Døden fra Lübeck

Nonne

Nonnen optræder kun indirekte på maleriet i Mariakirken, hvor jomfruen siger til Døden: »Var jeg blevet en nonne, så trådte jeg glad ind i din orden«.

Nonnen

De Klôsternonne

Eia, help Maria, mi is ovel to mode!
Schal ik alrede sterven, dat do ik node.
Ik hadde gehopet noch mêr to leren,
Wo ik scholde denen Gode minem heren,
Dem ik mine sele hebbe vortruwet gans,
Up dat ik mochte entvangen der junkvrowen kranz(1)
In dem ewigen rike na dessem leven,
Den mi Got so mildichliken wil geven.
Min vlêsch is vaken worden bekoret,
Dârmede mine innicheit wart vorstoret,
De werlt unde ôk des vianden list dârbi,
Dârvan ik alle tît bekoret si.
Sus hebbe ik gehat der temptacien gans vele,
Up dat ik Gode mochte offeren eine reine sele.
Men mit wertliken dingen hebbe ik mi vele beweret,
Wente mîn orde dat so nicht heft geleret.
Noch vruchte ik dârumme to liden pine grôt;
O Jesus, wes mi gnedich dorch dinen dôt!
Maria, de du under dem cruce werest bedrovet went in den dôt,
Help mi nu in desser miner lesten nôt,
Dat ik jo bi di ewich mote bliven,
Unde dat mi Got late in dat bôk des ewigen levendes schriven.

Døden med spaden

De doet

Klôsternonneken, vorvere di nicht to sere,
Desses danzes hefstu grote ere,
Wente de dâr sik Gode heft gegeven
Unde de dâr wil voren ein geistlîk leven,
De schal sik gans van der werlde keren
Unde bi tiden sterven leren,
Wente waket, sprak unse here, unde weset bereit
Unde keret ju van der werlde, dede is vul valscheit,
Wente gi wetten nicht de stunde noch den dach,
Dat Cristus juwe sele van ju nemen mach.(2)
Hîrumme hefstu jennigen godesdênst gedân,
Dâvor schaltu nu grôt lôn entvân.
Hefstu di ôk bekummert mit wertliken idelen dingen,
Dat wil di in grote pine bringen.
Sus hefstu gedân jegen de regulen unde des ordens gedicht,
Wente to de boden unde raden Godes hefstu di vorplicht.
Hefstu it geholden, God wilt nu belonen
Unde wil di barmhertichliken kronen
Mit der kronen der ewigen salicheit,
De allem godesdeneren gnedichliken is bereit.
Desse heft Cristus vorworven mit sinen dode unde hilgen wunden(3)
Alle den, de in sinem dênste willichliken werden gevunden.

Nonne Døden til Nonnen Sunte Birgitten Openbaringe Klik på de små billeder for at se de originale sider.

Træsnittet af nonnen blev ikke kun brugt i dødedansene. Billedet til højre er fra en anden bog af Mohnkopf-trykkeriet, Sunte Birgitten Openbaringe ("Sankt Birgittas åbenbaringer"), 1496. Træsnittet skal forestile "Sunte Katharina van watzsteyn" — d.v.s. Sankt Katarina af Vadstena, datter af Birgitta.

Nederst i rammen ser man Mohnkopf-trykkeriets to karakteristiske våbenskjold: tre valmuefrugter og et stort T med et kors.

Fodnoter: (1) (2) (3)

I middelalderen blev jomfruer begravet med en blomsterkrans på hovedet, som et symbol på deres uberørthed (uanset deres alder) - senere var det kun unge piger, der blev kransede.
Matthæus 24, 35-36: »Himmelen og Jorden skulle forgå, [...] Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene«. (også Markus 13,31-32)
Se siden om Guds sår.

Op til Des Dodes Dantz