Eya, help Maria, my is övel to mode,
Schal ik alrede sterven, dat do ik node.
Ick hadde ghehopet noch meer to leren,
Wo ick scholde denen Gode, mynem heren,
Dem ik myne sele heb- be vortruwet gantz,
Unde also mochte erlan- gen der junckfrouwen krantz.
Ach yd is yo war, hadde ik myne tyd
Gode ghedenet myt so grotem flyd,
Also ick na gelde heb- be ghyret
Unde weynich hilge da- ge rechte fyret,
So krege ik wysz ewy- ghe salicheyt.
Dem gelde to denen is al vorloren arbeyt.
De dot to der nonnen
Klosternonneken, vor vere dy nicht to sere,
Desses dantzes hefstu grothe ere.
Wente de syk Gode heft ghegeven
Unde de wyl voren eyn geystlik leven,
De moth syk gantz van der werlde keren
Unde schal by tyden sterven leren.
De dot tom kopman
Kopman, to stervende bystu gantz bedrovet,
De werlt heft dy men sere gheovet.
Umme gelt deystu ar- beyt unde flyd,
Men Gode to denen hefstu neene tyd.
Nu mostu myt in eyn ander lant,
Wat is nu dath vele ghyrent bewant!
Døden til nonnen
Lille Klosternonne, vær ikke for forfærdet,
Du har stor ære af denne dans,
Fordi de, som har givet sig til Gud,
og som vil føre et gejstligt liv,
de skal vende sig helt [væk] fra verden,
og skal i tide lære at dø.(1)
Døden til købmanden
Købmand, du er helt bedrøvet [over] at dø,
verden har ellers længe været hård ved dig.
For penge gør du arbejde og flid,
men til at tjene Gud har du ingen tid.
Nu må du med i et andet land,
Hvad er nu hele begæret bevendt?
Nonnen
Eya, hjælp Maria, jeg er ilde til mode,
skal jeg allerede dø, det gør jeg nødigt.
Jeg havde håbet endnu mere at lære,
hvordan jeg skulle tjene Gud, min herre,
som jeg har betroet min sjæl fuldstændigt,
og således måtte opnå jomfrukransen.(2)
Købmanden
Ak, det er jo sandt, havde jeg i min tid
tjent Gud med så stor flid,
som jeg har begæret penge
og [som jeg] har holdt hviledagen [for] lidt hellig,
så fik jeg sikkert evig salighed.
At tjene penge er altsammen fortabt arbejde.(3)
Fodnoter:
(1)(2)(3)
I den sene middelalder opstod en genre af bøger, der skulle
lære kristenfolk at dø på rette måde. De kaldtes "ars moriendi" eller
"artes [bene] moriendi" = kunsten at dø [godt].
I middelalderen blev jomfruer begravet med en blomsterkrans på hovedet,
som et symbol på deres uberørthed (uanset deres alder) - senere var det kun unge piger,
der blev kransede.
Arbejde for penges skyld...:
Købmanden har åbenbart gennemskuet moralen af historien.
Døden fra Lübeck
Lübeck
