Døden fra Lübeck

Dodendantz

Dansen:

Prolog
Pave
Kardinal
Biskop
Kejser
Kejserinde
Konge
Hertug
Abbed
Korsridder
Læge
Domherre
Sognepræst
Munk
Ridder
Official
Eremit
Borgmester
Nonne
Købmand
Junker
Jomfru
Borger
Begine
Nar
Håndværker
Student
Bonde
Rytter
Håndværkersvend
Amme med barn

Dodendantz er trykt i Lübeck år 1520. Den består af 424 linier, hvoraf ca. 2/3 er taget mere eller mindre ordret fra Des dodes dantz fra 1489. Teksten er også påvirket af dødedansen i Berlin.

Dodendantz.
Dodendantz

Træsnittene er de samme som i Des dodes dantz, men billedet af Døden med pil optræder ikke, så det er åbenbart gået tabt i mellemtiden. Der er i alt 30 mennesker, idet kirkeværgen udgår, og erstattes af official, præst og nar. Disse 3 nye deltagere får ikke noget mur-og-bakket-landskab billede.

Dodendantz. De tre kranier er et af de tricks, trykkeriet måtte bruge, fordi Døden-med-pil manglede.
Dodendantz, Domherren og sognepræsten

I forhold til Des dodes dantz er versene forkortet fra ca. 30 linier til 6. Dette gør, at teksten ofte virker flyvsk - med huller i logikken. Til gengæld har denne tilsyneladende strenghed har fået nogle forskere, Seelmann og Meyer, til at spørge om, Dodendantz er ældre end Des dodes dantz?

Det er tydeligt, at de forskere, der påstår den slags (og de litteraturbøger, der efterplaprer) aldrig har haft et eksemplar af Dodendantz i hånden.

I 1849 blev det eneste eksemplar af Dodendantz solgt til Bodleian Library i Oxford. De tyske forskere måtte derefter nøjes med en afskrift, der var blevet udført af Sotzmann, før bogen havde forladt Tyskland.

Samme år, i Serapeum 10, beskrev Massmann træsnittene og gav prøver på teksten. Da Wilhelm Lübke i 1861 udgav sin bog om dødedansen i Berlin, reproducerede han Sotzmann's afskrift (dog uden at nævne Sotzmann). Da Wilhelm Mantels udgav sin bog om dødedansen i Lübeck i 1866, vedlagde han "den Lübkeske tekst" med Massmann's varianter (og med masser af ortografiske ændringer for at gøre teksten mere læselig).

I 1896 udgav Seelmann også Sotzmann's afskrift, men han skrev først til Oxford om konkrete tvivlsspørgsmål, især om ombytning af bogstaver u og v. Seelmann studerede også Massmanns beskrivelse af træsnittene for at kunne konkludere, at Den Gamle Danske Dødedans var i slægt med Dodendantz og Des dodes dantz.

Seelmann har altså aldrig selv set Dodendantz, og det samme gælder den anden forsker, nemlig Raphael Meyer. Meyer brugte Lübkes tekst (se hans fodnote nr. 1 på denne side).

Døden siger: "Ja, kejserinde, det er den gamle sang" til kejserinden, inden hun har har nået at sige noget.
Kejserinden
Døden starter samtalen med kannikken med at sige: "Blev du blev glemt, det var noget nyt!".
Domherren

I virkeligheden er Dodendantz meget rodet. Af uransagelige grunde har forfatteren valgt at tale Døden først til menneskerne, der svarer ham, men billederne viser stadig Døden på højre side (der kigger til venstre) og menneskerne på venstre side (der kigger til højre). Det vil sige, at læseren skal læse Dødens opfordring på højre side først og derefter personens svar på venstre side.

Det er i sig selv forvirrende, men eftersom 2/3 af teksten som nævnt er taget fra Des Dodes Dantz, hvor mennesket taler først, går det galt nogle gange, nemlig med kejserinden og domherren. Den manglende Død-med-pil har givet trykkeren store udfordringer, når han skulle nøjes med 3 billeder af Døden (for at forstå hvorfor, må du lave din egen dødedans). Og så er der bemærkningen om bollen, der er på.

Denne forvirrende opbygning har også narret oversætteren af Den Gamle Danske Dødedans til at tro, at dansen endte med håndværkersvenden. I både Des Dodes Dantz og Dodendantz fortæller svenden, om sine mange drukture, men heldigvis ender dansen med en from bøn fra ammen. Den danske oversætter troede derimod, at ammen kom før svenden, og da man ikke kunne ende den opbyggelige tekst med en snak om værtshuse, blev håndværkersvendens tekst skrevet om, så han nøjes med at fortælle, hvor syg han er: »Ieg er saa siug ieg kand icke gaa Hielp mig Gud som alting formaa«.

Ind-
ledning

Kilder

De fleste af billederne er taget fra Schramm (se længere nede). Teksten er taget fra Wilhelm Mantels' bog Der Todtentanz in der Marienkirche zu Lübeck (d.v.s. den tekst, der byggede på Lübkes tekst med Massmanns varianter). Men det ville ikke have været muligt at reproducere bogen - endsige oversætte den - uden Timothy Sodmanns anbefalelsesværdige genoptryk fra 2001.

Bemærk, at "u" og "v" er byttet om en del steder for at gøre teksten nemmere. Det samme gælder "i", "y" og "j". Egennavne (som f.eks. "Gud") har fået stort begyndelsesbogstav, og der er tilføjet en masse tegnsætning.

Yderligere information


Op til Døden fra Lübeck