Døden fra Lübeck

Jomfruen

Jomfruen

De Junkvrowe

Och wo sere ik mi vorvêrde!
Ik was vilna gevallen up de erde.
Over nacht do lach ik unde slomerde,
Wo rechte selsen dat mi do dromede!
Mi duchte, wo ik sege den bitteren dôt,
Dârvan is mi geworden eine krankheit grôt.
Ik sach den dôt riden up einem lauwen,
Mit einem swerde begunde he mi to drawen,
Nicht en love ik, dat ik alrede schole sterven,
Grote ere mochte ik van der werlde vorwerven.
Bin ik doch eine fine junge derne,
Mine elderen behêlden mi ôk gans gerne,
Up dat se mi einem finen manne geven,
Dâr ik in dem echten state mede mochte leven,
Na der werlde lôp kinder mochte gewinnen,
Men, o wi, leider, de dôt wil mi des nicht laten beginnen.
He sparet nicht mîn slechte, gelt efte mine joget,
Mit allem ernste he sik nu bi mi voget.
Och wolde he mi doch laten leven,
Dâr wolde ik alle mine suverliken klenode umme geven,
De mi hebben geervet de elderen mîn,
Men dit en mach so nu nicht gesîn.
Maria mit allen hilgen de sin mîn trôst,
Dat ik van allem quaden werde vorlôst.
Mîn hilge engel unde mîn apostel sunte Thomas,
Helpet mi jo nu to komen in des hemmels pallas.

Døden med spaden

De doet

Junkvrowe Giseltrût efte wo dîn name is geheten,
Danze vort unde lât di des nicht vordreten.
Du plechst doch gerne to danzen unde to springen,
Vele nie lede kanstu leren singen.
Dine joget hefstu gebruket in lichtverdicheit
Unde alle tît gesocht wertlike idelicheit.
Hastigen make di vort und wes rede;
Dâr sint vele achter, de moten ôk alle mede,
Wo se ôk heten: Sefke, Liseke, Wobbeke, Kînke efte Margrete,
Drûtke, Rickel, Abelke, Almôt unde Agnete,
Wolborch, Hille, Heilke unde Kristînke,
Barthe, Alheit, Jutke unde Katerînke,
Petronille, Clara, Mike unde Lucie,
Anna, Windelke, Hempe unde Sofie,
Gese, Kunneke, Sike unde Odilli,
Metke, Barbran, Heseke unde Cecilli,
Lucke, Prîske, Ide unde Armgart,
Elsebe, Applonie, Scholastke unde Lûtgart.
Leneke, Hebele, Winneke unde Wibbeke,
Ursele, Brigitte, Silke unde Tibbeke,
Odeke, Wilmôt, Nelleke unde Hilleborch,
Hedewich, Fredeke, Engel unde Remborch,
Belke, Beke, Hêlke, Immeke unde Olgart,
Hertken, Kônke, Agate, tredet alle vort in desse vart,
Helena, Swenneke, Dôrthie unde Gerdrût,
Kommet altomalen, danzet mit desser junkvrowen Giseltrût.
Hebbe gi geleret gude werke to vullenbringen,
So moge gi nu vroliken te deum laudamus singen.
Maria wart in erer joget geoffert in den tempel
Allen junkvrowen to einem hilgen exempel,
Up dat se êr scholen volgen in aller doget
Unde in Godes dênste hennebrigen ere bloienden joget.

Jomfruen Døden til jomfruen Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Jomfruen fortæller om et mareridt, hun har haft, hvor hun så Døden komme ridende på en løve og true hende med et sværd. Underligt nok har bogtrykkeren ikke valgt det træsnit. I sin bog "Memento mori: Bild und Text in Totentänzen des Spätmittelalters" pointerer Susanne Warda, at sætningen er holdt i datid: Jomfruen Døden, der begyndte at true hende, så hun kan hentyde til billedet på den forrige side, hvilket især giver mening, hvis man forestiller sig dansen som en lang række.

Døden minder Jomfru "Giseltrût" (eller "Ghysseltrud") om, at hun jo plejer at være glad for at danse. Derefter nævner han navnene på 70 unge kvinder, der også skal med i dansen.


Op til Des Dodes Dantz