Døden fra Lübeck

Kirkeværgen

Kirkeværgen optræder kun i Des dodes danz - dvs hverken på maleriet i Mariakirken eller i Dodendantz.

De andre karakterer i dansen beskrives meget generelt for at øge læsernes identifikation med figurerne, men kirkeværgen fortæller meget detaljeret om sit liv: Først var han rejsende købmand i Preussen, Livland, Littauen og Rusland og bagefter sømand.

Døden fortæller en (i dag ukendt) historie om en kirkeværge i Gripeswolde (Greifswald), der havde svindlet med de betroede midler. Døden slutter med at liste en lang række erhverv, hvor der let kan svindles.

Borgeren

De Werk­mêster

Nu rope ik an al de patronen in unser kerken,
Wente nu vole ik unde kan dat ôk rechte merken,
Dat mi nu de dôt nicht lenger wil sparen.
Wo vele eventures mi is ôk weddervaren,
So is doch dit eventûr sêr vorschreklîk,
Wente ik bin gewest ein minsche gans breklîk;
Dârto hebbe ik mannigen winkel gesocht,
Er ik it alsus hîrto hebbe gebrocht.
Doch hebbe ik in sorgen vele mit der kerken to dônde;
Hîrumme wolde ik, da mi de dôt welke jâr lenger schônde.
Mit vlite wolde ik noch vele laten buwen
Unde der kerken patronen bet denen mit allen truwen.
In miner joget was ik ein kôpman in Prusen,
In Lîflant, in Lettowen unde ôk in Rusen.
Van der kopenschop konde ik nicht vele to hope bringen,
Wente ik was ein gût geselle mede in vele dingen.
Ik at unde drank alle tît gerne dat beste,
Wôr men gelt vortêrde, was ik gerne de leste.
Nicht wolde bi mi bliven sulver efte golt,
Hîrumme môste ik do leren denen umme zolt
Seven jâr lank beide papen unde leien;
Dârna quam ik to schepe vor einen schriveien.
Da hadde ik mi wôl also ein hovesch man,
Hîrumme wart mi ein schôn schip under de vote gedân.
Dâr segelde ik mede in de Baie, ôk ôstwert mannigerwegen,
Do vorwerf ik vele geldes, ja to degen.
Doch wolde it mi to lesten nicht lucken,
Dat schip seggelde ik in den strant to vele stucken,
An minen dank wart ik alsus des schepes quît.
Alsus hebbe ik vuste in sorgen gesletten mine tît,
Men nu môt ik einem wunderliken wech angân;
Hîrumme bidde ik. here Got, se mi nu barmhertichliken an!

Døden på løven

De doet

Vor desse, de hîr navolgen, sette ik di, du werkmêster, êrsten an,
Wente du geistlike goder môst vôrstân.
In etliken landen hetet men di ein vôrstender der kerken;
De sodân ampt hebben, scholen vlitichlîk merken,
Dat to dem Gripeswolde is geschên ein exempel
Van einem untruwen werkmêster, de den hilgen tempel
Unde der kerken gelt so angeleit vorprâlde,
Dat en dârna de duvel mit lîf unde selen wechhâlde.
So welk vôrstender de kerken ôk mit truwen menet,
Dem wert wôl gelonet, wente he groten luden denet.
Ok sint der borsendreger noch vele mêr,
Der ôk ein is de sevarende schiphêr.
Mannich untruwichliken vele in sinen budel jaget;
Se konden reken, so it en alderbest behaget.
Al, de mit gelde werden vorlacht, sint hîr gemenet,
Efte den jennich grôt ampt is vorlenet,
Wente Got, de alderwegen si, he en wilt nicht vorgeten,
Mit dem sulven scheppel wil he wedder meten,
Dat si recht, krum, vele efte weinich bisunder,
So we it ôk si, ein râtman, ein schaffer efte ein vôrmunder,
Ein schulte, ein schepen, ein olderman efte ein richter,
Ein hofmêster, ein kokenmêster, ein schriver efte ein ander dichter,
Ein voget, ein lantknecht, ein schenke efte ein molner,
Ein vismêster, ein teigelmêster, ein bumêster efte ein tolner,
Ein segelgraver, ein munter, ein wantsnider efte ein lenewantstriker,
Unde alsodân lene: weddeknecht, ziseknecht, ein horker efte ein ander sliker,
Ein mekelêr, ein wraker, ein meter efte ein dachlônre,
Ein jeger, ein vellegilder, ein termînre efte ein ander trônre,
Got kent alle ere namen, van wat state efte ampte se ôk sint;
De dâr wôl deit, de kumt draden dârhen, dâr he it vint.

Kirkeværge Døden til kirkeværgen Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Billedet af kirkeværgen er det samme som af borgeren.


Op til Des Dodes Dantz