Døden fra Lübeck

Kejser og Kejserinde

De keyser

Alle myn stath unde
werdicheyt
Wert nu tho hantes
nedder gheleyt.
Dat maket de alder
gresslikeste doet,
Syn both is starck,
syne macht is groth.
Wo hog ik sy, ick kant
nicht keren.
Gnade my, God, eyn
here aller heren.

Kejseren

De keyserynne

Ich,(2) wo rechte wunder-
lyk is my to synne.
Al byn ick eyne ryke
eddele keyserynne,
Nicht en kan ik höger
in stathe rysen,
Ok kan syk neyne gro-
ter forstynne bewysen
In alle desser heelen
cristenheyt,
To sterven bin ik noch
nenerleyewysz bereyt.

Kejserinden
Døden på løven

De doet to dem keyser

Her keyser, du werest
tho eynem heren
Utherkoren, de cristen-
heyt to regeren
Myt dem swerde der
rechtferdicheyt,
De hilge kerke to hol
den in eyndrechticheyt,
De vyende der cristen
myt flyte to haten:
Isset so gescheen, dat
mach dy nu baten.

Døden med spaden

De dot tor keyserynnen

Ja, keyserynne, dat is
dat olde leet,
Se spreken alle: Ick byn
noch nicht bereyt,
Beyde yo noch eyne
lange tyd.
Neyn, de forstinnen
unde frouwen, de nu syd,
Dantzen gerne vele
nyer trede.
Holth an, dantze vort
up eyn ander stede.

N.B.: Bogen skal læses fra højre mod venstre: Først Dødens anklage, så den døendes svar. Her forneden bringes teksten dog i den rigtige (logiske) rækkefølge: Den plattyske tekst i "bogen" er moderniseret for at gøre den lettere at læse. Kig evt. her for den originale tekst.

Døden til kejseren

Hr. Kejser, du var til herre
udkåret, for at regere kristendommen
med retfærdighedens sværd,
at holde de hellige kirker i endrægtighed,
de kristnes fjender(1) med flid at hade.
Er det sket sådan, vil det gavne dig nu.

Døden til kejserinden

Ja, kejserinde, det er den gamle sang,
de siger alle: "Jeg er endnu ikke beredt,
vent endnu en lang tid".
Nej, de fyrstinder og fruer, der er nu,
danser gerne mange nye trin.
Hold an, dans frem mod et andet sted.

Kejseren

Al min rang og værdighed
bliver nu straks lagt ned.
Dette gør den aller-græsseligste Død,
hans bud er stærkt, hans magt er stor.
Hvor høj [i rang] jeg måtte være, kan jeg ikke afvende det.
Vis mig nåde, Gud, Herren over alle herrer.

Kejserinden

Åh(2), hvor underlig er jeg til sinde,
skønt jeg er en rig, ædel kejserinde.
Jeg kan ikke stige højere i rang,
og ingen kan fremvise en større fyrstinde
i hele kristendommen.
Til at dø er jeg slet ikke beredt.

Døden indleder samtalen med kejserinden med ordene: »Se spreken alle: Ick byn noch nicht bereyt« ("de siger alle: Jeg er endnu ikke beredt"), hvilket er lidt underligt i betragtning af, at kejserinden slet ikke har sagt noget endnu.

Dødens ord ser ud til at være et svar på: »To sterven bin ik noch nenerleyewysz bereyt« ("Til at dø er jeg slet ikke beredt"), så det virker som om, Døden eller forfatteren har glemt, at man skal læse højre side først.

Se evt. siden med diskussionen: Er Dodendantz ældre end Des dodes dantz?.

Fodnoter: (1) (2)

Hvis man undrer sig over, hvem "de kristnes fjender" mon kan være, behøver man bare at kigge i Des dodes dantz fra 1489. Her fortæller Døden, at kejseren skal "Alle unchristen to hebben in hate, Se to vorfolgen..." - så det er altså kejserens hellige pligt at hade og forfølge alle ikke-kristne.
Ich . . .: Ordet "Ich" giver ingen mening, og det er fristende at anse det for en trykfejl for "Och". Men i Des Dodes Dantz siger kejserinden også "Ich", både i 1489 og 1496-oplaget:

Ich wo rechte wunderlyken ys my tho synne.
Al byn ick eyne rike eddele keiserinne […]

I den Gamle Danske Dødedans siger hun:

Aha, huor vnderlig er ieg til sinde
dog er ieg en ædel Keyserinde,


Op til Dodendantz