Døden fra Lübeck

Konge og Hertug

De konnynck

De doet kumpt to my
sunder frage.
Ach, mochte ick yd set-
ten myt öm in dage,
Hundert yar unde meer
scholde yd staen,
Eer he my eyn yawo-
rd scholde aff gaen.
Al mynes rykes raet,
rydders unde manss
Neen gheyt vor my
in dessen dantz.

De hertoch

Dyt hadde ik ernstlik
vaken ghewroken,
De my susz hadde to-
ghesproken.
Men nu moth ik heb-
ben paciencie,
Wente my wroget seer
myne conciencie,
De doet kumpt heer
seer unghehür,
Ick moth vort, yd sy
lucke efte effentür.

De doet tome konninck

Her konninck, hochghe-
boren, eddel und ryk,
Dantze myt, du werst
nu myn ghelyk.
Dyt behoret dyneme
stathe, merke my,
Rechtferdich to wesen,
barmhertich dar by.
Isset so van dy unde
den dynen ghescheen,
So wert dy God gne-
dichlyken anseen.

De doet tome hertogen

Hochgheboren herto-
ge van eddelem slechte -
Sus hebben di heten di-
ne ridders unde knechte -
Men ik wil dy anders
to spreken:
Holth an, ik wil dyn
herte tobreken.
De denne is rede, heft
God ghesecht,
Wan he ön esschet,
salich is de knecht.

N.B.: Bogen skal læses fra højre mod venstre: Først Dødens anklage, så den døendes svar. Her forneden bringes teksten dog i den rigtige (logiske) rækkefølge: Den plattyske tekst i "bogen" foroven er moderniseret for at gøre den lettere at læse. Kig evt. her for den originale tekst.

Døden til kongen

Hr. Konge, højbåren, ædel og rig;
dans med, du bliver nu min lige.
Det hører til din stand - [be]mærk dette -
at være retfærdig og dertil barmhjertig.
Er det sket sådan for dig og dine,
så vil Gud se nådigt til dig.

Døden til hertugen

Højbårne hertug af ædel slægt,
således har de kaldt dig - dine riddere og knægte,
men jeg vil tale anderledes til dig:
Hold an, jeg vil brække dit hjerte.(1)
da det så er parat, har Gud sagt.
Når han spørger ham, er knægten salig.

Kongen

Døden kommer til mig uden spørgsmål.
Ak, måtte jeg udsætte det med ham.
Hundrede år og mere skulle der gå
før han skulle få et ja-ord af mig.
Alt mit [konge]rige, råd, riddere og mænd
Ingen går foran mig i denne dans.

Hertugen

Dette havde jeg sandelig ofte hævnet,
der havde talt sådan til mig.
Men nu må jeg have tålmodighed,
for min samvittighed dadler mig meget.
Døden kommer her meget ustyrlig
Jeg må frem, det være lykke eller fare.

Fodnoter: (1)

Døden citerer her fra bogen "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod" fra ca. 1484:

Neen, ik wyl dy noch anders spreken,
Ick wil dy dyn herte thobreken.