Amme, kum heer myt deme kynde,
Ik neme den werd myt deme ghesynde,
De suster, den broder, myt alle den gesten,
Olth, yunck, quaden unde ock de besten.
God, dede wonet in den hogesten tronen,
Wyl yslyken recht na den werken lonen.
De amme unde kynt
Ach, greselyke doet, schone dessem kynde,
Dat ick hir in de döke wynde,
Ach ick behelde dyt kynt gantz gerne.
Ach schone ok my ar- men derne,
Ach wyl my noch le- ven laten,
Wat kan dy dat scha- den efte baten?
De dot to dem amptghesellen unde ander yungelyngen
God sprickt myt synem hilgen munde:
Waket unde bedet to aller stunde!
De dot sendet jw nenen breff,
He kumpt slyken recht so eyn deff.
Hir umme, amptgheselle, holt an de hanth,
Du most myt in eyn ander lanth.
De amptgheselle
Wat lanth, wat lanth schal ick nu wanderen?
Ik quam nu kortes van westen uth Flanderen.
Nu kumpstu, dot, vort yagen myt macht,
Up dy hebbe ik noch nicht ghedacht.
Ik gynge lever to kroge myt mynen kumpanen
To der Wytten Ulen ette to deme Roden Hanen.
Int besluth sprickt de dot alsus
Tredet alle heer, papen,ock gy leyen,
Ick wyl jw alle umme meyen
Myt desser setzen, grot unde kleyne.
Myt rechtem ernste ik jw alle meyne.
Myn anslach is myt groter hast,
So wene ik fate, den holde ick fast.
Dantzet mede, ick syn- ge vorhen,
Der er ikke noget billede af håndværkersvenden.
I Des dodes dantz brugte man det samme billede til både håndværkersvenden og junkeren.
Bemærk den rodede sideopsætning. Det er faktisk svært at afgøre, om håndværkeren
kommer før eller efter ammen. Forfatteren af Den Gamle Danske Dødedans har åbenbart troet,
at håndværkeren kom til allersidst.
Gud taler med sin hellige mund:
Våg og bed - hver en stund!
Døden sender dig intet brev,
Han kommer snigende lige som en tyv.(2)
Derfor håndværkersvend, hold fast i hånden,
du skal med i et andet land.
Døden til ammen
Amme, kom her med barnet;
Jeg tager værten [sammen] med tjenestefolket,
søsteren, broderen, med alle gæsterne,
gamle, unge, slemme og også de bedste.
Gud, der bor i den højeste trone,
vil belønne enhver ret efter arbejde.
Håndværkersvenden
Hvilket land, hvilket land skal jeg nu vandre [til]?
Jeg kommer netop vestfra fra Flandern.(3)
Nu kommer du, Død, jagende frem med magt,
på dig havde jeg endnu ikke tænkt.
Jeg gik hellere på kroer med mine kumpaner -
til Den Hvide Ugle eller til Den Røde Hane.(4)
Ammen
Ak, græsselige Død - skån dette barn,
som jeg her svøber in i lagnet.
Ak, jeg beholdt ganske gerne barnet.
Ak, skån også mig arme pige.
Ak, lad mig leve endnu,
hvad kan det skade eller gavne dig?
Til sidst taler Døden således:
Træd alle her, paver, også I lægfolk;
jeg vil meje jer alle ned
med denne le, store og små,
med oprigtig alvor mener jeg jer alle.
Mit angreb er med stor hastighed,
Så den jeg får fat i, holder jeg fast.
Dans med, jeg synger for.....
(1)
Man kan undre sig over, at Døden her taler til "håndværkersvenden og andre ynglinge"
dvs. til mange mennesker, men det viser jo bare, at dødedansen er et spejl,
som så mange som muligt skal kunne spejle sig i.
(2)
Døden citerer her fra bogen "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod" fra ca. 1484:
God sprack mit synem hilgen munde:
Waket unde bedet to aller stunde,
De dod sendet ju neynnen breff,
Mer he kummet slikende alse eyn deff.
Døden fra Lübeck
Manuskripter
