Døden fra Lübeck

Tilsidst taler Døden Således

Alsus heth de sanck, den ick meen:
Bytterlyken sterven is de erste sanck,
De ander is der klocken klanck,
Der drydde is, in korter stunden
Werstu vorgetten van dynen frunden,
Umme dyn tydlyke gud ghan se to deele,
De worme umme dat flesz, de düvel umme de sele.
Wan denne dyt sus wert entricht,
Dat eyn yslyk syn eyne part kricht,
Dat holth he so fast ane alle feyl,
He geve dat nicht vor de anderen twey deyl.
Krygen de worme dat flesz to deele,
Se achten nicht des gudes edder der sele.
Wan de frunde ock krygen dat gud,
Achten kleyn, wat lyff unde sele doet.
Kricht de düvel de sele in beholth,
Ja, he geve se nicht vor alle golth.
Up dat syn wylle jo nicht en schee,
Eyn yslyk syk wol vore see.
Leret wol sterven unde syd bereyt,
Wol sterven allen kunsten boven geyt,
Wol sterven is so groten kunst,
Dar mede men kumpt in Godes gunst.
O Criste, dorch dynen doth sy wy vorlost,
Wesz du yo unse ewyghe trost     Amen.

   Anno domini Mcccccxx Lübeck.

Lübecks dobbeltørn
        
3 valmuefrugter   Tau med kors

Til sidst taler Døden således: (fortsat)

Således hedder den sang, som jeg mener:
Bitterligt at dø er den første sang,
den anden er klokkeklangen,
Den tredje er: om kort tid
bliver du glemt af dine venner.
De går for at dele dit jordiske gods,
ormene [går] efter kødet, Djævlen efter sjælen.(1)
Når da det således bliver arrangeret,
at enhver får sin egen part,
det holder han så fast, uden nogen fejl,
Han giver det ikke væk for de to andre dele.
Får ormene kødet til at dele,
[så] interesserer de sig ikke for godset eller sjælen.
Når vennerne også får godset,
er de ligeglade med, hvad krop og sjæl gør.
Får Djævlen sjælen i behold,
ja, han giver den ikke væk for alt guld.
For at hans vilje aldrig [skal] ske,
[må] enhver se sig godt for.
Lær at dø godt og vær beredt.(2)
At dø godt overgår alle kunster;
at dø godt er så stor kunst,
dermed kommer man i Guds gunst.
Åh Kristus, gennem din død er vi forløst,
Vær du altid vores evige trøst.     Amen.
 
Herrens år 1520 Lübeck.

om Iomffrw Marie Rosenkrantz, och dess Brødersckaff ..., [Michael (Nicolai)]
Jomfru Maria Rosenkrans
om Iomffrw Marie Rosenkrantz, och dess Brødersckaff ..., [Michael (Nicolai)]
Jomfru Maria Rosenkrans

Døden nævner 3 "sange": bitter død, klokkkeklang og at blive glemt af vennerne. Denne tekst svarer til indledningen i Berlins dødedans.

Derefter fortæller Døden om endnu en trio: ormene, vennerne og Fanden, der strides om liget, arven og sjælen. Meyer har fundet den samme tekst i endnu ældre udgave på dansk i Herr Michaels Mariæ Rosenkrans. Denne bog er fra 1514/1515, men ifølge udgiverens ord er den københavnske udgave et genoptryk af et oplag fra 1496:

Teksten er under overskriften "Then trediæ steen" d.v.s. den tredje af de store perler, der opdeler de mindre perler på rosenkransen i dekader. Jeg forsøger mig med en oversættelse:

Tha giffuer sig siælen wack och wee
hwn scal thñ grwmmæ Dieffuel see
huar mwnæ hwn tha scullæ bliffuæ
Hwn seer thynæ synder storæ och smaa
mz hwilkæ hwn scal for Dōmen gaa
aff sorg mwnæ hwn sig weenæ
Her bliffuæ igeen baadhæ fæsthæ och borghæ
som thu haffuer bygd mz synd och sorghæ
sjælen far bort alleenæ
Kroppen som hær haffuer waret glad
han giffues tha iordhen til ormæ mad
iordhen scal hānū forthæræ
Thynæ frænder slides om godtzet fast
nar kroppen er i graffuen kast
thz maat thu saaræ kære
  Da klager sjælen, ak og ve
Hun skal den grumme Djævel se
hvor hun da skal blive.
Hun ser dine synder store og små
med hvilke hun skal for dommen gå
af sorg må hun sig jamre
Tilbage bliver både fæstninge og borge
som du har bygget med synd og sorger
sjælen farer bort alene
Kroppen, som her har været glad,
han gives da jorden til ormemad
Jorden skal ham fortære
Dine venner kæmper om ejendelene hurtigt
når kroppen er kastet i graven.
Det må du lægge meget vægt på.

De tre valmuefrugter, der betegner trykkeriet.
3 valmuefrugter
Tau med kors
Tau med kors

Bogen slutter med 4 våbenskjolde. Det første forestiller Lübecks dobbeltørn. Det nederste til venstre forestiller 3 valmuefrugter, og det er dette symbol, der gør, at vi i dag kalder trykkeriet for "Mohnkopf". Det sidste våbenskjold er også typisk for Mohnkopf-trykkeriet og forestiller bogstavet T (eller et Tau) med et kors på.

De samme 4 våbenskjolde - i mindre udgaver - optræder på sidste side i Des dodes dantz. Kig evt. på de små våbenskjolde i rammen om Jesus på korset.


Op til Dodendantz