Døden fra Lübeck, Des dodes dantz, 65. + 66. kapitel

Des dodes dantz, Kapitel 66 og 67

De doch myt dyner hylghen hulpe heft ghebracht
De helen byblien der hylghen schrift eyn fundament
Uth hebreesch vnde grekscher sprake in dat latyn ghewent
Dem cristeliken volke to eynem ewighen profyt:
Wat menen doch de mynschen de nu noch in dem leuende syd:
Wente desse hilghe ieronimus was doch so sere myt dogheden dorchghewyret
Likerwys also dat firmament is myt den sternen dorchghetziret
He begerde to steruen vnde vroude syk to des dodes stunden
Des gheliken synt de eddelen hyllighen alle gudwillich to steruende ghevunden
Nu beclagen syk de mynschen to steruen dat is quad
Hir en is doch io neen bliuende staed:(1)
Wente iob secht eyn mynsche da van eyner vrowen wert gheboren
Is ghelyk eyner schonen blomen vtvorkoren
Alsus he wasset groyet vnde bloyet
Altohant darna wert he wedder ghemoyet(2)
In dem dat he wedder afnympt vnde vorsorret
Vnde ghelik der vmmegheslaghen blomen vordorret:
Korte tyd schal he leuen in sorghen vnde vndult
Vnde schal myt mannigherleye droffenyssen werden vorvult
Vnde wert denne vortreden alse he to der erden wert gheleyt
Alsus it dyt leuent vorvullet myt veler kranckheyt
Io de mynsche mer wasset io em mer afsleyt:
Wente alle daghe de doet em eyne dachreise negher gheyt
Naket vnde arm is de mynsche in desse werld ghekomen
In iammer vnde myt droffenissen werd he wedder van hir ghenomen.(3)

De doet Dat lxvi ghesette

ir vmme nicht en spare ik wer adel efte ioget
Neyn ghelt. staed. wysheit. efte doghet:
Weset altomalen by tyden bereyt
Vnde komet alle her in mynen kreyt
Ik wyl iw vp de erden nedderstrecken
Vnde ernstliken eynen voed lenger recken(4)

Hir en mach nemant wedder spreken
Eynem isliken wyl ik syn herte thobreken(5)
He sy olt. junck.. arm. efte rike
Ik neme se mede alghelike
De syk duncken gud efte van eynem eddelen state
Dat kumpt ene altes nicht to bate
Nemant is eddel noch gud men god alleyne(6)
Hir vmme merket rechte dessen sproke alghemeyne
De de werlt eddel holt vnde hoch gheboren
Merke wat hebben se vor den anderen mynschen tovoren.
Na eyner wyse werden se ghetelet. gheboren alse de anderen
So lange alse god wyl mogen se vp dessem ertrike wanderen
Se konen nocht entvlegen ock neene mirakel vullenbringen
Ok anderen mynschen ghelik in sodanen notroftighen dingen
Alse eten. drincken. slapen. rowen konen se nicht entberen
Hir vmme scheme dy slyck vnde dreckhoep dattu bouen dynen heren
Dy vorheuest de doch was so rechte otmodich
Vnde aller hyllicheyt vul vnde ouervlodich
Betrachte de dreckstanden de du vor dy drechst
Vnde dyne vulen conciencien dar du dy vaken mede slapen lechst
Bedencke wor du byst herghekomen vnde wattu nu bist
Vnde wattu werden scolt in korter vrist

Dat lxvii capittel

ele doghede maken den mynschen eddel vnde nicht de bort
De doghede komen van gode vnde ghaen wedder to em vord
Alsus is he eddel de dar is vul veler doget
Vnde de vmme syner rechtuerdicheyt van gode wert vorhoghet
So moghen de hilghen godes wol eddel syn
De hir vmme der rechtuerdicheit hebben gheleden smerte vnde pyn
Vmme god vnde dorch der rechticheit worden se hir sere ghemoyet
Alsus hebben se in velen dogheden werdichliken ghebloytv De syk hir synes states efte adel beromet

Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Baethckes transskription

DE DOT. DAT LXVI GESETTE.

