Døden fra Lübeck

Bonde og Rytter

De bure

Neyntwar, wo schol-
de ik so alrede sterven!
Ick wyl noch bynden
mannyghe gerwen,
Mochte ik leven wen-
te in de arne,
Myn wyff heft ock
vefteyn stucke garne.
Nicht ein schyte scha-
det my, mochte ik leven,
Ok wolde ik minem junk-
eren de pacht wol geven.

De rüter

Wol umme, wol heer
myt lichten synnen!
De nicht en waget, de
kan nicht wynnen.
De doth maket my
halff den schrul,
My duncket, he is al-
der dynge dul,
He begynnet my hir
unde dar to plücken,
He menet my vorwar
eyn fel to rücken.

De doth to deme buren

Tytke burkerl, holth
an myt der hast,
Wen ik angrype, den
holde ick fast.
Hefstu den hilgen
teyn boden horsam wesen,
De dyn kerkhere dy
plach vortolesen,
So wert dy nu scha-
den nicht eyn stucke,
Unde kumpt dy to seer
grotem lucke.

De doth to dem rüter

Du rüter, woldest ger-
ne juncher heten,
Dantze vort, laet dy
nicht vordreten.
Ik wyl myt dy fechten
in dessen dagen,
Gewynnestu, so wer-
stu nu to rytter slagen.
Ik wil dyn overdaet
nicht lenger schonen,
Dyne groten word hel-
pen dy nicht eyne bonen.

Døden til bonden

Tytke,(1) bondekarl, hold an i en hast,
Den jeg griber fat i, den holder jeg fast.
Har du været lydig [over for] de ti hellige bud,
som din præst plejede at læse for dig,
så bliver du nu ikke skadet et stykke,
og kommer dig til meget stor lykke.

Døden til rytteren(2)

Du rytter ville gerne kaldes junker,
dans frem, lad dig ikke blive ked af det.
Jeg vil kæmpe med dig i denne dag,
vinder du, så bliver du nu slået til ridder.
Jeg vil ikke længere skåne dine voldsomheder -
dine store ord hjælper dig ikke en bønne.(3)

Bonden

Nej virkelig! Hvordan skal jeg sådan allerede dø!
Jeg vil endnu binde mange neg.
Måtte jeg leve indtil høsten -
min kone har også femten stykker garn.
Ikke en skid fejler jeg, måtte jeg leve.
Jeg ville også gerne give min junker forpagtningsafgiften.

Rytteren

Velan, velan med let sind!
den som ikke vover, kan ikke vinde.
Døden gør mig halvt tosset,
Jeg tror, han er fuldstændig forrykt.
Han begynder at rykke mig her og der,
Han har sandelig tænkt sig at hive skindet af mig.

(1) Tytke...: Bondens navn (i familie med Dietrich og Tietgen).

(2) rytter...: I Des dodes dantz bruges ordet "hoveruter". Baethcke forklarer det som en rytter i tjeneste ved et fyrsteligt hof eller en bereden krigsknægt.

(3) ikke en bønne...: Nogle udtryk er ældre, end man skulle tro. Bønner hører med til de små ting på denne side: ikke et stykke, ikke en skid og ikke en bønne.