Døden fra Lübeck

Nonne

Nonnen optræder kun indirekte på maleriet i Mariakirken, hvor jomfruen siger til Døden: »Var jeg blevet en nonne, så trådte jeg glad ind i din orden«.

Nonnen

    Kloster nonne
Eya help Maria my ys ouel to mode
Schal ik alrede steruen dat do ik node
Ik hadde ghehopet noch mer to leren:
Wo ik scholde denen gode mynem heren
Dem ik myne sele hebbe vortruwet gans
Up dat ik mochte entfangen der iunckvrowen krantz(1)
In dem ewighen rike na dessem leuen
De my god so myldichliken wyl gheuen
Myn flesch is vaken worden bekoret.
Dar mede myne innicheit wart vorstoret
De werld vnde ok des vianden lyst darby
Dar van ik alle tyd bekoret sy
Sus hebbe ik ghehad der temptacien gans vele.
Up dat ick gode mochte offeren eyne reyne sele
Men myt wertliken dingen hebbe ik my vele beweret:
Wente myn orde dat so nicht heft gheleret
Noch vruchte ik dar vmme to lyden pyne grot
O ihesus wes my gnedich dorch dynen doet
Maria de du vnder dem cruce werest bedrouet went in den doet
Help my nu in desser myner lesten noet
Dat ik io by dy ewych mote blyuen
Vnde dat my god late in dat boek des ewygen leuendes schriuen

Døden med spaden

    De doet
Kloester nonneken vorvere dy nicht tho sere.
Desses dantzes hefstu grote ere:
Wente de dar syk gode heft ghegeuen
Vnde de dar wyl voren eyn gheystlik leuen
De schal syk gans van der werlde keren
Vnde by tyden steruen leren:
Wente waket sprack vnse here vnde weset bereyt
Vnde keret iw van der werlde dede is vul valscheit
Wente gy wetten nicht de stunde noch den dach
Dat cristus iuwe sele van iw nemen mach(2)
Hir vmme hefstu iennighen godesdenst ghedaen
Dar vor schaltu nu groet lon entfan
Hefstu dy ok bekummert myt wertliken ydelen dyngen
Dat wyl dy in grote pyne bringen.
Sus hefstu ghedaen iegen de regulen vnde des ordens ghedicht:
Wente to den boden vnde raden godes hefstu dy vorplicht
Hefstu id gheholden god wylt nu belonen
Vnde wil dy barmhertichliken kronen
Myt der kronen der ewighen salicheyt
De allen godesdeneren gnedichliken is bereyt
Desse heft cristus vorworuen myt synen dode vnde hylghen wunden(3)
Alle den de in synem denste willichliken werden ghevunden.

Nonne Døden til Nonnen Sunte Birgitten Openbaringe Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Træsnittet af nonnen blev ikke kun brugt i dødedansene. Billedet til højre er fra en anden bog af Mohnkopf-trykkeriet, Sunte Birgitten Openbaringe ("Sankt Birgittas åbenbaringer"), 1496. Træsnittet skal forestille "Sunte Katherina van watzsteyn" — dvs. Sankt Katarina af Vadstena, datter af Birgitta.

Nederst i rammen ser man Mohnkopf-trykkeriets to karakteristiske våbenskjold: tre valmuefrugter og et stort T med et kors.

Baethckes transskription

    XLIII. DE KLOSTERNONNE.

Eia, help Maria, mi is ovel to mode!
Schal ik alrede sterven, dat do ik node.
Ik hadde gehopet noch mêr to leren,
1020 Wo ik scholde denen Gode minem heren,
Dem ik mine sele hebbe vortruwet gans,
Up dat ik mochte entvangen der junkvrowen kranz
In dem ewigen rike na dessem leven,
Den mi Got so mildichliken wil geven.
1025 Mîn vlêsch is vaken worden bekoret,
Dârmede mine innicheit wart vorstoret,
De werlt unde ôk des vianden list dârbi,
Dârvan ik alle tît bekoret si.
Sus hebbe ik gehat der temptacien gans vele,
1030 Up dat ik Gode mochte offeren eine reine sele.
Men mit wertliken dingen hebbe ik mi vele beweret,
Wente mîn orde dat so nicht heft geleret.
Noch vruchte ik dârumme to liden pine grôt;
O Jesus, wes mi gnedich dorch dinen dôt!
1035 Maria, de du under dem cruce werest bedrovet went in den dôt,
Help mi nu in desser miner lesten nôt,
Dat ik jo bi di ewich mote bliven,
Unde dat mi Got late in dat bôk des ewigen levendes schriven.

    XLIV. DE DOT.

Klôsternonneken, vorvere di nicht to sere,
1040 Desses danzes hefstu grote ere,
Wente de dâr sik Gode heft gegeven
Unde de dâr wil voren ein geistlîk leven,
De schal sik gans van der werlde keren
Unde bi tiden sterven leren,
1045 Wente waket, sprak unse here, unde weset bereit
Unde keret ju van der werlde, dede is vul valscheit,
Wente gi wetten nicht de stunde noch den dach,
Dat Cristus juwe sele van ju nemen mach.
Hîrumme hefstu jennigen godesdênst gedân,
1050 Dârvor schaltu nu grôt lôn entvân.
Hefstu di ôk bekummert mit wertliken idelen dingen,
Dat wil di in grote pine bringen.
Sus hefstu gedân jegen de regulen unde des ordens gedicht,
Wente to den boden unde raden Godes hefstu di vorplicht.
1055 Hefstu it geholden, Got wilt nu belonen
Unde wil di barmhertichliken kronen
Mit der kronen der ewigen salicheit,
De allen godesdeneren gnedichliken is bereit.
Desse heft Cristus vorworven mit sinen dode unde hilgen wunden
1060 Alle den, de in sinem dênste willichliken werden gevunden.

Fodnoter: (1) (2) (3)

I middelalderen blev jomfruer begravet med en blomsterkrans på hovedet som et symbol på deres uberørthed (uanset deres alder) - senere var det kun unge piger, der blev kransede.

Vær vågen, sagde vores Herre, og vær beredt / […] for I kender ikke timen ej heller dagen, hvor Kristus vil tage jeres sjæle fra jer.

Matthæus 24, 35-36: »Himmelen og Jorden skulle forgå, [...] Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene«. (også Markus 13,31-32)

Se siden om Guds sår.