErren : Der skalt du dø / der skal dine kostelige Vogne bliff- ue. Skick dit Huss / thi du skalt dø / oc icke leffue. Esa. 22. v. 18. Esa. 38. v. 1.   Endog nu ieg / saa gansk' prectig /   I Verden frem mon' fare : Til Hest oc Fod / met stolter Mod /   Iblant den store Skare: Maa ieg dog dø / aff denn' Ø(1) /   Mit Huss effter mig lade / Min' Vogn' ocsaa / store oc smaa /   Kunde mig intet bade(2).   Esa. 2. v. 22.  Saa giffuer nu det Menniske offuer / som haffuer Aande i Næ- sen / thi huad kand hand actis?(3)

Først kommer nogle korte bibelcitater, der skal lyde som Guds eller Dødens ord til mennesket. I margenen fortælles, hvilke bibelcitater der er tale om. I dette tilfælde er det Esajas 22, 18: »[han vil] vikle dig sammen og kaste dig hen som en bold til et vidtstrakt land. Dér skal du dø, og dér skal dine fornemme vogne blive til skændsel for din herres hus« og Esajas 38, 1: »På den tid blev Hizkija så syg, at han var ved at dø, og profeten Esajas, Amos' søn, kom til ham og sagde: »Dette siger Herren: Beskik dit hus, for du skal dø; du bliver ikke rask!««

Det er i øvrigt de samme to citater, der bruges til kejseren i Holbein's dødedans-alfabet og Holbein's dødedans.

Derefter kommer nogle vers, der i dette tilfælde er kejserens svar til Døden. I det sidste hjørne er der plads til et passende citat.

I dette tilfælde er der næsten tale om en dialog mellem Døden og mennesket, og i andre af versene fremgår det også tydeligt, at det er mennesket, der svarer Døden, f.eks. kejserinden "I Mulden sort / nu slet bort / Min stolthed oc ær'" og dronningen "Nøgen oc Arm / lig' nyfødt barn / Maa jeg her fra vandre."

I andre af versene er det ikke mennesket, der forsvarer sig, men snarere Døden (eller forfatteren), der fortsætter med angrebet. Se f.eks. paven, der normalt kommer forrest i alle dødedansene, men her, efter Reformationen, må nøjes med en 13. plads:

 

2 Thess. 2. v. 8.(4) Pawen. Syndens Menniske oc Fordærffuel- sens barn / der ophøyer sig offuer alt det som kaldis Gud eller Guds Tie- niste / skal HERREN dræbe met sin Munds Aand / oc hand skal giøre hans endeligt / formedelst sin til- kommelsis aabenbarelse. Joh. 8. v. 50. Est qui quærit & judicat.(5)   Du Paw' til Rom / maat oc her an /     HErren skal dig selff øde: Ved sin Munds Aand / ræt nu paa stand(6) /     Ligger du blant de Døde.

Keyseren
Kongen
Keyserinden
Dronningen
Frawenzimmer
Førsten
Adels Person
Friherren
Ridderen
Raadsherren
Kempen
Krigsøffuersten
Pawen
Cardinalen
Biscopen
Pastoren
Falske Prædikter
Kanicken
Muncken
Kloster Jomfru
Stiernekiger
Lægen
Wrætferdig Dommer
Borgeren
Borgersken
Gerig
Riig
Aagerkarlen
Brudgom oc Brud
Statssmø
Ectestand
Bunden
Søemand
Kiøbmanden
Haandvercksmand
Tyran
Falsk Forræder
Baguasker
Bespotter
Øyenskalck, Hykler
Fraadser, Drancker, Epicurus
Hoerkarl, Hoerkone
Troldfolck, Spaamænd, Dagueller, Sandsiger, Tegnsudlegger, Nativitetstiller, Naturkynder, Signe oc Maalekone
Barn
Ung
Ulydige Børn
Deylig
Arme Fanger
Fattig, Arm, Elendig
Gammel, Skrøbelig, Mæt aff dette Liff
Alle Menniske
Yderste Dag
Opstandelsen
Dommeren
Kom for Dom
Giør Regenskab
Dom offuer de Fromme
De Ugudeliges Dom

"Dø" og "Ø" er et populært rim. Se andre eksempler her og her.

"Kunde mig intet bade": Kan ikke hjælpe mig.

Esajas 2, 22 lyder: »Stol ikke på mennesket, hvis åndedrag er et vindpust; hvad regnes det for?«

2. Thessalonikerbrev 2,3-4: »Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.«, og vers 8 lyder: »Da skal den lovløse åbenbares; ham skal Herren Jesus dræbe med sin munds ånde og tilintetgøre, når han kommer synligt.«

Citatet viser, at "Aand" betyder "ånde".

Johannes 8,50: »Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer.«

paa stand...: Straks.