Døden fra Lübeck

Jomfruen

Jomfruen

De iunchfrou.
Ich wo sere ik my vorverde
Ik was vil na gevallen vp de erde
Ouer nacht do lach ick vnde slomerde:
Wo rechte selsen dat my do dromede
My duchte wo ik sege den bitteren doet
Dar van is my gheworden eyne kranckheyt groet.
Ik sach den doet riden vp eynem lauwen
Myt eynem swerde beghunde he my tho drawen
Nicht en loue ik dat ik alrede schole steruen
Grote ere mochte ik van der werlde vorweruen
Byn ik doch eyne fyne iunge derne
Myne elderen behelden my ok ghans gherne
Up dat dat se my eynem fynen manne geuen
Dar ik in dem echten state mede mochte leuen
Na der werlde lop kynder mochte ghewinnen
Men o wy leider de doet wil my des nicht laten begynnen
He sparet nicht myn slechte. gelt. efte myne ioget
Myt allem ernste he syk nu by my voghet
Och wolde he my doch laten leuen
Dar wolde ick alle myne suuerliken klenode vmme geuen
De my hebben gheeruet de elderen myn
Men dyt en mach so nu nicht ghesyn
Maria myt allen hilghen de syn myn trost
Dat ik van allem quaden werde vorlost
Myn hilge engel vnde myn apostel sunte thomas
Helpet my io nu to komen in des hemmels pallas

Døden med spaden

De doet.
Junckfrowe ghysseltrud efte wo dyn name is gheheten
Dantze vort vnde laet dy des nicht vordreten
Du plechst doch gherne to dantzen vnde to springen
Vele nie leede kanstu leren syngen
Dyne ioghet hefstu ghebruket in lichtuerdicheyt
Vnde alle tyd ghesocht wertlike idelicheit
Hastighen make dy vort vnde wes rede
Dar synt vele achter de moten ok alle mede:
Wo se ok hethen. sefke lyseke wobbeke kynke efte margrete.
Drutke ryckel abelke almode vnde agnete:
Wolborch hille heylke vnde kristinke.
Barthe alheit iutke vnde katerynke
Petronille clare myke vnde lucie
Anna wyndelke hempe vnde sofie
Ghese kunneke syke vnde odylly
Metke barbran heseke vnde cecilli
Lucke priske yde vnde armghard.
Elsebe applonye scholastke vnde lutghart
Leneke hebele winneke vnde wybbeke
Ursele brygitte sylke vnde tybbeke
Odeke wylmoed nelleke vnde hilleborch
Hedewich fredeke engel vnde remborch
Belke beke helke ymmeke vnde olghard
Hertken konke agate tredet alle vord in desse vard
Helena swenneke dorthie vnde gerdrud:
Komet altomalen dantzet myt desser junkfrowen ghyseltrud
Hebbe gy gheleret gude werke to vullenbringen
So moge gy nu vroliken. te deum laudamus syngen
Maria wart in erer ioget gheoffert in den tempel
Allen iunckfrowen to eynem hilgen exempel
Up dat se er scholen volghen in aller doghet
Vnde in godes denste hennebringen ere bloyenden ioget

Jomfruen Døden til jomfruen Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Jomfruen fortæller om et mareridt, hun har haft, hvor hun så Døden komme ridende på en løve og true hende med et sværd. Underligt nok har bogtrykkeren ikke valgt det træsnit. I sin bog "Memento mori: Bild und Text in Totentänzen des Spätmittelalters" pointerer Susanne Warda, at sætningen er holdt i datid: Jomfruen Døden, der begyndte at true hende, så hun kan hentyde til billedet på den forrige side, hvilket især giver mening, hvis man forestiller sig dansen som en lang række.

Døden minder Jomfru "Giseltrût" (eller "Ghysseltrud") om, at hun jo plejer at være glad for at danse. Derefter nævner han navnene på 70 unge kvinder, der også skal med i dansen.

Baethckes transskription

        LV. DE JUNKVROWE.
      Och wo sere ik mi vorvêrde!
      Ik was vilna gevallen up de erde.
      Over nacht do lach ik unde slomerde,
      Wo rechte selsen dat mi do dromede!
1305  Mi duchte, wo ik sege den bitteren dôt,
      Dârvan is mi geworden eine krankheit grôt.
      Ik sach den dôt riden up einem lauwen,
      Mit einem swerde begunde he mi to drawen,
      Nicht en love ik, dat ik alrede schole sterven,
1310  Grote ere mochte ik van der werlde vorwerven.
      Bin ik doch eine fine junge derne,
      Mine elderen behêlden mi ôk gans gerne,
      Up dat se mi einem finen manne geven,
      Dâr ik in dem echten state mede mochte leven,
1315  Na der werlde lôp kinder mochte gewinnen,
      Men, o wi, leider, de dôt wil mi des nicht laten beginnen.
      He sparet nicht mîn slechte, gelt efte mine joget,
      Mit allem ernste he sik nu bi mi voget.
      Och wolde he mi doch laten leven,
1320  Dâr wolde ik alle mine suverliken klenode umme geven,
      De mi hebben geervet de elderen mîn,
      Men dit en mach so nu nicht gesîn.
      Maria mit allen hilgen de sin mîn trôst,
      Dat ik van allem quaden werde vorlôst.
1325  Mîn hilge engel unde mîn apostel sunte Thomas,
      Helpet mi jo nu to komen in des hemmels pallas.

        LVI. DE DOT.
      Junkvrowe Giseltrût efte wo dîn name is geheten,
      Danze vort unde lât di des nicht vordreten.
      Du plechst doch gerne to danzen unde to springen,
1330  Vele nie lede kanstu leren singen.
      Dine joget hefstu gebruket in lichtverdicheit
      Unde alle tît gesocht wertlike idelicheit.
      Hastigen make di vort unde wes rede;
      Dâr sint vele achter, de moten ôk alle mede,
1335  Wo se ôk heten: Sefke, Liseke, Wobbeke, Kînke efte Margrete,
      Drûtke, Rickel, Abelke, Almôt unde Agnete,
      Wolborch, Hille, Heilke unde Kristînke,
      Barthe, Alheit, Jutke unde Katerînke,
      Petronille, Clare, Mike unde Lucie,
1340  Anna, Windelke, Hempe unde Sofie,
      Gese, Kunneke, Sike unde Odilli,
      Metke, Barbran, Heseke unde Cecilli,
      Lucke, Prîske, Ide unde Armgart,
      Elsebe, Applonie, Scholastke unde Lûtgart,
1345  Leneke, Hebele, Winneke unde Wibbeke,
      Ursele, Brigitte, Silke unde Tibbeke,
      Odeke, Wilmôt, Nelleke unde Hilleborch,
      Hedewich, Fredeke, Engel unde Remborch,
      Belke, Beke, Hêlke, Immeke unde Olgart,
1350  Hertken, Kônke, Agate, tredet alle vort in desse vart,
      Helena, Swenneke, Dôrthie unde Gerdrût,
      Komet altomalen, danzet mit desser junkvrowen Giseltrût.
      Hebbe gi geleret gude werke to vullenbringen,
      So moge gi nu vroliken te deum laudamus singen.
1355  Maria wart in erer joget geoffert in den tempel
      Allen junkvrowen to einem hilgen exempel,
      Up dat se êr scholen volgen in aller doget
      Unde in Godes dênste hennebringen ere bloienden joget.


Op til Des Dodes Dantz