Hîrumme nicht en spare ik wer adel efte joget,
Nein gelt, stât, wîsheit efte doget.
1605 Weset altomalen bi tiden bereit
Unde komet alle hêr in minen kreit.
Ik wil ju up de erden nedderstrecken
Unde ernstliken einen vôt lenger recken.
Hîr en mach nemant wedder spreken,
1610 Einem isliken wil ik sîn herte tobreken.
He si olt, junk, arm efte rike,
Ik neme se mede algelike;
De sik dunken gût efte van einem eddelen state,
Dat kumt ene alles nicht to bate.
1615 Nemant is eddel noch gût, men Got alleine.
Hîrumme merket recht dessen sproke algemeine:
De de werlt eddel holt unde hôch geboren,
Merke, wat hebben se vor den anderen minschen tovoren?
Na einer wise werden se getelet, geboren alse de anderen,
1620 So lange, alse Got wil, mogen se up dessem ertrike wanderen;
Se konen nicht vlegen, ôk nene mirakel vullenbringen,
Ok anderen minschen gelîk in sodanen nôttroftigen dingen,
Alse eten, drinken, slapen, rowen konen se nicht entberen.
Hîrumme scheme di, slik unde drekhôp, dattu boven dinen heren
1625 Di vorhevest, de doch was so rechte ôtmodich
Unde aller hillicheit vul unde overvlodich.
Betrachte de drekstanden, de du vor di drechst,
Unde dine vulen conciencien, dâr du di vaken mede slapen lechst;
Bedenke, wôr du bist hêrgekomen unde wattu nu bist,
1630 Unde wattu werden scolt in korter vrist.

DAT LXVII CAPITTEL.

Vele dogede maken den minschen eddel unde nicht de bort;
De dogede komen van Gode unde gân wedder to em vort.
Alsus is he eddel, de dâr is vul veler doget,
Unde de umme siner rechtverdicheit van Gode wert vorhoget.
1635 So mogen de hilgen Godes wol eddel sîn,
De hîr umme der rechtverdicheit hebben geleden smerte unde pîn.
Umme Got unde dorch der rechticheit worden se hîr sere gemoiet,
Alsus hebben se in velen dogeden werdichliken gebloit.
De sik hîr sines states efte adel beromet,
1640 Wo mannich sine sele dârmede vordomet;
Wente de sik hîr sulven alsus vorhoget,
De wert nedder to der hellen geboget
Mit den duvelen, dede dorch den homôt vellen
Van dem hemmel wente nedder to der hellen.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Hebræerne 13, 14: »thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende.«

Job 18, 1-2: »Et Mennesket, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro; han gaar op som et Blomster og henvisner, [...]«. I den engelske Bibel (og formodentlig i den lybækske) bruges ordet "henvisner" ikke, men derimod "cut down", hvilket passer bedre med prædikantens tekst (og med billedet af Døden).

Nøgen og fattig er mennesket kommet til denne verden.
Med klynk og elendighed vender han tilbage bliver han taget derfra igen.

Job 1,21: »[…] "Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet."«

Prædikeren 5,14: »Nøgen kom han ud af moders liv, nøgen går han bort, som han kom, og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig«.

Række jer en fod længere...: Det var almindeligt i tidens litteratur, at Døden strækker de døende. Helt tilbage fra Homers Odysse, 2. sang, linie 100: »da ham fra jord bortrykker den langthenstrækkende døds-mø.«. Forfatteren citerer fra bogen "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod" fra ca. 1484:

Ik wil dy uppe de erden strecken
Unde eynnen vot lengher recken.

Døden citerer igen fra "Zwiegespräch zwischen Leben und Tod":

Neen, ik wyl dy noch anders spreken,
Ick wil dy dyn herte thobreken.

Ingen er ædel eller god, undtagen Gud alene.

Markus 10,19 »Jesus svarede ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud«.