Døden fra Lübeck

Dodendantz, Indledning

Dodendantz

God vorboth Adam in deme paradyse:
Eth nicht van desser frucht, de ick dy wyse,
Deystu hir entyegen, so mostu sterven,
Nicht du alleyne, men ock al dyne erven.
Adam brack dat gheboth ane noth,
Alsus quam an uns de natürlike doth,
Dem wy nenerleyewys konen entwyken,
Olde, junge, ja de arme myt den ryken.
De hilghe schrift ropt myt allem flyd,
Dat hir jo is eyne korte tyd,

Gud forbød Adam i paradis:
Spis ikke af denne frugt, som jeg viser dig,
Gør du imod dette, så må du dø -
ikke du alene, men også alle dine arvinge.
Adam brød budet uden nød,
således kom over os den naturlige Død(1),

som vi på ingen måde kan undgå.
Gamle, unge, ja de fattige med de rige.
Den hellige skrift råber med al flid,
at [livet] her jo er en kort tid.

(1) Se siden om arvesynden