Døden fra Lübeck

Rytteren

Rytteren

    De houe ruter.(1)
Wol vmme wol her wat wyl hir werden
Ik kan nicht riden noch ghaen vp der erden
Vp myn pert vnde harnsch plach ick my to vorlaten
My duncket dat wil my nicht lenger baten
Myn here de hertoch was my werlich holt
He gaf my alle tyd dubbelden tzolt
Dar to alle de guden mans in dessen landen
De my vor eynen guden ghesellen kanden
De mochten my altomalen gans wol lyden:
Wente ik gans willighen myt en plach to riden:
Konde ik nu klare bichten vnde beruwen myn sundige leuen
Vnde mochte ik nu vnrecht gud weddergheuen
So mochte ik werden myner sunde qwid
Ach vnde wee de doet let my nene tyd
He kumpt iagende efte he hebbe den schrul
He maket my rasende. synneloes vnde alderdinges dul
Nicht lange wyl he myt my ouerseen
He wil my eyn vel rucken. ok duncket my he wil my de hud afteen:
Wolde he my noch lange laten leuen
Ick wolde em al myn harnsch: dar to mynen guden pagen geuen
He achtet id nicht he wil beholden de oueren hant
Here god help my wente dem dode moed ik setten eyn swar pant

Døden på løven

    De doet
Hofgheselle du bist ein ruter ghenant
Ik scholde dy wol iuncher heten lange her eyn pant
Ik wil myt dy vechten in dessen daghen
Ghewynnestu so werstu nu tho ritter gheslagen
Men dyne rouerye wil dy hynderen vnde bringen in vaer
De du hefst bedreuen hemelyk vnde openbar
Dar to dyne val[s]cheyt vnde vndoget groet
Vloken. sweren. quatzen vnde ouermoed
Sodane stucke myt velen schedichliken dingen:
Willen dy nicht to gode bringen:
Wo vaken hefstu den vnschuldighen helpen vorherd
Men gode to denen hefstu nicht wol ghelerd
By dem varende kopman vnde ok dem armen bur
Den ere neringe wert ghans sur
Dorch rechticheyt behort dy by en lyf vnde sunt to laten
Hefstu dat ghedaen dat schal dy nu mer baten
God belonet alle gud wo id ok is ghescheen
De vmme synen wyllen gud deyt groet efte kleen
Hefstu wat gudes ghedaen god wil id nicht vorgetten
Is id anders he wert dy ock wol de bothe setten
Alle quaet let he pynighen alle gud belonen
Tred hastighen vort dyne groten wort helpen dy nicht eyne bonen.(2)

Rytteren Døden til rytteren Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Baethckes transskription

    LIII. DE HOVERUTER.

Wol umme, wol hêr, wat wil hîr werden?
Ik kan nicht riden noch gân up der erden.
Up mîn pêrt unde harnsch plach ik mi to vorlaten,
1260 Mi dunket, dat wil mi nicht lenger baten.
Mîn here de hertoch was mi werlich holt,
He gaf mi alle tît dubbelden zolt,
Dârto alle de guden mans in dessen landen,
De mi vor einen guden gesellen kanden,
1265 De mochten mi altomalen gans wôl liden,
Wente ik gans willigen mit en plach to riden.
Konde ik nu klare bichten unde beruwen mîn sundige leven
Unde mochte ik nu unrecht gût weddergeven,
So mochte ik werden miner sunde quît.
1270 Ach unde we, de dôt let mi nene tît!
He kumt jagende, efte he hebbe den schrul,
He maket mi rasende, sinnelôs unde alderdinges dul.
Nicht lange wil he mit mi oversên,
He wil mi ein vel rucken, ôk dunket mi, he wil mi de hût aftên.
1275 Wolde he mi noch lange laten leven,
Ik wolde em al mîn harnsch, dârto minen guden pagen geven.
He achtet it nicht, he wil beholden de overen hant.
Here Got, help mi, wente dem dode môt ik setten ein swâr pant.

    LIV. DE DOT.

Hofgeselle, du bist ein ruter genant,
1280 Ik scholde di wol junkher heten, lange hêr ein pant.
Ik wil mit di vechten in dessen dagen;
Gewinnestu, so werstu nu to ritter geslagen.
Men dine roverie wil di hinderen unde bringen in vâr,
De du hefst bedreven hemelîk unde openbâr,
1285 Dârto dine valscheit unde undoget grôt,
Vloken, sweren, quâtzen unde overmôt,
Sodane stucke mit velen schedichliken dingen
Willen di nicht to Gode bringen.
Wo vaken hefstu den unschuldigen helpen vorhêrt,
1290 Men Gode to denen hefstu nicht wôl gelêrt.
Bi dem varende kôpman unde ôk dem armen bûr,
Den ere neringe wert gans sûr,
Dorch rechticheit behôrt di bi en lîf unde sunt to laten.
Hefstu dat gedân, dat schal di nu mêr baten.
1295 Got belonet alle gût, wo it ôk is geschên,
De umme sinen willen gût deit grôt efte klên.
Hefstu wat gudes gedân, Got wil it nicht vorgetten;
Is it anders, he wert di ôk wol de bote setten.
Alle quât let he pinigen, alle gût belonen;
1300 Tret hastigen vort, dine groten wort helpen di nicht eine bonen.

Fodnoter: (1) (2)

rytter...: Baethcke forklarer det som en rytter i tjeneste ved et fyrsteligt hof eller en bereden krigsknægt.
hjælper ikke en bønne...: Nogle udtryk er ældre, end man skulle tro :-)